Ekskursion til Suserup Skov og Allindelille Fredskov

Dødt ved giver masser af liv i Suserup Skov

Dato/tidspunkt
Dato: torsdag, 26. maj, 2022.
Tidspunkt: 09: 30 - 17: 00.

Kategori


Turguide: Biolog Morten Christensen i Suserup Skov og Jimmy Lassen fra Plejegruppen i Allindelille Fredskov
Kontaktperson: Birthe Wallin Rosholt
Mødested og tid: Vi mødes på p-pladsen ved Suserup Skov, Suserupvej 14, 4180 Sorø, og efter frokost kører vi til Allindelille Fredskov, hvor vi skal være kl. 13:30 Googlemaps for mødested med Suserup Skov

Ved Allindelille Fredskov parkerer vi på den lille P-plads ved Kastrupvej overfor nr. 75 (vest for skoven). Desværre er den så lille, at der kun kan holde omkring 6-8 biler, mens resten må holde i rabatten langs Kastrupvej. Googlemaps for mødested ved Allindelille Fredskov
Koordinering af kørsel: Hvis man ønsker kørelejlighed, bedes man kontakte turens kontaktperson. Det glæder også, hvis man har en ledig plads eller to i bilen.

Pris Gratis for foreningens medlemmer
Tilmelding: Tilmelding er IKKE nødvendig
HUSK: Madpakke og drikkelse. Stierne er naturstier, og særlig i Suserup Skov er stierne små trampestier, hvilket kræver solidt – praktisk fodtøj, så tag gummistøvler eller vandrestøvler på. Husk også kikkert, hvis du er interesseret i fugle.                                   

I forbindelse med at foreningen har valgt at gøre skovene til tema for årets ekskursioner, tager vi på besøg i et par af de allerbedste – men yderst forskellige – danske skove, nemlig Suserup Skov og Allindelille Fredskov på Sjælland. Formålet med ekskursionen er at se, hvordan de to værdifulde naturskove ser ud, og hvorfor biodiversiteten er så stor i de to skove. I Suserup Skov er det særlig mængden af dødt ved, der udgør grundlaget for den spændende svampeflora med over 80 rødlistede svampearter foruden en meget artsrig insektfauna. I Allindelille Fredskov er det i højere grad skovlysningerne, som gør, at der forekommer en yderst artsrig flora.

Suserup Skov
Den 19 hektar store Suserup skov er en meget smukt beliggende naturskov på skrænten ned mod Tystrup sø. I Suserup skov har biolog Morten Christensen lovet at guide os rundt. Han har siden 1991 været involveret i en omfattende række af studier af skoven og den biodiversitet og er derfor den perfekte til at fortælle om skovens store naturværdier. Han vil guide os rundt på nogle trampestier, hvor vi af og til skal over et af de 300-400 år gamle træer, der er væltet, eller uden om nedfaldne grene.

Suserup Skov er en af Danmarks ældste og mest oprindelige skove, men også helt enestående for det nordvesteuropæiske lavland. Skoven er noget af det tætteste, vi herhjemme kommer på en urskov, hvilket skyldes, at den helt tilbage fra ældre tid har undgået at overgå til en mere intensiv skovdyrkning. Jordbundsprøver har vist, at Suserup Skov har været næsten urørt siden slutningen af 1800-tallet og den nuværende ejer – Stiftelsen Sorø Akademi – har bibeholdt skoven som næsten urørt skov. Jordbundsundersøgelserne viser også, at der har vokset skov på stedet i mindst 6.000 år. Det gør, at skoven formentlig nedstammer direkte fra de skove, der invaderede Danmark efter afslutningen af Weichsel-istiden for cirka 12.000 år siden. Men fordi skoven er urørt, betyder det ikke at der ikke forekommer en stor dynamik i skoven men i tidens løb har skovens artssammensætning dog ændret sig markant. I dag vokser der overvejende bøg, men også stilkeg og storbladet lind. I de fugtigere dele ned mod søen findes rødel og ask. Bøgen, som nu til dags dominerer i skoven, kom således først til Suserup Skov omkring år 1700 f.v.t. Derfor er der i skoven en enestående mulighed for at studere den dynamik, som udspiller sig arterne imellem i den urørte skov. En dynamik hvor svampe, insekter og mikroorganismer nedbryder træerne, og der kommer fugle og små pattedyr, der lever af insekterne, eller som kan benytte de huller, der opstår. Og efter dem følger alle de dyr, som lever af småfuglene og pattedyrene.

Gamle og rådne træer giver nogle helt usædvanlige vækstbetingelser for sjældne og truede arter.

Urørthed giver grundlag for et meget rigt dyre-, svampe- og planteliv
Da Suserup Skov er urørt, findes her plantearter, der ikke trives i en dyrket skov. Skovens urter inkluderer blandt andet Hvid-, Blå- og Gul Anemone, Hulrodet Lærkespore, Almindelig Lungeurt, Firblad, Krybende Læbeløs, Bingelurt, Guldnælde og Stinkende Storkenæb. Blandt de mere usædvanlige planter i skoven er orkidéerne Glat Hullæbe og Ægbladet Fliglæbe samt Snylterod, der lever af rådnende organisk materiale.

