Bjarnes Grusgrav og Brændholt Bjerg

Dato/tidspunkt
Dato: 17, juni, 2023.
Tidspunkt: 10: 00 - 17: 00.

Kategori


 

Turguide: Bjarne Klausen og Preben Nielsen
Kontaktperson: Birthe Rosholt
Mødested og tid: P-pladsen ved Brændholt Bjerg overfor Brændholtvej 32, 5560 Aarup, Googlemaps: Mødested
Pris: Gratis for foreningens medlemmer.

Hvis du har interesse i at blive medlem af foreningen, er du naturligvis velkommen til at deltage gratis i et par af vores ekskursioner eller øvrige arrangementer, inden du beslutter dig for et medlemskab.

Tilmelding: Ingen
HUSK: Madpakke og tilhørende drikkelse.

Stierne er naturstier  og kræver solidt – praktisk fodtøj, så tag gummistøvler eller vandrestøvler på.                                        

I det kuperede landskab på Midtfyn ligger Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg, og her skal vi besøge ikke blot det spændende overdrev på Brændholt Bjerg, men også Bjarnes grusgrav.

Ekskursionen starter med, at vi besøger det artsrige overdrev på Brændholt Bjerg, hvoraf 8,6 hektar blev fredet i 1968. Overdrevet rummer et yderst artsrigt plante- og insektliv, og et opslag på arter.dk viser, at der på Brændholt Bjerg gennem årerne er registreret tæt på 400 arter. Vi ser nærmere på de arter, som knyttede sig til disse overdrev, og som mange andre steder er forsvundet på grund af tilplantning, opdyrkning, grusgravning eller tilgroning. Andre steder er overdrevet blevet kunstgødet for at favorisere græssernes vækst, hvorved den artsrige flora er kvalt.

Herefter kører vi en kort tur videre på besøg hos biolog og zoo-direktør Bjarne Klausen, der først købte et idyllisk hus og dernæst en tilgrænsende grusgrav. Ikke for at grave grus, men for at grave guld – nærmere bestemt Bredbladet Timian, Selje-pil, Okkergul Pletvinge og andre herligheder. Vi har fået en enestående mulighed for at besøge Bjarne for at høre om og se nærmere på hans arbejde med at opkøbe jord og genoprette vild natur – og hvordan man bærer sig ad, hvis det skal lykkes. Til gengæld for denne enestående mulighed har vi lovet, at vi registrerer hver et græsstrå, hvert et insekt og hver en fugl, vi støder på – på vores vej rundt på området. Besøget er inspireret at podcasten ”Vildspor”, så hør mere om Bjarne Klausens arbejde med at genoprette grusgravens natur på vildspor

Det giver os mulighed for at se Brandmandens lov udfoldet i praksis. Når brandfolk ankommer til en brand, starter de straks med at sprøjte vand på de bygninger, som ikke er i brand. Dernæst på bygninger hvor skaderne endnu er begrænsede, og til sidst slukker de branden helt, også i helt ødelagte bygninger. Nogle dage efter kommer nogle arkitekter og håndværkere og tager stilling til, hvilke brandskadede bygninger det giver mest mening af reparere, og hvilke der må genopføres fra grunden. Omsat til naturbeskyttelse og -bevaring betyder Brandmandens Lov, at man først starter med at sikre og bevare værdifulde og intakte arealnaturområder med lang kontinuitet og høj naturværdi. Det er den natur, der er sværest at erstatte. I det konkrete tilfælde handler det om at beskytte det artsrige overdrevsareal på Brændholt Bjerg mod skadelige påvirkninger. Det næste fokuspunkt i brandmandens lov er at beskytte og forbedre arealer med potentiel naturværdi. De overdrevsarealer, der er tilbage i landskabet, er typisk meget små, og derfor er det vigtigt at genoprette og udvide de forarmede naturområder. Det punkt påbegyndte Naturstyrelsen i slutningen af 1990’erne, hvor de arealer, der strækker sig mod vest for overdrevsarealet på Brændholt Bjerg, blev omlagt fra dyrkede marker til græs.

Næste punkt i brandmandens lov er at genoprette de mere nedbrudte og ødelagte naturområder, hvilket Bjarnes grusgrav er et værdifuldt eksempel på. Grusgrave er ofte næringsfattige arealer uden muld og i sin karakter minder de om overdrevsarealer. Derfor kan de udgøre et levested for både planter, svampe og insekter, som kan trives og dermed skabe fødegrundlag for mange dyrearter. Kombineres det med bunker af større sten, kan det tiltrække krybdyr og padder, og ved at bibeholde stejle skråninger og skabe vandflader med forskellige dybder, kan området tiltrække fugle, fisk og padder. På den måde kan området blive et værdifuldt supplement til det gamle overdrev.

Først til sidst kan man fokusere på at genopbygge ny natur helt fra bunden, dvs. fra landbrugsjord eller andre arealer uden naturværdi. Det så vi allerede eksemplet på ved Dalby Høj og Munkebo Bakke.

