Dato/tidspunkt
Dato: 29, juli, 2025.
Tidspunkt: 10: 00 - 17: 00.
Kategori
| Turguide: | Preben Nielsen |
|---|---|
| Kontaktperson: | Birthe Rosholt |
| Mødested: | Parkeringspladsen ved Enebærodde, Tygesvej, 5450 Otterup Googlemaps |
| Pris: | Gratis for medlemmer |
| Tilmelding: | Ingen for medlemmer |
| HUSK: | Stierne er naturstier og kræver solidt – praktisk fodtøj, så tag gummistøvler eller vandrestøvler på. Medbring frokost og drikkelse evt. andre forfriskninger til dagen. Husk kurv, kniv og lup, kikkert afhængigt af hvad du er interesseret i.
Turen foregår til fods, men hvis man ikke orker eller er i stand til at gå så langt, kan man medbringe sin cykel og cykle rundt til stoppepunkterne undervejs. |
Enebærodde er en cirka 6 kilometer lang og op til 750 meter bred halvø beliggende på Nordfyn, der adskiller Odense Fjord fra Kattegat. Området er kendt for sin varierede natur og rige biodiversitet, hvilket gør det til et populært mål for naturelskere og vandrere. Rundturen på Enebærodde er ca. 12 km. Stien går langs kysten på begge sider af odden, hvor man kommer gennem løvskov, nåleskov og mose. På den yderste del af odden kommer man til Fyns største hedeareal og de enebærbuske, der har givet odden dens navn. Enebærodde blev fredet i 1980 som et af de få fynske områder med lynghede og enebærbevoksning. I fredningen indgår desuden strandenge langs den nordvestlige del af Odense Fjord, i alt 296 ha. På Enebærodde kan man opleve en række forskellige biotoper, herunder hedeområder, enebærkrat, strandenge, skovområder og kyststrækninger, hvilket resulterer i et meget varieret dyre- og planteliv. Enebærodde er ikke kun en vigtig ornitologisk og botanisk lokalitet, men også en betydningsfuld herpetologisk og entomologisk lokalitet.
Aflejringskyst
Enebærodde er opbygget af sand-, grus- og rullestensstrandvolde, som er dannet ved havets nedbrydning langs den fynske nordkyst, og materialet er efterfølgende aflejret mellem det åbne Kattegat og den mere rolige fjord. På den smalleste del er der kun én enkelt strandvold, mens der på det bredeste sted findes op til 12 strandvolde. Ud mod Kattegatkysten findes en smal sandstrand, mens kysten ind mod den beskyttede fjord består af strandenge, små holme og lavvandede vader.
Strandenge og kystområder
Langs Enebæroddes kyster findes både sandstrande og strandenge. På nordsiden mod Kattegat er kysten præget af stenet og sandet strand, mens sydsiden mod Odense Fjord har lavvandede områder med strandenge. Strandengene er vigtige levesteder for en række salt-tolerante planter såsom strandasters, sveller og strandvejbred. Disse planter er tilpasset de skiftende vandstande og saltholdige forhold, der kendetegner strandengene.
Fuglereservater
Det lavvandede fjordområde i Odense Fjord syd for Enebærodde er et vigtigt område for fugle, både som yngle- og rasteplads og er derfor udpeget som fuglereservat. Om efterår tiltrækker Strandengene og de lavvandede områder langs Odense Fjord tusinder af især vadefugle og svømmeænder, ligesom mange svaner opholder sig her vinteren over her i Egensedybet. Vi håber at se forskellige vadefugle som bl.a. Strandskade, Stor præstekrave, Vibe, Almindelig Ryle, Storspove og Rødben. Af ænder håber vi på at se Pibeand, Krikand og Gråand.
Hedeområde og enebærkrat
Den yderste del af Enebærodde huser Fyns største hedeområde, der strækker sig over cirka 60 hektar. Heden består af en mosaik af tørre og våde hedeområder samt enebærkrat. På de tørre dele vokser Hedelyng, Revling og Sand-star, mens Klokkelyng er karakterplanten i de mere fugtige områder. Enebærkrattene, som har givet navn til odden, består primært af Ene, der danner tætte krat og tilføjer landskabet en karakteristisk duft og struktur. Vi kigger nærmere på, hvordan fugtigheden og jordbundsforholdene gør heden til en helt speciel biotop – en biotop, der uden naturpleje vil springe i skov.
Skovområder
Inderst på odden ligger Charlottenlund, en lille løvskov med et smukt skovbryn. Denne skov er dog ikke tilgængelig for offentligheden. Resten af Enebærodde er præget af nåleskov, primært bestående af fyrretræer. Den midterste del af odden er domineret af nyplantninger, mens der langs kysten findes ældre fyrretræsbevoksninger. Skovområderne bidrager til biodiversiteten ved at tilbyde levesteder for forskellige arter af fugle, insekter og planter.
Insektliv
Den varierede vegetation på Enebærodde understøtter et rigt insektliv. Hedeområderne er levested for forskellige arter af sommerfugle, bier og biller. For eksempel trives sommerfuglen Okkergul Pletvinge på de blomsterrige strandoverdrev. Enebærkrattene og skovkanterne tilbyder levesteder for forskellige arter af vilde bier, der er vigtige bestøvere for planterne.
Kulturhistoriske elementer
Udover de naturlige værdier rummer Enebærodde også kulturelle elementer. Yderst på odden ligger Enebærodde Fyr, et 14 meter højt fyrtårn opført i 1869, der tidligere vejledte skibene om indsejlingen til Odense Fjord. For enden af odden kommer vi til Gabet – den kun ca. 400 meter brede åbning mellem Enebærodde og halvøen Skoven, hvor der ved tidevandsskiftet passerer 30 millioner m³ vand igennem. Derudover findes resterne af de skanser, som under Englænderkrigene fungerede som en del af forsvaret af den fynske kyst. Vi kigger nærmere på, hvorfor det var nødvendigt og smart at etablere disse skanseanlæg.
Praktiske oplysninger
Enebærodde er fredet, og der er kun adgang for fodgængere og cyklister. Man kan parkere ved Hasmark Strand og derfra gå eller cykle ud på odden. Turen langs odden byder på varieret terræn og flotte naturoplevelser, og det anbefales at medbringe en kikkert for at få det bedste ud af fugle- og dyrelivet.
Tæt ved Enebærodde findes Hofmansgave og hvis du vil læse mere om Hofmansgave, kan du gøre det på Dettabteland.dk