Hindsholms natur – på Fyns Hoved ved Kerteminde

Dato/tidspunkt
Dato: 2 maj 2026
Tidspunkt: 10: 00 - 14: 00.

Kategori


Hindsholms natur – på Fyns Hoved ved Kerteminde

Turguide: Mogens Ribo Petersen – ornitolog og medlem for DN i Den Grønne Trepart
Kontaktperson: Birthe Rosholt, helst SMS eller mail: bwrprivat@gmail.com
Mødested: P-pladsen på Jøvet, ved Jægerhotellet på Fyns Hoved JJ54+GQ9 Martofte
Opkørsel ved Fynshovedvej 826
Pris: Gratis for medlemmer
Tilmelding: Ingen
HUSK: Madpakke og tilhørende drikkelse til en lille frokost midtvejs.
Stierne er naturstier og kræver solidt – praktisk fodtøj, så tag gummistøvler eller vandrestøvler på. Husk kikkert, hvis du er interesseret i fugle.

Vi mødes på P-pladsen på Jøvet – Opkørsel til Jøvet er ved Fynshovedvej 826, op ad grusvejen ”Jøvet” Herfra går vi en tur rundt på Jøvet på sydvestsiden og ser på botanikken. Måske ser vi oliebiller og citronsommerfugl, og vi hører uden tvivl forårets tidligste sanger – Gransanger. Den hedder Chifchaf på Engelsk – for det er dét, den siger. I starten af maj er der ankommet en stor del af de sangere, vi kan nyde hen over foråret.
Hvis du vil øve dig lidt inden vi mødes, så gå ind på følgende link og tast følgende arter ind – og lyt:
https://dofbasen.dk/danmarksfugle/
Sangdrossel, solsort, misteldrossel, jernspurv, engpiber, sanglærke, gulspurv, munk, skovsanger, rødstjert, rødhals, gærdesanger, tornsanger, musvit, blåmejse, halemejse, gul vipstjert, broget fluesnapper. 
Du kan også installere appen Merlin Bird ID på din mobiltelefon. Det er et fremragende værktøj til at bestemme de fugle, du hører. Så kan du jo checke om det er rigtigt, hvad turlederen siger !

Vi går ned ad trappen på nordsiden og ud over Halsen, som fører os ud til Hovedet. Her går vi Hovedet rundt. Det er her, at der er flest hugorme, så gå på stien eller tag vandrestøvler på. Det er i det hele taget en god ide, da der er ujævnt. Vi finder et godt sted at indtage frokosten, inden vi går tilbage til Jøvet.

Vores turguide Mogens Ribo Petersen havde nedenstående artikel i Hindsholm-Magasinet i foråret 2023. Mogens bor ved Marslev, men har sommerhus ved Fyns Hoved. Han vil gerne dele sine tanker om naturen på Hindsholm med os:

Hvor længe kan et batteri holde strøm efter at det sidst er opladet? Mindst 3/4 år! Din Tesla eller ID3 ville sikkert være stendød, hvis den ikke var blevet opladet i så lang tid. Men også på dette punkt er naturen stadig mere smart end de fremmeste batteri-ingeniører. Kig blot på skovbunden, som snart er dækket af det flotteste tæppe af anemoner, kodrivere og guldstjerner. Nærmest alt hvad du ser af planter i det tidlige forår, er kun i stand til at blomstre, fordi de samlede energi op til det året forinden. Vorteroden har sit navn, fordi den har nogle små “vorter” under jorden, som blev ladet op med sukkerstoffer efter blomstringen sidste forår. Guldstjernens “batteri” er et løg. Andre arter – som anemoner – samler energi med jordstængler, og lærkesporen har en knold, der blev “ladet op”, inden træerne sprang ud og slukkede for lyset i maj måned.

På Jøvet er der en lille sti på sydvestsiden af skrænten. Her finder man den almindelige Liden Lærkespore, som er udbredt overalt på Hindsholm. Den sjældne Finger-Lærkespore har her et af sine eneste levesteder på Fyn. Man skal være lidt på mærkerne for at se den. Blomstringen varer ikke mere end 14 dage, og så er der kun bladene tilbage for en kort stund, inden planten “går i hi” 11 måneder for igen at vise sig på de første, solrige og lune dage først i april. Lige syd for Scheelenborg Gods finder man i skoven den betydeligt større Hulrodet Lærkespore i en tæt bestand i skovbunden. Der er både hvide- og violette varianter af denne smukke plante. Sving ind på p-pladsen og nyd synet.

Min nabo ved sommerhuset på Fynshoved er tidligere erhvervsfisker. Han fortalte mig forleden den glædelige nyhed, at ålegræsset breder sig meget i de dybeste områder omkring Fællesstrand. Måske er det et tegn på, at der ikke længere udledes næringsstoffer ud i området fra Fynshoved og sommerhusområdet. Netop ålegræsset har det rigtig svært med for mange næringsstoffer. I Odense Fjord er arten næsten forsvundet, og der arbejdes hårdt på at få denne, vigtige art tilbage. Ålegræsset er livsvigtigt for fiskeyngel. For mange årtier siden gik der sygdom i bestanden. Pludselig mistede Knortegåsen sin vigtigste føde og gik katastrofalt tilbage. Nu har gåsen heldigvis lært at spise andre planter, så den ikke længere er afhængig af en enkelt art. Så heldige er torsken og andre fiskearter ikke. De vil ikke vende tilbage, før vi får en sund havbund med masser af ålegræs igen.

Foråret er tiden, hvor krybdyrene vender tilbage. Hugormen er stadig almindelig i Fynshovedområdet, men kan også findes på andre overdrev og kystlokaliteter helt ned til Kerteminde. For få år siden så jeg dem i parring på kysten ved Hverringeskoven. På Fynshoved findes den sjældne variant Sort hugorm. Den kendes fra snogen på, at den IKKE har de 2 gule pletter i nakken. Særligt en stille solrig dag i det tidlige forår, opsamler hugormene varme i lune lavninger ved stendiger og strandvolde. Husk, den er stokdøv! Den flygter derimod (normalt), hvis du tramper i jorden. Så list, hvis du vil se dem og tramp, når du vil undgå dem! Snogen er ved at være sjælden. I modsætning til hugormen finder den det meste af sin føde i vandhuller. Det store vandhul på Jøvet er et af de sikreste steder at se denne art. Hvor Hugormen føder levende unger, lægger snogen æg et lunt sted. Vil man hjælpe dem lidt, elsker de en varm kompost af store mængder blade, som hjælper æggene til at klække. Jeg slutter med et par krybdyrgåder, du måske kan være med til at opklare: Stålormen har en pæn bestand omkring Bøgebjerg Skov, og jeg husker ikke at have set dem nordligere. Jeg var derfor noget overrasket, da jeg for et par år siden fandt en død på terrassen ved sommerhuset nær Fynshoved! Måske kan du også være med til at opklare, om der stadig findes Markfirben på Hindsholm. I al min tid heroppe har jeg set 2! Det ene var blot skæl af et Markfirben i en tårnfalkerede. Det andet løb lyslevende rundt på Sydengen på Fynshoved i 2006. Gik den i hi her, så undgik den næppe den store stormflod, der ramte få måneder senere.