Dato/tidspunkt
Dato: 21, maj, 2023.
Tidspunkt: 10: 00 - 15: 00.
Kategori
| Turguide: | Anita Svendsen, biolog og specialkonsulent ved Naturstyrelsen |
|---|---|
| Kontaktperson: | Birthe Wallin Rosholt |
| Mødested og tid: | P-pladsen yderst på Halevejen, 5932 Humble, kl. 10-15 Mødested-googlekoordinater |
| Pris: | Gratis for foreningens medlemmer. Hvis du har interesse i at blive medlem af foreningen, er du naturligvis velkommen til at deltage gratis i et par af vores ekskursioner eller øvrige arrangementer, inden du beslutter dig for et medlemskab. |
| Tilmelding: | Ingen |
| HUSK: | Madpakke til din frokost og evt. kaffe – snack til formiddag og eftermiddag. Tag godt med tøj på, da der godt kan være blæsende på klinten.
Stierne er naturstier og kræver solidt – praktisk fodtøj, så tag gummistøvler eller vandrestøvler på. |
Introduktion
Ristinge Klint og Ristinge Hale på Langeland er et unikt sted at besøge for naturelskere og geologiinteresserede. Klinten er en del af Sydfynske Øhav Vildtreservat og er et fredet område siden 1987. Man kan nemt besøge klinten og stranden via p-pladser og stier, og der er stier langs klinten, hvor det er muligt at gå rundt om halvøen og til kysten på nordsiden. Strandene øst for Ristinge Klint er blandt de bedste badestrande på Langeland.
Kulturhistorie
I dag er Ristinge Klint og Ristinge Hale et populært udflugtsmål på Langeland. Her kan man gå ture langs stranden og opleve den smukke natur. Man kan også besøge dyssegraven og tænke tilbage på stenalderens mennesker, der byggede gravmonumentet for mere end 5000 år siden. De mange lerkar, der er blevet fundet ved dyssegraven, viser, at dyssekammeret har haft en vigtig religiøs betydning for fortidens mennesker. Dyssen ved Ristinge Klint ligger 30 meter over havoverfladen og er et imponerende syn. Den består af fire bæresten med en femte, dækstenen, ovenpå. Mellem randsten og kammer har man fyldt sten og jord ind, og sprækkerne mellem randstenenes store blokke har været udfyldt med fint murværk af flade sandstensfliser. På toppen af den ydre mur har folk sat lerkar i forbindelse med stenalderens religiøse ceremonier. Gaverne i lerkar ved randstenene ser ud til at være nedsat i flere omgange. Men man ved ikke, om det kun har været ved nye begravelser i jættestuen eller også ved andre af stenalderens ritualer.
Langt de fleste dysser er i dag ruiner, hvor en stor del af det oprindelige anlæg med en kæde af randsten og en jordhøj er nedbrudt og fjernet.
Ristinge Klint er også et sted, hvor historie og folklore mødes. Ifølge et gammelt sagn boede der en blodtørstig lindorm på stranden under klinten. I den nordiske mytologi er en lindorm en menneskeædende slange eller drage, som er symbolet på kristendommens kamp mod lindormen, som repræsenterer den hedenske overtro. Lindormen hærgede Ristinge og forårsagede stor skade. En lokal sømand fik spået, at lindormen skulle forvolde hans død, og af angst for denne spådom tog han hyre på et skib til Norge. Men lindormen fortsatte med at kravle om natten fra sit hul på stranden op på klinten og røvede bymændenes kvæg, får og lam. Alle mænd i byen bevæbnede sig med forke, grebe og plejle og gik en aften ud til ormens hul. De delte sig i to flokke og angreb lindormen fra begge sider. Efter en drabelig kamp lykkedes det at dræbe lindormen, men ikke før den havde slået en stor dal ind i klinten med sin hale. Den døde lindorm blev liggende på stranden under klinten, og da den unge mand hørte, at lindormen var blevet dræbt, kom han hjem til sin landsby. Den første søndag efter hjemkomsten gik han sammen med sine forældre ud for at se den døde lindorm, alt imens kirkeklokken ringede i byen, I sin glæde over, at han mente sig uden for fare, sparkede han til ormen. Men gennem hans tynde sko, stak han sig på et lille ben af Lindormen og blev såret på den ene tå. Såret blev på få dage så slemt og forgiftet, at den unge sømand døde deraf. Der blev kastet en lille høj over lindormen, så den ikke kunne forvolde yderligere ulykke, og dalen som halen slog ind i klinten, kaldes den dag i dag for Lindormegraven.
Geologi
Ristinge Klint på Langeland er en unik og geologisk interessant lokalitet, der har været genstand for gentagne geologiske undersøgelser siden 1841. Klinten er kendt for at vise en 130.000 år lang geologisk historie og er en vigtig kvartærgeologisk lokalitet. Klinten er et eksempel på en holocæn marin forlandsdannelse, der munder ud i Ristinge Hale. Halekomplekset består af strandvolde, strandenge og mindre strandsøer, der er bygget op af materialer fra Ristinge Klint ført hertil af kyststrømmen. Ristinge Hale vokser stadig, efterhånden som mere sand aflejres. Halen udgør et strandodde-kompleks, hvor den inderste del er en række lave øer og sandbanker, som er opstået på en bueformet, lavvandet, undersøisk tærskel, der repræsenterer en israndslinje fra slutningen af sidste istid. Linjen fortsætter over mod Ærø og slutter sig til området ved Eriks Hale.
