Dato/tidspunkt
Dato: 6, september, 2025.
Tidspunkt: 09: 00 - 17: 00.
Kategori
| Turguide: | Ulla Jørgensen (Godkendt guide af Aage V. Jensens fonde)
Vores guide Ulla Jørgensen har stort lokalkendskab og guider igennem det lave vand ved lavvande til og fra Æbelø. Undervejs fortæller hun alle de gode historier om øen. |
|---|---|
| Kontaktperson: | Lone Skov |
| Mødested: | Parkeringsplads Ebbevej til Æbelø efter Lindøhoved 60, 5400 Bogense. Googlemaps koordinater
Mød op senest et kvarter før afgang, så vi kan være parate til at gå til tiden – tidevandet venter ikke. |
| Pris: | For medlemmer: Kr. 150,-
For ikke medlemmer: Kr. 250,- |
| Tilmelding: | Vi har reserveret 19 billetter.
Tilmelding kan ske til Lone Skov senest den 27. juli 2025 efter først til mølle princippet. Betaling skal ske pr mobilpay til Lone, når Lone har skrevet, at der er plads til jer. Lone vil samtidig skrive sit tlf. nr., hvor indbetaling skal ske. Eventuel aflysning af turen til Æbelø: Hvis turen aflyses af guiden på grund af dårligt vejr, tilbagebetales billetten ex. gebyr. |
| HUSK: | Vær opmærksom på, at turen er på 15-18 km i alt, inkl. rundtur på øen og at ud- og hjem-tur foregår i lavvande, hvilket kan være ret anstrængende. Du skal regne med at være af sted i ca. 8 timer.
Du skal medbringe alle fornødenheder til en hel dag i naturen. Det inkluderer mad, vand, poser til affald, tøj efter vejrudsigten, fornuftigt fodtøj til både vadeturen gennem vandet og tørre sko, du skal bruge til gåturen på selve øen. Husk også håndklæde, evt. badedragt og ekstra sokker. Vandet på ebbevejen kan nå op til knæet, så det er bedst at gå i shorts eller badedragt. Du bør medbringe rygsæk med mad og drikke – solcreme er også en god idé på en varm dag. Turen er godkendt af Aage V. Jensens naturfond og afvikles under respekt for den sårbare natur på øen. |
Æbelø ligger i Kattegat nord for Fyn og består af selve øen samt de omkringliggende småøer Brådet, Dræet og Æbeløholm. Med sine 209 hektar og varierede landskaber – skov, kystklinter, strandenge og moser – er Æbelø i dag et unikt naturområde, hvor biodiversiteten og de naturlige processer får lov at råde. De stejle kystklinter, formet af plastisk ler, vidner om dramatiske geologiske processer. Her glider bøgeskoven langsomt ned mod havet og skaber unikke trappetrinslandskaber. Æbelø har ikke været landfast med Fyn og har derfor bevaret meget af sit oprindelige præg.
I 1922 iagttog Achton Friis Æbelø fra det gode skib Rylen og i De Danskes Land skrev han: “Allerede herude fra Vandet gribes man af Klinternes stor slagne og ejendommelige Skønhed; forrevne og mærkelige staar de med vældige Skred helt ud i Stranden. Og Træerne er fulgt med Klinten — det ser ud, som hele Skoven er paa Vandring ud i Havet. Tjørn og Birk, Bøg, Ask, Elm og Eg skrider Side om Side ned mod Stranden, i smaa og store Grupper staar de paa de synkende Terrasser, men gror og grønnes stadig. Fra Klintens bløde Sider pladrer Vandet i smaabitte Kilder ned om deres Rødder, og Græsset vokser bestandigt frem over Skredenes Flader, saasnart disse er i Ro”.
Vi skal opleve Æbeløs skønhed ved at vade ad den 1,5 km lange ebbevej og derefter vandre rundt på de afmærkede stier.
Naturen på Æbleø
Øen rummer nogle af Danmarks mest imponerende gamle ege- og bøgeskove, som længe har fået lov at udvikle sig på naturens egne præmisser. En betydelig del af Æbelø dækkes af en 126 ha stor løvskov, der er udlagt som urørt skov. Den varierede skov består bl.a. af Eg, Bøg, Lind og Skovæble, og flere af især ege- og bøgetræerne er meget gamle. Ud mod kysten har vind og vejr desuden skabt en troldeskov af krogede ege. Her har ramsløg og den sjældne skælrod indtaget skovbunden, mens langs nordskrænten mod Kattegat farves bunden lilla af flere tusind Tyndakset Gøgeurt i maj og juni. Omkring Æbeløgård ligger en græsslette, mens øens andre åbne arealer består af overdrev samt strandeng ud mod kysten i sydvest.