Variationen i træer af forskellig art og alder og at de døde træer får lov at blive liggende, hvor de faldt og langsomt nedbrydes, har en stor betydning for biodiversiteten. Det giver levemuligheder for en lang række organismer, som er sjældne i langt hovedparten af de danske skov. De mange gamle og rådne træer giver nogle helt usædvanlige vækstbetingelser for træboende svampe, hvoraf adskillige arter er sjældne og truede. For eksempel kan de fleste af Danmarks poresvampe findes i skoven. Men også på muldbunden i skoven vokser der mange forskellige svampe, og flere af disse hører til blandt vores mest sjældne. I alt er der registreret over 80 rødlistede svampearter i skoven. I de døde træer lever også en lang række vedboende insekter, fx bøghjort og en meget talrig forekomst af smældere. De gamle hule træer giver også fugle gode levemuligheder. Der er observeret omkring 135 arter af fugle, heraf flere hulrugende som Natugle, Stor Flagspætte, Huldue og Broget Fluesnapper. Den sjældne Lille Flagspætte er også truffet enkelte gange.

Hvis man vil nørde igennem, kan man finde mange spændende videnskabelige artikler på følgende link 

Hule træer kan rumme meget og er vigtige for biodiversiteten

Allindelille Fredskov
Allerede i midten af 1800-tallet blev Allindelille Fredskov regnet for en botanisk seværdighed, og botaniker Detlev Müller konstaterede, at en “lignende artsrigdom på så lille et område kan vel træffes andre steder, blandt andet i troperne, men i hvert fald ikke i Danmark”.

Allindelille Fredskov er en ca. 65 hektar stor skov nord for Ringsted på Sjælland, der er ejet af Danmarks Naturfond, men helt tilbage i 1561 skænkede kongen Allindelille Fredskov til Københavns Universitet. I 2011 købte Danmarks Naturfredningsforening skoven og overdrog den til Danmarks Naturfond, så den artsrige flora og fauna kunne bevares. Efterfølgende er der nedsat en lokal naturplejegruppe for Allindelille Fredskov, som har udført et intensivt og dygtigt arbejde for at genskabe de artsrige skovsletter og kalkoverdrev, som bestemt ikke havde det godt, da Danmarks Naturfond overtog arealerne. Vi er så privilegerede, at vi har fået Jimmy Lassen fra Plejegruppen til at vise os rundt i skoven og fortælle om skovens store botaniske værdier og ideen og formålet med plejen. Mange arter i skoven er lyskrævende og derfor er det frivillige arbejde som plejegruppen udfører, med bl.a. at holde krat og skov nede og skabe lysåbne områder yderst vigtigt for at sikre levevilkårene for mange af de meget sjældne planter. Ligesom det er vigtigt at slå græs med le og fjerne høet. Naturplejen har den helt modsatte tilgang til sikringen af den eksisterende biodiversitet end i den urørte Suserup Skov.

Botanisk perle
I Allindelille Fredskov har jordbunden en stor betydning for artsdiversiteten af planter. Tæt på jordoverfladen ligger et tykt kridtlag, som isen afsatte, da landskabet blev dannet for ca. 15.000 år siden. Kalken har en særlig struktur, der gør, at den kan rumme meget vand, og derfor kan man opleve mange kær- og kalkelskende planter, man ellers ikke ville forvente her. Et af de særlige karakteristika ved bøgetræerne i skoven er, at bladene ser lysegrønne, gulgrønne eller endda gule ud. Men det er ikke et udtryk for sygdomme, men at træerne har svært ved at trives pga. den kalkrige jordbund.  Kalken forhindrer bøgen i at optage jern, hvilket gør bøgens blade gulgrønne.

Der er registreret mere end 340 arter i skoven, hvilket er over en fjerdedel af det samlede antal højerestående planter, der er registreret i Danmark. Allindelille Fredskov er Danmarks eneste kendte voksested for orkideen Flueblomst, hvis blomst ligner hunnen af gravehvepse og udskiller samtidig en duft, der minder om gravhvepsehunnens. Af andre orkideer i skoven findes der alle tre arter af danske skovliljer, Rederod, Ægbladet Fliglæbe og Pukkellæbe, samt måske stadig Knælæbe. Yderligere inkluderer artsrigdommen en lang række sjældenheder og kalkelskende plantearter som Forskelligblomstret Viol, Druemunke, Blå Anemone, Kirteløjentrøst, Blåtoppet Kohvede og Seline, Pile-Alant og Blågrøn Star.

Rige svampeforekomster og et mylder af insekter og fugle
Skovens afvekslende levesteder med en kombination af lysninger og gammel skov giver gode muligheder for at se spændende insekter – i særdeleshed sommerfugle, guldsmede og biller − f.eks.

Grønt Pragttorbist, Jomfrubjørn, Sørgekåbe, Det Hvide C, Almindelig Flodguldsmed, Plettet Smaragdlibel. Ikke kun insektfaunaen er artsrig, men også svampelivet i skoven er specielt. Skoven er en kendt lokalitet for Toppet Stenmorkel, der ligesom Flueblomst har sit eneste danske voksested her, og man kan også finde specialiteter som Stjernebæger og flere arter af knoldskørhat. De varierede levesteder i skoven gør, at også et stor antal fuglearter er registreret i skoven. Det gælder f.eks. Stor Flagspætte, Skovsneppe, Træløber, Gransanger, Nattergal og Ravn. Desuden yngler Hulduen i de gamle træer.

Rød Skovlilje og en artsrig skovbund

Læse selv videre om Allindelille Fredskov
Hvis du vil læse mere om Allindelille Fredskov, kan du kigge forbi Danmarks Naturfonds hjemmeside, hvor du også kan finde en folder over området, samt fredningsplanen, plejeplan og notat over skovhugsten i skoven på følgende link

Har man lyst til virkelig at nørde igennem, kan man læse mere i Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2022-2027) Allindelille fredskov på følgende link