Ristinge Klint har international betydning for forskning og undervisning, da den viser klimahistorien under sidste mellemistid og istid og har en central placering for historien om dannelsen af det nordeuropæiske landskab. Klinten er desuden typelokalitet for et større isfremstød (Ristinge Fremstødet) for 55-50.000 år siden i den mellemste del af Weichsel-istiden. Alt i alt er Ristinge Klint en klassisk og velundersøgt forsknings- og undervisningslokalitet i det baltiske område.
Klinten er et verdensklasse-eksempel på, hvordan is kan deformere jordlag, også kaldet istektonik. En gletsjer fra sydøst brød store skiver af permafrosne jordlag løs foran isfronten og skubbede dem sammen i de 38 stejlt stillede flager. Lagserien omfatter aflejringer fra Saale, Eem og Weichsel (i alt 5 forskellige isfremstød), samt Holocænt flyvesand, der øverst i klinten ligger som et tæppe hen over de ældre aflejringer. Flagerne i skrænten er dannet af søaflejringer fra Saale-istidens afslutning og aflejringer fra Eem-mellemistiden, samt flod- og klitaflejringer fra Weichsel-istidens kuldeperioder. Stedvis overlejres flagerne af et morænelag fra den sidste isstrøm fra SØ og senere dannede flyvesandsklitter. De ældste lag er Det Blanke Ler og Cyprina Ler, der er aflejret i henholdsvis ferskvand og havet under sidste mellemistid, Eem. Disse lag viser, hvordan havet steg i mellemistiden. Derover findes Det Hvide Sand fra sidste istid, Weichsel, der er aflejret af vinden, der blæste bort fra en gletsjer. Derover findes 4 moræne- og smeltevandslag fra 4 forskellige gletsjere, der gled over Danmark under sidste istid. Den næstsidste gletsjer skubbede de ældre lag op i de 38 flager, der i dag udgør klinten. Når man går langs stranden, tårner klinten den sig majestætisk op med sine stejlt stillede flager, der minder om væltede dominobrikker.
Ristinge Klint blev fredet i 1987.
Naturværdier
Ristinge Klint på Langeland er et smukt og unikt naturområde, der byder på mange naturværdier. Klinten er kendt for sit rige planteliv og er hjemsted for mere end 100 forskellige plantearter. Mange af disse planter er varme- og tørkeelskende og trives i det såkaldte “Storebæltsklima”, som er karakteriseret ved mindre nedbør, mere varme og mere solrigt end andre steder.
På toppen af klinten er der områder med kratskov, der nogle steder er en bevoksning med eg og skov-fyr. Flere af arealerne ovenfor klinten har dog overdrevsagtig karakter og er dækket af krat. Karakterplanter på overdrevet er Blåmunke, Ager-kohvede, Nikkende Limurt, Knoldet Mjødurt, Bakke-nellike, Slangehoved, Bakketidsel, Bredbladet Timian, Mark-tusindgylden, Vår-ærenpris og Smalbladet Timian. Mange laver findes også på toppen af klinten, heriblandt Lav Bægerlav, Klippe-grenlav, Saltstøv-kantskivelav, Strand-landkortlav og Grå Trådkantlav.
På klintområdet lever også sjældne biller og sommerfugle. De særlige klimatiske forhold på klinten giver også plads til den sjældne Korthalset Oliebille, der er en sårbar art. Her lever også Klintskyggebille, Sandoldenborre og Skræntoldenborre.
Der er et rigt fugleliv på halen og omkring Ristinge Klint, og man kan gå en tur ud på halen og nyde det flade landskab med strandenge. Her kan man opleve blandt andet rødben, vibe, brushane, strandskade og ryle. Mod vest finder man Storeholm, som strækker sig over mod Ærø. Man kan vandre i vandet over til Storeholm, men af hensyn til det rige fugleliv er dette ikke tilladt i yngleperioden fra 1. marts til 15. juli.
Ud for Ristinge Klint er der også gode muligheder for at opleve havdyr. I sommerhalvåret og i stille vejr kan man se marsvin, og om vinteren ses flokke af edderfugle, hvinænder og skarver.
Naturforvaltning
På arealerne bag klinten med ekstensiveret landbrugsdrift har det offentlige købt arealer, som nu bliver afgræsset af får og køer. Formålet med projektet, som Naturstyrelsen har ansvaret for, er at skabe mere natur og biodiversitet på området og samtidig mindske den landbrugsmæssige belastning på jorden. Projektet er en del af det såkaldte “Grønt Danmarkskort”, som er en samling af projekter, der har til formål at øge naturens mangfoldighed i Danmark.