Brændholt Bjerg
Brændholt Bjerg er et gammelt overdrevsareal, hvoraf 8,6 hektar blev fredet i 1968. Før landboreformerne omkring 1800, bestod store dele af landskabet af overdrev, der blev brugt til landsbyernes uopdyrkede fælles græsningsarealer. Det var ofte stærkt skrånende eller næringsfattige områder, hvor opdyrkningen var for besværlig eller urentabel. Her blev dyrene sat ud på græs om sommeren, og området blev ikke gødsket. Kombinationen af den tørre, grussede og næringsfattige jordbund, og af at området ikke havde været sprøjtet eller gødsket, men været græsset gennem mange år, har gjort, at man kan finde en stor artsrigdom af både planter og insekter. Et opslag på arter.dk viser, at der på Brændholt Bjerg gennem årerne er registreret tæt på 400 arter indenfor området. I dag er det artsrige plante- og insektliv, som knyttede sig til disse overdrev, de fleste steder forsvundet på grund af tilplantning, opdyrkning, grusgravning eller tilgroning. Andre steder er overdrevet blevet kunstgødet for at favorisere græssernes vækst, hvorved den artsrige flora er kvalt.

Brændholt Bjerg er et af de få oprindelige overdrev, der fortsat er tilbage, og den vestlige del af Brændholt Bjerg ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen og indgår i statens indsats for at bevare, pleje og fremme vilkår for et artsrigt dyre- og planteliv. Naturstyrelsens arealer strækker sig mod vest, hvor der i slutningen af 1990’erne blev omlagt dyrkede marker til græs. Det er håbet, at de mange specielle planter og insekter fra Brændholt Bjerg vil sprede sig til dette areal. Her forekommer der en artsrig flora af lavtvoksende græsser og urter, som kendetegner et overdrev. Det er bl.a. planter som Kamgræs, Alm. Røllike, Håret Høgeurt, Alm. Kongepen, Lyng-snerre, Liden Klokke, Håret Høgeurt, Rødknæ, Alm. Syre, Lancet-vejbred, Hedelyng, Bredbladet Timian, Læge-ærenpris, Knold-ranunkel, Alm. Kællingetand, Blåmunke, Bugtet kløver og Bidende Ranunkel. På lokaliteten forekommer der også flere forskellige halvgræsser som Hare-star, Håret star, Sand-star, Vår Star, Grå Star, pigget star, Pille Star, og Spidskapslet star.

Brændholt Bjerg består af grus, og hullet i bakkens nordøstlige ende vidner om, at her er gravet grus til blandt andet anlæg af veje, indtil bakken blev fredet. Nu bliver hullet brugt af de græssende køer til hvilested om natten. Kreaturerne, der græsser på Brændholt Bjerg sikrer ikke blot en artsrig urteflora, men påvirker også busk og trævæksten. Ved bjerget står flere hårdføre egetræer, som overlever både nedtrampning og nedbidning, indtil de en dag er vokset over bidhøjde og kan blive nogle af overdrevets flotteste træer. Rundt omkring på Brændholt Bjerg forekommer der også andre græsningstolerante buske og træer som Alm. og Engriflet Hvidtjørn, Slåen, Brombær, Alm. Hæg, Mirabel og Skov Æble.

Fundlisten rummer en længere række af vokshatte, som er en god indikator for, at levestedet ikke er blevet gødet, og vokshatte vokser bedste på overdrev med lav fosfor og nitrat indhold, men gerne hvor jorden er forholdsvis sur, sandet eller kalkrig. Ikke alle arter er et udtryk for naturkvalitet, særligt når der er mange af dem, og de vokser på den samme lokalitet er det en god indikation på en værdifuld lokalitet. På Brændholt bjerg er der gennem årene registreret arter som Brusk-vokshat, Eng-vokshat, Cinnober-vokshat, Gulfodet vokshat, Gul vokshat, Mønje-vokshat, Skarlagen-vokshat, Slimstokket vokshat, Snehvid vokshat, Voksgul vokshat.

Også insektlivet er artsrigt. Her findes mange arter af bladbiller, løbebiller og mariehøns, hvoraf flere er sjældne. Nogle af de arter, der bla. er fundet er Alm. Hedelibel, Gulvinget Hedelibel
Storplettet perlemorsommerfugl, Engmaskebi, Lille skovhumle, Mørk jordhumle, Stenhumle, Rødplettet blåfugl, Seksplettet køllesværmer og Stensnyltehumle. Endelig forekommer der en bestand af det sjældne markfirben.

Brændholt Bjerg er en smuk bakke på 115 meter og en af Fyns høje bakker. Beliggende i den sydlige del af det kuperede landskab omkring Brænde Ådal, er det et fantastisk udsigtspunkt med udsigt over området mod nord. Brændholt Bjerg er også interessant botanisk, da det repræsenterer en original rest af et overdrevslandskab, der var udbredt på Fyn i gamle dage.

Brændholt Bjerg ligger i et nationalt geologisk interesseområde, hvor landskabet blev formet af den bortsmeltende is i slutningen af seneste istid. Brændholt Bjerg og Frøbjerg Bavnehøj er særlige dele af det store dødislandskab omkring Vissenbjerg og er gode steder at besøge for at få et indtryk af istidens kræfter. Landskabet er præget af bakker og stejlt nedskårne fladbakker, der viser isens fremstød og dens trinvise bortsmeltning. Brændholt Bjerg er en topbakke, dannet på bunden af en sø under istiden. Området mellem Glamsbjerg, Tommerup Stationsby, Vissenbjerg og Aarup rummer flere fladbakker, der inddeler landskabet i trin. Brændholt Bjerg, Frøbjerg Bavnehøj og Vissenbjerg Bakke er de mest markante grusfladbakker.