De urørte skovområder og væltede træer skaber levesteder for insekter, svampe og mosser, hvilket har resulteret i en imponerende rigdom af arter. Et eksempel er de mere end 880 registrerede billearter, hvilket svarer til en fjerdedel af Danmarks billefauna. Man kan stadig finde sjældenheder som Rød Skovsmælder, Hjortemøggraver, Garver og Forskelligfarvet Hækkebuk.
Før i tiden var Æbelø også hjem for eghjorten, Europas største bille, som sidst blev set her i 1950’erne.
Dyrelivet på Æbelø er ligeledes varieret og rigt. Store pattedyr som dådyr og mufloner græsser på de åbne sletter og bidrager til at skabe lysåbne arealer. Fuglelivet er imponerende og tæller over 175 registrerede arter, herunder pirol, ravn, digesvale og havørn, der jævnligt ses svæve over øen. I skoven ses også tårnfalk, spurvehøg og huldue, og nogle år yngler skovhornuglen ved at lægge æg i gamle krage- eller skadereder. I skovsøer og små vandhuller lever desuden den lille vandsalamander, og langs kysten kan man være heldig at få et glimt af sæler og marsvin.
Øens geologi
Kystklinterne på Æbelø vidner om øens dramatiske geologi. Her ligger plastisk ler aflejret i Palæocæn, hvilket skaber imponerende trappetrinsformede skred. Klinterne på Æbelø rummer desuden spor efter fem isfremstød fra de to seneste istider, Saale og Weichsel. Istidsaflejringerne fra Saale vidner om tre isfremstød: først et fra nord, dernæst et fra nordøst og til sidst et fra sydøst. Mod slutningen af sidste istid, Weichsel, skubbede Nordøstisen leret og aflejringerne fra Saale op i store folder, hvilket tydeligt ses i klinten vest for Østerhoved Spids. Efterfølgende afsatte Nordøstisen sine egne aflejringer, som senere blev dækket af moræneler fra Det Ungbaltiske Isfremstød.
Øens historie
Æbelø bærer også på en rig og broget historie. Æbelø nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog i 1231 og har gennem århundreder været beboet og præget af landbrug og skovdrift, og der boede på et tidspunkt over 50 mennesker på øen. Æbeløgård, fyrtårnet og resterne af jernbanesporene, der blev brugt til ralgravning i 1930’erne, vidner om øens fortid som landbrugs- og industriområde. I 1930’erne gravede man ral til bygningen af Lillebæltsbroen, hvilket stadig kan ses i form af gamle jernbanespor og molerester på vestkysten. Øens gamle bygninger som Æbeløgård, skolen og fyrtårnet vidner også om en tid, hvor mennesker og natur levede side om side.
Nutidens fredning og beskyttelse
I 1993 blev der indledt en fredningssag for at sikre, at Æbelø fremover forbliver et område, hvor naturens egne processer råder. Fredningen blev endeligt effektueret i 2002 og betyder, at al drift og jagt er ophørt, og at øen nu udvikler sig til en urskov med hjemmehørende træarter som bøg, eg og lind. De gamle, væltede træer ligger urørt og giver liv til svampe og insekter, og de genetablerede vådområder skaber en varieret skovbund.
I 1995 overtog Aage V. Jensens Fonde ejerskabet af Æbelø af fallitboet efter den tidligere ejer godsejer Erik W. Grevenkop-Castenskiold og igangsatte en omfattende naturgenopretning. Øen og de omkringliggende holme blev fredet for at genskabe og bevare de biologiske og landskabelige værdier. Al landbrugsdrift og jagtophold ophørte, dræn blev sløjfet, og store områder med nåletræer og invasive arter blev fjernet for at give plads til den oprindelige skov og dens hjemmehørende arter.
I dag er Æbelø en perle i den danske natur og en vigtig del af Ramsarkonventionen og EF-fuglebeskyttelsesområderne. Et besøg på øen er en enestående mulighed for at opleve Danmarks biodiversitet og dynamiske landskaber på tæt hold – fra de brusende kystklinter og de åbne strandenge til de fredfyldte skovsøer og urørte skovområder, hvor livet og naturens egne processer har førsteret.