Af: Preben Nielsen, lektor i biologi
Indlægget er udtryk for skribentens holdning og kan ikke tages til indtægt for foreningens holdning.
Siden august 2001 har der ikke været fremlagt en samlet, visionær anbefaling til en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen. Den gang var det Wilhjelmudvalgets betænkning ”En rig natur i et rigt samfund”, der satte standarden. Men den 23. november blev det ændret. Med Biodiversitetsrådets årsrapport ”Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet”, er der kommet en anbefaling, som bygger på solid faglig evidens og har en fremsynethed, som sjældent er set.
Men indtil videre findes anbefalingerne kun i elektronisk form på en data-server et sted i cyberspace. Hvis biodiversiteten skal have gavn af anbefalingerne, skal de omsættes til konkret handling så hurtigst muligt. Men sporene fra Wilhjelmudvalgets betænkning skræmmer. Desværre blev store dele af anbefalingerne fra Wilhjelmudvalget syltet. Havde skiftende regeringer valgt at følge dem, havde den biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen haft det langt bedre.
Om Biodiversitetsrådet får mulighed for at følge op på deres anbefalinger, er også tvivlsomt. I finansloven for 2024 har regeringen valgt ikke at afsætte penge til at sikre rådet efter 2024, selv om det kun handler om 4 millioner om året. Måske er regeringen træt af Biodiversitetsrådet årsrapport fra 2022, ”Fra tab til fremgang – beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv”, hvor man kan læse, at ”Den overordnede konklusion for alle de undersøgte aspekter af Danmarks biodiversitet, herunder arter og levesteder samt de tilgrundliggende naturlige processer, er at det ikke er lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark”.
Man kan frygt, at regeringen viderefører Anders Fogh Rasmussens opgør med det, han kaldte ”statsautoriserede smagsdommere” idet der var ”sandt vildnis af statslige råd, nævn og institutioner”, hvor han ville ”effektivisere ved at foretage en sanering i de mange råd, nævn, udvalg, politiske forskningsinitiativer”.
Med den manglende fremtidige bevilling sår regeringen tvivl om Biodiversitetsrådets fremtid og risikerer at svække rådets arbejde igennem hele 2024, fordi rådet uden en langsigtet bevilling vanskeligt vil kunne adressere de komplekse udfordringer tilfredsstillende. I stedet svækker regeringen Biodiversitetsrådet som naturens vagthund, og men regeringen kan jo altid gentage Anders Fogh Rasmussens berømte “Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik”.
“Med det statslige udgiftsloft for 2024 på 569.200 millioner udgør de 4 millioner til Biodiversitetsrådet et svimlende lille beløb, og man må spørge sig selv: Har vi virkelig ikke råd til ”En rig natur i et rigt samfund”?”