Biodiversitetsrådet dumper den danske indsats for biodiversiteten

Hvis du ikke orker at læse mere om, hvor elendigt det står til med beskyttelse og bevarelsen af biodiversiteten i Danmark, skal du holde dig langt væk fra Biodiversitetsrådets første rapport ”Fra tab til fremgang – beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv” som netop er offentliggjort.

Vælger du alligevel at læse den 168 sider lange rapport, støder du på følgende sætning ”Den overordnede konklusion for alle de undersøgte aspekter af Danmarks biodiversitet, herunder arter og levesteder samt de tilgrundliggende naturlige processer, er at det ikke er lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark”. Det kommer næppe som en overraskelse for de fleste, at naturen i Danmark er under et massivt pres, og at indsatserne for at sikre biodiversiteten er små og mangelfulde. Faktisk konkluderer biodiversitetsrådet, at naturbeskyttelsen i Danmark i praksis mange steder er så ringe, at det formentligt slet ikke kan betragtes som naturbeskyttelse.

Når rapporten alligevel er meget anbefalelsesværdig læsning trods dens nedslående konklusioner, skyldes det, at den er fagligt velunderbygget med en solid evidens, som underbygger konklusionerne og ikke lader sig forføre af enkeltinteresser eller strømninger på sociale medier. Rapporten vil fremover kunne danne grundlaget for faglige diskussioner om sikringen af biodiversiteten i Danmark. Her kommer rapporten også med et spændende input med et solidt fagligt bud på indholdet og strukturen til diskussionerne om en ny biodiversitetslov.

Dybdegående analyse
Biodiversitetsrådets rapport tager udgangspunkt i en dybdegående analyse af Danmarks bidrag til de internationale arealmålsætninger. I FN-regi er det foreslået, at 30 % af verdens land- og havareal beskyttes af hensyn til biodiversiteten. I EU-regi er det besluttet, at 30 % af land- og havarealet skal beskyttes af hensyn til biodiversiteten, samt at en tredjedel af de beskyttede arealer, dvs. 10 %, skal underlægges streng beskyttelse. Analysen opgør, hvilke arealer der på nuværende tidspunkt er underlagt en eller flere former for naturbeskyttelse i Danmark. Med udgangspunkt i denne kvantitative analyse vurderes det, hvilke typer beskyttede arealer, der ud fra en bred biodiversitetsmæssig og økosystembaseret betragtning, med rimelighed kan siges at bidrage til, at Danmark kan leve op til arealmålsætningerne på henholdsvis 30 % beskyttet natur og 10 % strengt beskyttet natur.

Resultatet af analysen er, at Biodiversitetsrådet vurderer, at højst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed bidrager til arealmålsætningerne for beskyttede områder, mens det på havet drejer sig om 12 procent, hvoraf en stor del faktisk ikke er beskyttet endnu. Desuden finder Biodiversitetsrådet ikke, at Danmark pt. har noget areal, der med sikkerhed kan siges at leve op til kriterierne for at være “strengt beskyttet”. Årsagen er bl.a., at områderne ikke er store nok til at understøtte uforstyrrede, naturlige økologiske processer. Det eneste, der muligvis kan rubriceres som strengt beskyttet natur, er naturnationalparkerne og statslig urørt skov samt arealer ejet af fonde. Men de fleste af naturnationalparkerne og de urørte skove, er reelt for små til at leve op til kriterierne og ikke alle urørte skove er retsligt beskyttet. Dermed bliver Biodiversitetsrådets deprimerende konklusion, at Danmark er langt fra at leve op til EU’s mål for beskyttet natur.

Behov for Biodiversitetslov med bindende målsætninger
Men rådet kommer også med anbefalinger til, hvordan tabet ændres til fremgang. Hvis biodiversitetskrisen skal vendes, er der behov for, at der udlægges langt mere plads til natur i Danmark – natur med mere kvalitet og som er mere beskyttet. For at opnå dette anbefaler Biodiversitetsrådet, at man politisk vedtager en biodiversitetslov med bindende målsætninger. Der er brug for en retslig ramme i forhold til at beskytte biodiversiteten, som sikrer fastsat målbare målsætninger og delmål. Men også at de nødvendige biodiversitetsindsatser igangsættes, moniteres, og evalueres.

