Dato/tidspunkt
Dato: 19, juli, 2025.
Tidspunkt: 10: 00 - 15: 00.
Kategori
| Turguide: | Bente Lambertsen og Carsten Hunding |
|---|---|
| Kontaktperson: | Bente Lambertsen |
| Mødested: | P-plads på Monnetvej ved markvej ned mod Monnet og fugletårnet. Googlemaps koordinater
Parkering skal ske i vejkanten ned mod engen. IKKE på nabomarken eller på markvejen ned til engen. |
| Pris: | Gratis for medlemmer |
| Tilmelding: | Ingen |
| HUSK: | Tag kikkert med til at se fugle, insekter, tudser og planter.
Fornuftigt fodtøj, gerne vandtæt. Tøj efter vejrudsigten. Madpakke og drikkelse. Bemærk: Der er totalforbud mod hunde på Monnet (uanset om de er i snor eller de er løse) |
På turen ud over Monnet kan du måle strandengens indhold af salt. Ikke med teknisk målegrej, men ved hjælp af planterne: Kveller, Strandgåsefod og Kødet Hindeknæ tåler den skrappeste saltlage. Hvor der er mindre salt, vokser de lilla-farvede Strand-Asters og Tætblomstret Hindebæger. Harrild finder du ved endnu mindre salt, sammen med Strand-Trehage og Sandkryb. Mens Liden Tusindgylden og Soløje-Alant vokser, hvor der kun er lidt salt.
Monnet er Fyns største strandeng, 122 ha. Den har aldrig mærket ploven og er gennem århundreder blevet afgræsset af kvæg og andre husdyr.
Strandengen er stærkt præget af det salte havvand. Især om vinteren kan det overskylle det meste. Ellers sker det kun, når vinden stuver vandmasserne op ved højvande. Når vandstanden atter falder, strømmer vandet rask tilbage og danner dybe render, der kaldes loer. Noget havvand bliver stående i lavninger. Her stiger indholdet af salt, efterhånden som vandet fordamper. Disse små pytter kaldes saltpander. Her kan vandet blive lige så salt som i Nordsøen, mere end 3%. Det Sydfynske Øhav har kun omkring 1,4% salt i vandet.
Ingen kan tåle salt i større mængde. Derfor er strandengens planter indrettet til at klare de særlige kår. Kveller og Strandgåsefod svulmer op med vand, der fortynder saltindholdet. De bliver sukkulenter. Sandkryb og Hindebæger fjerner saltet gennem særlige kirtler, mens Strand-Asters kaster de ældste, mest saltholdige blade.
Monnet er også velsignet med et væld af tuer, spredt ud over den flade eng. De er fine bygningsværker af den flittige Gul Engmyre. Myrerne graver gange i jordbunden og fragter jord op til overfladen, så tuerne kan blive 40 cm høje. Inde i hver tue lever omkring 20.000 myrer, der holder husdyr: Rodlus, som myrerne anbringer på rødderne af de planter, der vokser på tuen. Lusene flyttes rundt til de rødder, der giver mest føde. Eller op i tuen, når luften er kølig – eller nedad, når solen bager. Lusene afgiver sukkerholdige ekskrementer, honningdug, som myrerne slubrer i sig. Kun en gang hvert år, i august, forlader myrerne deres tuer. Nu har de fået vinger og skal parre sig. Det sker mirakuløst samtidigt over hele Monnet, hvor sværme af myrer står som sorte røgfaner over tuerne.
På Monnet ser vi ikke alene de mange planter og insekter, men også tudser og fugle. Her er både Strand- og Grønbroget Tudse, vadefugle, ænder og gæs, måger og terner. Havørnen plejer også at dukke op, ligesom den kridhvide Sølvhejre. Og efterår og vinter kan man beundre den musende Fjeldvåge og den lynhurtige Vandrefalk.
Vi vandrer fra P-pladsen ca. 2,5 km ad en knoldet, men gåvenlig markvej ud til den 8 meter høje Vårø Knude, en moræneknold, som tidligere var en opdyrket og beboet ø. Her spiser vi medbragt frokost. Tag solidt fodtøj på, og gummistøvler, hvis du vover dig ud i fugtige partier. De fleste af os går næsten samme vej tilbage, da en vandring langs kysten ved Knudevejlen truer med loer, som er vanskelige at passere.