I Montreal klokken 03:32 natten til mandag den 19. december 2022 – canadisk tid kunne den kinesiske miljøminister Huang Runqiu med et solidt hammerslag og ordene ”Jeg ser ingen protester – aftalen er indgået.” sikre en ny global naturaftale.
Aftalen er indgået ved FNs biodiversitetskonference, COP15, mellem 196 lande efter flere års forarbejde under FN’s Biodiversitetskonvention samt to intense uger med topmøde-forhandlinger i Montreal i Canada. FN’s biodiversitetskonference er den 15. i rækken, hvor FN sætter ind overfor biodiversitetskrisen med en tiårig global aftale for naturen, hvor landene har forpligtet sig til at vende årtiers tilbagegang med udryddelser af arter og ødelæggelser af leveområder og økosystemer.
Konkret har medlemslandene vedtaget fire hovedmål og 23 delmål for naturen frem mod 2030. Hovedpointer fra aftalen er, at medlemslandene – herunder Danmark – skal sikre at:
- 30 procent af verdens land-, kyst- og vådområder beskyttes.
- 30 procent af verdens ødelagte økosystemer til lands og til havs genoprettes.
- Menneskeforårsaget udryddelse af kendte arter stoppes.
- Klimaforandringernes effekt på biodiversiteten minimeres.
Til sammenligning er kun 17 procent af landområderne og 10 procent af havområderne i Danmark i dag beskyttet.
Aftalen indebærer også, at medlemslandene er enige om, at der fra 2030 skal anvendes 30 milliarder dollar årligt (210 milliarder kroner) på biodiversitetsbeskyttelsen i udviklingslandene. Der er også en opfordring til at bruge 20 milliarder dollar årligt frem mod 2025 på at sikre biodiversitet. Det svarer til 140 milliarder kroner. På nuværende tidspunkt bruges der omkring ti milliarder dollar årligt.
Hvis du vil læse aftalen i sin helhed kan den downloades fra UN Convention on Biological Diversity hjemmeside (teksten er på engelsk)
Selv om det er en historisk aftale, viser erfaringen med al tydelighed fra masser af andre historiske aftaler, at selv om de på papiret er udmærkede, så er de aldrig bedre end den implementering, der efterfølgende skal føre målene ud i livet. Det er på implementeringsstadiet, at aftalerne falder fra hinanden. I dette tilfælde bliver det også en massiv opgave, hvis Danmark skal leve op til målsætningerne i aftalen. Ikke blot er der kun 8 år til at gøre det i. Men det vil også kræve, at store dele af det danske landbrug konverteres fra dyrkede arealer til natur – et landbrugsland, hvor den beskyttede natur i dag kun udgør ganske få procent.