Rødme Svinehaver indgår i et 41 ha stort Natura 2000-område og er ikke blot en af Fyns bedste overdrevslokalitet men natur af international værdi. Rødme Svinehave ligger ca.10 km nordvest for Svendborg i Egebjerg Bakker, med en smuk udsigt mod nord til Stenstrup Issø og mod syd ud over Det Sydfynske Øhav. Helt tilbage i 1939 blev Rødme Svinehave fredet og i den forbindelse udtalte Naturfredningsraadet, at ”Arealet, der er en Del af et Randmorænelandskab, og som er et søgt Demonstrationsomraade for geologiske Udflugter, saavel af denne Grund som af Hensyn til den karakteristiske, nu mere og mere sjældne, Vegetation, er af betydelig naturvidenskabelig Værdi”. I dag kan man takke disse fremsynede mennesker for at Fyns bedste overdrev på kalkfattig jordbund fortsat eksisterer, og at ”Motorcykelklubben Svendborg” ikke fik planeret overdrevet og anlagt en motorbane på overdrevet.
Området rummer også andre biotoper end overdrev som f.eks. vandhuller, rigkær, hængesæk, skovsumpe og bøgeskov. Overalt er området oversået med store sten, som giver et hint om, at der sandsynligvis aldrig har været sat en plov i de stejle og højtbeliggende bakker siden istiden, men arealet kun har været anvendt til græsning. Netop den kombination gør, at der forekommer en meget stor biodiversitet.
Floraen i Rødme Svinehave er meget artsrig og mange sjældne arter findes kun her. Eksempelvis findes her den eneste bestand af Guldblomme udenfor Jylland. Guldblomme er karakteristisk for tør, overvejende sur og næringsfattig bund. Yderligere er der registreret 17 arter af vokshatte, som vidner om ugødet overdrev gennem flere hundreder år, hvilket alene gør området enestående. I vandhuller og våde engpartier nedenfor bakkerne vokser der flere arter af orkideer såsom Plettet Gøgeurt, Maj-gøgeurt, Skov-Gøgelilje og Bakke-gøgelilje. I den nordlige del af Svinehaverne findes en meget artsrig sø. Her forekommer der sjældne arter som Liden Vandarve, Svømmende Sumpskærm og Vandportulak. Særlig påkalder den sjældne Alm. Blærerod sig opmærksomhed med sin gule blomst, der rager op over vandoverfladen, men ikke mindst fordi det er en insektædende plante. Alm. Blærerod har nogle stærkt fligede undervandsblade, hvorpå der sidder nogle små fangstblærer. Fangstblærerne er opbygget af nogle ruseformede børstehår samt en dør. Kommer en dafnie eller et andet mindre dyr til at røre børstehårene på fangstblæren så virker børstehårerne som vægtstænger og åbner døren. Da der er et undertryk i blæren, bliver dafnien suges ind med vandstrømmen. 10-30 millisekunder efter smækker døren i og dafnien er fanget, hvorefter den opløses af enzymer. Måske virker det ikke særlig sympatisk, men når man lever i et næringsfattigt område, må man bruge alle kneb for at skaffe de nødvendige næringsstoffer.
I Rødme Svinehave findes en ret artsrig insektfauna. En af dem, der ofte påkalder sig opmærksomhed, er den meget smukke Grøn Køllesværmer, som kan ses flyve rundt på både fugtige og tørre biotoper, hvor den suger nektar i mange forskellige blomster. Den er dog mere kræsen med, hvor den lægger sine æg, og det er typisk planten Rødknæ, der foretrækkes. Selv om man kan se den flyve rundt om dagen, er det faktisk en ”natsværmer”. I det jyske er Grøn Køllesværmer forholdsvis almindelig, men her på Fyn findes den kun på ”gode lokaliteter”. Af andre sjældne insekter kan nævnes Stor Gødningsrovflue, som er i tilbagegang mange steder i Nordeuropa. Stor Gødningsrovflue er tæt knyttet til kokasser, hvor æggene lægges i kanten af tørre kokasser. Når larven klækker, arbejder den sig ned i jorden og lever af mider, springhaler og andre småinsekter, inden den i de større larvestadier kaster sig over møgbille- og eventuelt skarnbasselarver. Den voksne flue kommer frem i juni og jager bytte i åbent land.
Et af de insekter, der ved første øjekast ikke påkalder sig den store opmærksomhed er den ca. 3 mm. store Gul Engmyre. Men ser man lidt nøjere efter, vil man opdage, at området domineres af hundredvis af de karakteristiske tuer fra Den Gule Engmyre, som lever hele sit liv under jorden.
Selv om de enkelte individer ikke er ret store, kan der i de op til 40 cm. høje myretuer leve op til 25.000 gule engmyrer. Myretuen er opbygget af jord som de hentet på arealet under og omkring tuen. Under tuen er der masser af gange, hvor myrerne holder deres husdyr. Gul Engmyre passer og plejer rodlusene – flytter dem rundt, hvor der er bedst at være, så de får de bedst mulige leveforhold. Til gengæld leverer rodlusene honningdug, rodlusenes sukkerholdige ekskrementer, som er myrernes vigtigste næring. Dette samarbejde resulterer ofte i, at der bliver produceret mere myrekød under jorden end oksekød over.
Selv om myretuen kan synes, giver den alligevel mange forskellige levemuligheder for insekter og planter. Det skyldes det meget forskellige mikroklima på tuen. Mod syd og sydvest er tuens overflade meget varm, og man kan se plantearter som Håret Høgeurt og forskellige laver. Mod nord er det mere køligt og fugtigt, som favoriserer f.eks. mosser.
Overdrevene er ikke så artsrige som mange andre naturtyper, men tre tornfugle – Rødrygget Tornskade, Tornirisken og Tornsangeren er karakteristiske for overdrevslokaliteterne. Den ret sjældne Rødrygget Tornskade fanger store insekter i luften og spidder dem på grentorne fra Hvidtjørn eller Slåen til senere brug. Tornirisken og Tornsangeren er mindre ”voldelige”, selv om de også har insekter på menuen. Tornirisken lever dog mest af frø, som de både finder på jorden og i frøstande, men tager en del insekter i forsommeren. Tornsangeren – som er den mest almindelige sanger i Danmark – lever i hovedsagen af insekter, som den om efteråret supplerer med en del bær. Ofte vil kan kunne opdage den på sangen, hvor den vedholdende meddeler ”Vil De, vil De bare se..!”