Dato/tidspunkt
Dato: 29 aug 2018
Tidspunkt: 16: 00 - 19: 00.
Lokation
Nordskov Enge
Kategori
Hindsholm blev dannet i den sidste del af sidste istid og er egentlig lige så spændende som Langeland med de hatformede bakker. Halvøen domineres af en småbakket moræneflade, der især i den nordlige del er stærkt opsplittet af marint forland. Indtil inddæmningen ved Tårup i 1912 var Hindsholm kun forbundet med hovedlandet gennem en smal landtange ved Kerteminde. Landskabet er stærkt præget af enkeltbakker og langs halvøens vestkyst danner bakkerne fremtrædende punkter med klintprofiler. Studier i klintprofilernes aflejringer antyder, at bakkerne på Hindsholm muligvis er rester af en randmoræne fra Nordøst-isen, der senere er blevet omformet ved gletscherbevægelser under det Ungbaltiske isfremstød i slutningen af sidste istid, Weichsel Istiden.
Hvis det lyder som volapyk, så vil Anders forklare geologien, så godt, som han forstår den. Der vil også være mulighed for at finde ledeblokke, som forekommer i stort tal mange steder.