Mejlø

Dato/tidspunkt
Dato: 6, august, 2023.
Tidspunkt: 09: 30 - 16: 30.

Kategori


Turguide: Biolog Preben Nielsen
Kontaktperson: Birthe Rosholt
Mødested: Nordskov Bygade 38, 5390 Martofte
Der er begrænset parkeringsplads på mødestedet, derfor kan der med fordel holdes langs vejkanten på Nordskov Bygade.
Deltagerantal: Kun for foreningens medlemmer.
Maks. 25 personer
Pris: Gratis for foreningens medlemmer.

Hvis du har interesse i at blive medlem af foreningen, er du naturligvis velkommen til at deltage gratis i et par af vores ekskursioner eller øvrige arrangementer, inden du beslutter dig for et medlemskab.
Tilmelding: Tilmelding til Birthe Rosholt 

Tilmeldingerne registreres efter først til mølle-princippet, og tilmeldingen er ikke gældende, før du har modtaget en bekræftigelse.
HUSK: Badesko og skiftesko som vandrestøvler eller vandresko og evt. badetøj. Det er ikke hensigtsmæssigt at vade i bare tæer

Madpakke og tilhørende drikkelse.

Husk også kikkert, lup eller lign. hvis du har særlige interesser.              

Mejlø er beliggende i fjordområdet Lillestrand ved Hindsholm. Øen er ca. 2 km lang og en meget kuperet moræneknold, hvor der i den nordvestlige ende findes stejle klinter på op til 14 meters højde. Øen rummer mange forskellige naturtyper fra stejle kystskrænter, kratbevoksninger strandenge, småsøer, strandoverdrev og kalkoverdrev. Denne kombination af naturtyper gør, at Mejlø rummer en meget stor biodiversitet. Med sine ca. 40 ha og en kystlinje på ca. 5 km er det den største af øerne i Lillestranden.

For at komme over til Mejlø kræver det en vadetur på 500 meter gennem vandet, hvilket tager ca. 30 minutter. Der er normalt ikke særlig dybt, men vi må naturligvis tage højde for, at der kan være højere vandstand end normalt. Typisk vil vandet være ca. 50 til 75 cm dybt. Et mindre område, vi skal vade igennem, er lettere mudret og kan være mere besværligt at passere. Derfor kan det være en god ide at tage enten sandaler eller badesko på. Vadeturen kan ikke anbefales i bare tæer eller gummistøvler. Når vi kommer til Mejlø, vil vi starte med at skifte til noget mere behageligt fodtøj som vandresko eller vandrestøvler. Det er nødvendigt, da der ikke er stier på øen, og vi skal gennem lidt ujævnt terræn foruden en del brændenælder og tjørne. Medbring derfor skiftesko som vandrestøvler eller vandresko. Men så venter der også en enestående oplevelse – forhåbentlig helt på højde med den Achton Friis og Johannes Larsen havde for over hundrede år siden.

Fra den 21. maj til den 2. september 1921 sejlede Achton Friis og Johannes Larsen rundt om Fyn i Rylen og beskrev øerne i de fynske farvande. Det blev til bogværket De Danskes Øer, der udkom i årene 1926-28. Acton Friis beskrev Mejlø på følgende måde i ”De Danskes Land”: ”Fra sin Nordspids, hvis høje Klint er stejl som en Mur, falder Øen i store Bølger sydover. Over dens knudrede Banker og opad dens Klinters Sider gror Tjørne i enkelte, vindhærgede Buske eller i smaa sammenfiltrede, tætte Krat, givende Ungkvæg og Plage Læ, naar Storm og Byger slaar, og ydende Skjul for rugende Gravand og Skallesluger — selv piskede og avede af Stormen fra Vest. Men hverken Storm eller Hagl eller Alverdens Djævelskab kan faa Has paa en saa genstridig Ting som en gammel Tjørn; den tætner sig blot under Modgangen mere om sit inderste Væsen, skyder Ryg og la’er staa til, mens Alverdens Ulykker raser hen over den” og han fortsætter ”Strandskader farer to og to eller i Smaaflokke med skarpe Skrig strandlangs forbi os, tre Par Gravænder letter efter hinanden fra Stranden og flyver tilhavs. Viber tumler over Lavningerne, og fra Læet paa Østsiden hører vi Tornsangeres og Gærdesangeres Melodier, mens Engpiberen sidder paa Marken og synger sin lille, ensomme Visestump. Præstekraverne triller afsted mellem Smaa-stenene i Stranden, hvor en gul Vipstjært jager efter Fluer, og ude paa Fladvandet sejler et Par Skalleslugere langsomt omkring, bestandig holdende Øje med os herinde. En stor Flok Graaandrikker holder til i Farvandet lige Syd for Øen”. Tiden har ikke stået helt stille på Mejlø, men det er stadig en enestående oplevelse at besøge Mejlø.

Når vi har været rundt på en del af øen, indtager vi frokosten på vestsiden af øen, hvor der er en fin badestrand med mulighed for en badetur. Når madpakke og evt badetur er overstået, ser vi nærmere på den resterende del af øen.

Mejlø er et fugleeldorado, hvor de mest almindelige arter er Gravand, Edderfugl, Gråand, Toppet skallesluger, Stormmåge, Almindelig ryle, Havterne, Fjordterne, Strandskade, Vibe, Tejst og Stor præstekrave. Men på øen er der også gennem årene registret mere sjældne arter som Digesvale, Mudderklire, Sortand, Sortterne, Stenpikker, Storspove og Karmindompap. På grund af det meget rige fugleliv og sjældne naturtype er øen beskyttet både som vildtreservat og udpeget som Natura 2000-området. Det betyder, at hunde ikke må medtages, og der er et generelt færdselsforbud mellem 1. april og 15. juli. Ligeledes rummer øen en artsrig botanik med flere sjældne arter som Spidshale, Spæd Kløver, Strand-Nellike, Finger-lærkespore, Stilket kilebæger, Spidshale, Smalbladet hareøre, Trekløft-alant, Bakke-jordbær, Bakketidsel, Bjerg-perikon, Lav hindebæger, Langklaset vikke og Liden Vandarve. Gennem årene er der ligeledes fundet end del sjældne svampe, herunder flere arter af vokshatte bl.a. Papegøje-vokshat, Spidspuklet vokshat, Kantarel-vokshat, Gul vokshat og Kegle-vokshat.

Den nordvestlige del af Mejlø er under nedbrydning pga. havets erosion, hvilket gør, at der på nogle at strandbredderne findes en stenstrøgning af mellemstore til større sten og blokke. Her er det muligt at finde fossiler som brakiopoder, blæksprutter, trilobiter, svampe og søpindsvin.

Kyststrækningerne med strandenge og de lavvande fjordområder har været et skatkammer af fugle, fisk, muslinger og sæler for fortidens befolkning. Bosættelsen startede i den tidlige stenalder for mere end 10.000 år siden, hvor kystlinjen lå længere ude end i dag. Et par hundrede meter nord for Mejlø fandt man i 1987 en økseudhulet lindestamme på 4,2 x 0,5 meter. En kulstof-14 analyse kunne datere båden til perioden 5250-5180 f.v.t. dvs. Ertebølletiden. Dermed er båden omkring 7200 år gammel, og Danmarks næstældste skibsfund. Langs kysterne på Mejlø kan man være heldig at finde flækker fra sen Kongemose-kultur eller den tidlige Ertebølle-kultur, som et tydeligt tegn på, at kystområderne har været attraktive beboelsesområder i Ertebølletiden (ca. 5400 til ca. 3900 f.v.t.)