I det kuperede landskab på Midtfyn ligger Frøbjerg Bavnehøj og det spændende overdrev på Brændholt Bjerg. Det artsrige overdrev på Brændholt Bjerg, hvoraf 8,6 hektar blev fredet i 1968, rummer et yderst artsrigt plante- og insektliv, og et opslag på arter.dk viser, at der på Brændholt Bjerg gennem årerne er registreret tæt på 400 arter.
Brændholt Bjerg er et gammelt overdrevsareal, hvoraf 8,6 hektar blev fredet i 1968. Før landboreformerne omkring 1800 bestod store dele af landskabet af overdrev, der blev brugt til landsbyernes uopdyrkede fælles græsningsarealer. Det var ofte stærkt skrånende eller næringsfattige områder, hvor opdyrkningen var for besværlig eller urentabel. Her dyrene blev sat ud på græs om sommeren og området blev ikke gødsket. Kombinationen af den tørre grussede og næringsfattige jordbund og at området ikke har været sprøjtet eller gødsket, men været græsset gennem mange år, har gjort, at man kan find en stor artsrigdom af både planter og insekter. Et opslag på arter.dk viser, at der på Brændholt Bjerg gennem årerne er registreret tæt på 400 arter indenfor området. I dag er det artsrige plante- og insektliv, som knyttede sig til disse overdrev de fleste steder forsvundet på grund af tilplantning, opdyrkning, grusgravning eller tilgroning. Andre steder er overdrevet blevet kunstgødet for at favorisere græssernes vækst, hvorved den artsrige flora er kvalt.
Brændholt Bjerg er et af de få oprindelige overdrev, der fortsat er tilbage og den vestlige del af Brændholt Bjerg ejes i dag Skov- og Naturstyrelsen og indgår i statens indsats for at bevare, pleje og fremme vilkår for et artsrigt dyre- og planteliv. Naturstyrelsens arealer strækker sig mod vest, hvor der i slutningen af 1990’erne blev omlagt dyrkede marker til græs. Det er håbet, at de mange specielle planter og insekter fra Brændholt Bjerg vil sprede sig til dette areal. Her forekommer der en artsrig flora af lavtvoksende græsser og urter, som kendetegner et overdrev. Det er bl.a. planter som Kamgræs Alm. Røllike, Håret Høgeurt, Alm. Kongepen, Lyng-snerre, Liden Klokke, Håret Høgeurt, Rødknæ, Alm. Syre, Lancet-vejbred, Hedelyng, Bredbladet Timian, Læge-ærenpris, Knold-ranunkel, Alm. Kællingetand, Blåmunke, Bugtet kløver og Bidende Ranunkel. På lokaliteten forekommer der også flere forskellige halvgræsser som Hare-star, Håret star, Sand-star, Vår Star, Grå Star, pigget star, Pille Star, og Spidskapslet star.
Brændholt Bjerg består af grus og hullet i bakkens nordøstlige ende vidner om, at her er gravet grus til blandt andet anlæg af veje, indtil bakken blev fredet. Nu bliver hullet brugt af de græssende køer til hvilested om natten. Kreaturerne, der græsser på Brændholt Bjerg sikre ikke blot en artsrig urteflora, men påvirker også busk g trævæksten. Ved bjerget står flere hårdføre egetræer, som overlever både nedtrampning og nedbidning, indtil de en dag er vokset over bidhøjde og kan blive nogle af overdrevets flotteste træer. Rundt omkring på Brændholt Bjerg forekommer der også andre græsningstolerante buske og træer som Alm. og Engriflet Hvidtjørn, Slåen, Brombær, Alm. Hæg, Mirabel og Skov Æble.
Fundlisten rummer en længere række af vokshatte, som er en god indikator for at levestedet ikke er blevet gødet og vokshatte vokser bedste på overdrev med lav fosfor og nitrat indhold, men gerne hvor jorden er forholdsvis sur, sandet eller kalkrig. Ikke alle arter er et udtryk for naturkvalitet, særligt når der er mange af dem og de vokser på den samme lokalitet er det en god indikation på en værdifuld lokalitet. På Brændholt bjerg er der gennem årene registreret arter som Brusk-vokshat, Eng-vokshat, Cinnober-vokshat, Gulfodet vokshat, Gul vokshat, Mønje-vokshat, Skarlagen-vokshat, Slimstokket vokshat, Snehvid vokshat, Voksgul vokshat.
Også insektlivet er artsrigt. Her findes mange arter af bladbiller, løbebiller og mariehøns, hvoraf flere er sjældne. Nogle af de arter, der bla. er fundet er Alm. Hedelibel, Gulvinget Hedelibel
Storplettet perlemorsommerfugl, Engmaskebi, Lille skovhumle, Mørk jordhumle, Stenhumle, Rødplettet blåfugl, Seksplettet køllesværmer og Stensnyltehumle. Endelige forekommer der en bestand af den sjældne markfirben
Brændholt Bjerg er en smuk bakke på 115 meter og en af Fyns høje bakker. Beliggende i den sydlige del af det kuperede landskab omkring Brænde Ådal, er det et fantastisk udsigtspunkt med udsigt over området mod nord. Brændholt Bjerg er også interessant botanisk, da det repræsenterer en original rest af et overdrevslandskab, der var udbredt på Fyn i gamle dage.
Brændholt Bjerg ligger i et nationalt geologisk interesseområde, hvor landskabet blev formet af den bortsmeltende is i slutningen af seneste istid. Brændholt Bjerg og Frøbjerg Bavnehøj er særlige dele af det store dødislandskab omkring Vissenbjerg og er gode steder at besøge for at få et indtryk af istidens kræfter. Landskabet er præget af bakker og stejlt nedskårne fladbakker, der viser isens fremstød og dens trinvise bortsmeltning. Brændholt Bjerg er en topbakke, dannet på bunden af en sø under istiden. Området mellem Glamsbjerg, Tommerup Stationsby, Vissenbjerg og Aarup rummer flere fladbakker, der inddeler landskabet i trin. Brændholt Bjerg, Frøbjerg Bavnehøj og Vissenbjerg Bakke er de mest markante grusfladbakker.