På den måde kommer Biodiversitetsloven først og fremmest til at udgøre rygraden i den nationale biodiversitetsindsats og dermed søge at sikre, at der igangsættes de tiltag og indsatser, som sikrer opnåelse af de opstillede målsætninger. Loven skal fremme tilvejebringelsen af et fagligt velfunderet og sammenhængende beslutningsgrundlag for den nationale politik på biodiversitetsområdet samt bidrage til, at befolkningen og erhvervslivet kan have tillid til, at de fastsatte målsætninger omsættes til handling, dvs. både de langsigtede mål og de fastsatte delmål. Det gør den politiske styring frem mod de langsigtede mål mere håndgribelig. Det minder om den retlige ramme og det styringsredskab, som man fik med Klimaloven.

I det nedenstående er Biodiversitetsrådet hovedkonklusion fremhævet

• Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er forsat under stort pres i Danmark.
• De igangsatte biodiversitetsindsatser, herunder indsatserne i natur- og biodiversitetspakken, vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men er utilstrækkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang.
• Biodiversitetsrådet estimerer, at højst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed kan siges at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder, imens yderligere 5,3 % kræver en nøjere vurdering af de enkelte områder. Ingen landarealer kan for nuværende med sikkerhed siges at opfylde kravene til at være strengt beskyttet, men op mod 2,3 % af landarealet kan potentielt komme i betragtning. For havet kan højst 12 % med sikkerhed betragtes som beskyttet og højst 4,1 % som strengt beskyttet. Danmark er således meget langt fra arealmålsætningerne i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 om 30 % beskyttet natur, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet.
• Der skal afsættes markant mere plads til naturen i Danmark, hvis tabet af Danmarks biodiversitet skal vendes til fremgang. De større sammenhængende naturområder af høj kvalitet, der repræsentativt og tilsammen er nødvendige for at beskytte og øge biodiversiteten i Danmark, kan ikke opnås alene ved eksisterende naturområder. Hvis man vil sikre fremgang i biodiversiteten, kræver det, at arealer, der i øjeblikket anvendes til bl.a. landbrug, skovbrug og fiskeri, målrettet og permanent omlægges til natur. Udpegning af nye områder til natur bør foretages ud fra en omkostningseffektivitetsanalyse, med inddragelse af viden om naturkvalitet, repræsentativitet, størrelse og biologisk sammenhæng.
• Kvaliteten af den beskyttede natur skal også sikres. Mere plads er en forudsætning for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, men det er ikke i sig selv nok. Det er nødvendigt, at de udlagte naturområder genoprettes med fokus på økosystemernes naturlige processer og funktioner, samt at udefrakommende og lokale presfaktorer reduceres markant.
• Biodiversiteten bør også styrkes uden for de beskyttede områder. Indsatser her kan medvirke til at forbedre biodiversiteten generelt og øge den funktionelle sammenhæng imellem de adskilte beskyttede naturområder samt gøre naturen mere tilpasningsdygtig over for klimaforandringer og deraf afledte effekter.
• Der er behov for en lov, der fastsætter mål og rammer for den nationale biodiversitetsindsats. Loven bør sikre, at de nødvendige indsatser igangsættes, moniteres og evalueres, så tabet af biodiversitet er vendt til fremgang inden 2030 med det langsigtede mål, at naturlige økosystemer genoprettes, så de lever op til deres fulde biodiversitetspotentiale inden 2050.
• Biodiversitet bør indtænkes i forbindelse med klimatilpasning og øvrige ændringer i arealanvendelse. De gennemgribende ændringer, der skal til for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, kræver revidering af eksisterende incitamentsstrukturer, der skader biodiversitet, og etablering af nye incitamentsstrukturer, der fremmer biodiversitet.
• Øget viden og bevidsthed om biodiversitet skal forankres i befolkningen, og der bør gives muligheder for at engagere sig og bidrage til forbedringer af biodiversiteten. Uddannelse, naturbesøg og friluftsaktiviteter er vigtige elementer i denne naturdannelse.