En dag med forskning i havets hemmeligheder på Fjord&Bælt i Kerteminde

Dato/tidspunkt
Dato: 21 nov 2026
Tidspunkt: 10: 00 - 15: 00.

Kategori


Dato Lørdag den 21. november 2026
Tidspunkt 10:00 – ca. 15:00
Turguide Magnus Wahlberg
Kontaktperson Birthe Rosholt
Mødested Fjord&Bælt, Margrethes Plads 1, 5300 Kerteminde

https://maps.app.goo.gl/PXMon21HEfwrPbbP7

Pris Kr. 100,- som kan betales med mobilpay eller ved ankomst til Birthe
Tilmelding Af hensyn til forplejning er tilmeldning nødvendig senest onsdag den 18. november. Bestil venligst antal personer og vælg en sandwich-type.
Husk At tage Varmt tøj med, da der er mulighed for at se marsvin, sæler og odder blive fodret og trænet.
Ved ankomst til billetlugen skal I blot sige, at I skal til foredrag i Oddersalen. Der er en samlet gruppebillet.
Vi vil også indtage en sandwichs her ca. kl. 12:00.
Bestil venligst mellem følgende 4 forskellige:
Italiensk skinke, gouda, dijonnaise, grønt,
Koldrøget laks, rygeostcreme, grønt,
Kylling, pesto, sundried tomater, grønt,
Vegetar

En dag med forskning i havets hemmeligheder
Vi glæder os til at byde medlemmerne velkommen til en spændende dag, hvor forsker og lektor Magnus Wahlberg vil fortælle om sit arbejde med marsvin, havmiljø og forskning i Kerteminde-området.

Magnus Wahlberg er lektor ved Biologisk Institut, SDU, og daglig leder af Marinbiologisk Forskningscenter ved Fjord & Bælt. Hans forskning fokuserer blandt andet på marsvinets hørelse, lydproduktion, ekkolokalisering, adfærd og fysiologi.

Fjord&Bælt og forskningscentret har i mere end 25 år arbejdet sammen om forskning med marsvin. Marsvinene trænes dagligt til forskningsopgaver, offentlige fremvisninger og undervisning, mens centrets forskning i adfærd, bioakustik, reproduktion og dykkers fysiologi har bidraget til over 60 videnskabelige publikationer. Et centralt formål er at skabe viden, der kan bruges til at beskytte vilde havpattedyr. Wahlberg og kolleger undersøger blandt andet, hvordan undervandsstøj fra menneskelig aktivitet påvirker marsvin, og hvordan man kan etablere støjfrie eller marsvinfri zoner i sårbare havområder.

Forskningen ved Fjord&Bælt giver forskerne mulighed for at teste måleudstyr og metoder kontrolleret, før de anvendes på vilde marsvin i havet. Wahlberg har fremhævet, at trænede dyr er afgørende for at udvikle og optimere udstyr, der senere kan indsamle viden om vildtlevende havpattedyr.

Magnus Wahlberg har siden foråret 2024 sammen med Jayanthi Govindarajalu undersøgt miljøtilstanden i Kerteminde Fjord og Kertinge Nor gennem vandprøver og feltundersøgelser. Projektet skal give et mere opdateret billede af, hvordan det står til i det lokale havmiljø. Han har selv beskrevet projektet som motiveret af, at der hidtil har manglet tilstrækkelig viden om området.

I en artikel fra 2024 kaldte han Kerteminde Fjord for “den glemte fjord” og understregede, at det var problematisk, at man havde vidst så lidt om dens tilstand. Wahlbergs arbejde i Kerteminde Fjord og Kertinge Nor viser, hvordan lokal forskning kan bruges direkte i miljøforvaltning og offentlig debat. Ved at kombinere vandprøver, feltundersøgelser og formidling bidrager han til at gøre fjordens problemer og mulige løsninger mere konkrete for både forskere, kommunen og borgerne.

Formålet er ikke alene at beskrive vandmiljøet, men også at skabe et grundlag for at forstå, hvilke faktorer der påvirker fjordens og norets økologiske tilstand. Kerteminde Fjord er blandt de 20 danske fjorde, som Miljøministeriet ønsker at forbedre inden 2027.

Wahlbergs undersøgelser er derfor relevante for den lokale miljødebat, fordi de kan bidrage med konkrete målinger og observationer fra netop Kerteminde Fjord og Kertinge Nor. Det giver et bedre vidensgrundlag for at vurdere, om tiltag som reducerede næringsstofudledninger og genopretning af vandløb kan have effekt.