I 2020 blev det politisk besluttet at etablere naturnationalparker i Danmark, og nu, fire år senere, rykker etableringen af naturnationalparkerne endelig et lille skridt nærmere.
Naturen har brug for meget mere plads, hvis tabet af biodiversitet skal bremses. I Biodiversitetsrådets årsrapport “Fra tab til fremgang – beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv” fra november 2022 kunne man læse, at “Danmark har langt fra tilstrækkelig beskyttet natur til at vende tab til fremgang. Biodiversiteten er i øjeblikket på tilbagetog, og selv om der er set fremgang for enkelte arter, viser det overordnede billede, at det ikke er lykkedes at vende den negative udvikling.” Grunden til dette er ifølge rådet, at der ikke er reserveret tilstrækkelig plads, hvor naturen har førsteprioritet. Et af svarene på biodiversitetskrisen har været at udlægge naturnationalparker. Tanken er, at naturnationalparkerne skal blive præget af vild natur og store græssende dyr. Dyrene skal være med til at skabe en spændende natur med flere levesteder for dyr og planter. Grøfter, der tidligere blev gravet for at lede vandet væk, forsvinder, så der igen opstår småsøer, vandhuller og sumpe.
Stor opbakning i befolkningen trods heftig og afsporet debat
Beslutningen om at etablere naturnationalparker har til tider skabt en heftig debat. For nogle har det givet anledning til usikkerhed om, hvad det kan betyde for den måde, man er vant til at bruge og opleve naturen på. Størstedelen af debatten har dog ikke nødvendigvis afspejlet den brede befolknings synspunkt. En undersøgelse viser, at 75% af befolkningen har en positiv holdning til de planlagte naturnationalparker. Men det er nærmest lykkedes for en lille gruppe at afspore debatten. Modstanden har i høj grad bundet i manglende forståelse for, hvordan naturen er skruet sammen, en ringe forståelse for begrebet biodiversitet samt frygt for ubegrundede restriktioner ville medføre tab af privilegier. Desværre er resultatet blevet, at regeringen først har valgt at nedsætte lokale bestyrelser frem for at iværksætte naturnationalparkerne hurtigst muligt.
Lokale bestyrelser
Lokale bestyrelserne vil erstatte de nuværende lokale projektgrupper, og organisationer i projektgrupperne er blevet inviteret til at indstille medlemmer til de kommende bestyrelser. Bestyrelserne kan give input til forvaltningen af den enkelte naturnationalpark, herunder friluftsfaciliteter, låger, ruteforløb og input til den mere specifikke afgrænsning af naturnationalparker. Dette er blandt de ting, som de kommende lokale bestyrelser for naturnationalparker kan få indflydelse på. For at styrke den lokale inddragelse i naturnationalparkerne går regeringen nu i gang med at nedsætte lokale bestyrelser for alle de 15 naturnationalparker, som indtil videre er blevet besluttet.
Hvornår kommer det så naturen til gode?
Etableringen af de to første naturnationalparker starter først, når de lokale bestyrelser er nedsat, og arbejdet med de næste 13 naturnationalparker fortsætter parallelt. Det forventes, at etableringen af Naturnationalpark Gribskov og Fussingø kan begynde i september 2024. Der tages hensyn til ynglesæsonen, som strækker sig fra marts til og med august, så etableringen ikke forstyrrer fuglene i området.
Fakta
De kommende 15 naturnationalparker skal etableres her:
- Gribskov (Gribskov og Hillerød kommuner)
- Fussingø (Randers Kommune)
- Almindingen (Bornholm Kommune)
- Stråsø (Ringkøbing-Skjern, Herning og Holstebro kommuner)
- Tranum (Jammerbugt Kommune)
- Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)
- Hanstholm (Thisted Kommune)
- Husby Klitplantage (Holstebro Kommune)
- Kompedal Plantage (Silkeborg Kommune)
- Mols Bjerge (Syddjurs Kommune)
- Nørlund Plantage og Harrild Hede (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)
- Draved Skov og Kongens Mose (Tønder Kommune)
- Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn (Helsingør Kommune)
- Bidstrupskovene (Lejre Kommune)
- Ulvshale Skov (Vordingborg Kommune)
Yderligere gælder at
- Gribskov og Fussingø åbner først, fordi de er længst i godkendelsesprocessen. Her er planerne godkendt og etableringstilladelserne er givet. Tilladelserne har været igennem en klageproces ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor de er stadfæstet.
- Etableringen af en naturnationalpark er forbundet med en række procestrin. Inden etableringen kan gå i gang skal der blandt andet være en grundig borgerinddragelse, udarbejdelse af særskilte planer for hver enkelt naturnationalpark, inddragelse af forskere og eksperter, offentlige høringer, ansøgning om bl.a. etableringstilladelse og mulighed for at indgive klager.
- Naturnationalparken i Gribskov er den eneste naturnationalpark, hvor der er planlagt udsætning af elge, som for mange vil være et nyt bekendtskab i den danske natur. Regeringen har derfor besluttet, at bestyrelsen for naturnationalparken i Gribskov skal have mulighed for at drøfte udsætningen af elge, så der kan sikres lokal opbakning til beslutningen. Hvis et flertal i bestyrelsen ønsker, at der ikke skal udsættes elge, vil regeringen følge denne beslutning. Det vil betyde, at Naturstyrelsen så sætter gang i arbejdet med at få behandlet en ny plan med en anden sammensætning af store græssere. Parallelt med arbejdet med en ny plan, starter etableringen at naturnationalparken med opsætning af hegn og gradvis udsætning af dyr over de kommende tre år.
- Naturnationalparkerne dækker samlet 25.000 ha. Det svarer til et område, der er mere end 20 gange så stort som Dyrehaven nord for København.
- Naturnationalparkerne opfylder fire ud af fem anbefalinger til at genoprette biodiversiteten på land i Danmark fra en række danske eksperter. Det drejer sig om etablering af flere selvforvaltende naturområder, genopretning af naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og genopretning af nøglearter, f.eks. udsætning af græssende dyr.