{"id":775,"date":"2023-07-19T17:01:49","date_gmt":"2023-07-19T17:01:49","guid":{"rendered":"http:\/\/naturfyn.dk\/?p=775"},"modified":"2023-07-19T17:01:49","modified_gmt":"2023-07-19T17:01:49","slug":"roedme-svinehaver","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=775","title":{"rendered":"R\u00f8dme Svinehaver"},"content":{"rendered":"\n

R\u00f8dme Svinehaver indg\u00e5r i et 41 ha stort Natura 2000-omr\u00e5de og er ikke blot en af Fyns bedste overdrevslokalitet men natur af international v\u00e6rdi. R\u00f8dme Svinehave ligger ca.10 km nordvest for Svendborg i Egebjerg Bakker, med en smuk udsigt mod nord til Stenstrup Iss\u00f8 og mod syd ud over Det Sydfynske \u00d8hav. Helt tilbage i 1939 blev R\u00f8dme Svinehave fredet og i den forbindelse udtalte Naturfredningsraadet, at \u201dArealet, der er en Del af et Randmor\u00e6nelandskab, og som er et s\u00f8gt Demonstrationsomraade for geologiske Udflugter, saavel af denne Grund som af Hensyn til den karakteristiske, nu mere og mere sj\u00e6ldne, Vegetation, er af betydelig naturvidenskabelig V\u00e6rdi\u201d. I dag kan man takke disse fremsynede mennesker for at Fyns bedste overdrev p\u00e5 kalkfattig jordbund fortsat eksisterer, og at \u201dMotorcykelklubben Svendborg\u201d ikke fik planeret overdrevet og anlagt en motorbane p\u00e5 overdrevet.<\/p>\n\n\n\n

Omr\u00e5det rummer ogs\u00e5 andre biotoper end overdrev som f.eks. vandhuller, rigk\u00e6r, h\u00e6nges\u00e6k, skovsumpe og b\u00f8geskov. Overalt er omr\u00e5det overs\u00e5et med store sten, som giver et hint om, at der sandsynligvis aldrig har v\u00e6ret sat en plov i de stejle og h\u00f8jtbeliggende bakker siden istiden, men arealet kun har v\u00e6ret anvendt til gr\u00e6sning. Netop den kombination g\u00f8r, at der forekommer en meget stor biodiversitet.<\/p>\n\n\n\n

Floraen i R\u00f8dme Svinehave er meget artsrig og mange sj\u00e6ldne arter findes kun her. Eksempelvis findes her den eneste bestand af Guldblomme udenfor Jylland. Guldblomme er karakteristisk for t\u00f8r, overvejende sur og n\u00e6ringsfattig bund. Yderligere er der registreret 17 arter af vokshatte, som vidner om ug\u00f8det overdrev gennem flere hundreder \u00e5r, hvilket alene g\u00f8r omr\u00e5det enest\u00e5ende. I vandhuller og v\u00e5de engpartier nedenfor bakkerne vokser der flere arter af orkideer s\u00e5som Plettet G\u00f8geurt, Maj-g\u00f8geurt, Skov-G\u00f8gelilje og Bakke-g\u00f8gelilje. I den nordlige del af Svinehaverne findes en meget artsrig s\u00f8. Her forekommer der sj\u00e6ldne arter som Liden Vandarve, Sv\u00f8mmende Sumpsk\u00e6rm og Vandportulak. S\u00e6rlig p\u00e5kalder den sj\u00e6ldne Alm. Bl\u00e6rerod sig opm\u00e6rksomhed med sin gule blomst, der rager op over vandoverfladen, men ikke mindst fordi det er en insekt\u00e6dende plante. Alm. Bl\u00e6rerod har nogle st\u00e6rkt fligede undervandsblade, hvorp\u00e5 der sidder nogle sm\u00e5 fangstbl\u00e6rer. Fangstbl\u00e6rerne er opbygget af nogle ruseformede b\u00f8rsteh\u00e5r samt en d\u00f8r. Kommer en dafnie eller et andet mindre dyr til at r\u00f8re b\u00f8rsteh\u00e5rene p\u00e5 fangstbl\u00e6ren s\u00e5 virker b\u00f8rsteh\u00e5rerne som v\u00e6gtst\u00e6nger og \u00e5bner d\u00f8ren. Da der er et undertryk i bl\u00e6ren, bliver dafnien suges ind med vandstr\u00f8mmen. 10-30 millisekunder efter sm\u00e6kker d\u00f8ren i og dafnien er fanget, hvorefter den opl\u00f8ses af enzymer. M\u00e5ske virker det ikke s\u00e6rlig sympatisk, men n\u00e5r man lever i et n\u00e6ringsfattigt omr\u00e5de, m\u00e5 man bruge alle kneb for at skaffe de n\u00f8dvendige n\u00e6ringsstoffer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den smukke Guldblomme (Arnica montana<\/em>), som ligner en mini-solsikke, Arten er en karakterplante for overdrev og findes kun p\u00e5 ganske f\u00e5 fynske lokaliteter. Guldblomme er en klassisk l\u00e6geplante, is\u00e6r anvendt som s\u00e5rhelingsplante og middel mod infektion, men anses i dag for giftig. Da planten er yderst sj\u00e6lden b\u00f8r man ikke plukke den. Foto: Preben Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I R\u00f8dme Svinehave findes en ret artsrig insektfauna. En af dem, der ofte p\u00e5kalder sig opm\u00e6rksomhed, er den meget smukke Gr\u00f8n K\u00f8llesv\u00e6rmer, som kan ses flyve rundt p\u00e5 b\u00e5de fugtige og t\u00f8rre biotoper, hvor den suger nektar i mange forskellige blomster. Den er dog mere kr\u00e6sen med, hvor den l\u00e6gger sine \u00e6g, og det er typisk planten R\u00f8dkn\u00e6, der foretr\u00e6kkes. Selv om man kan se den flyve rundt om dagen, er det faktisk en \u201dnatsv\u00e6rmer\u201d. I det jyske er Gr\u00f8n K\u00f8llesv\u00e6rmer forholdsvis almindelig, men her p\u00e5 Fyn findes den kun p\u00e5 \u201dgode lokaliteter\u201d. Af andre sj\u00e6ldne insekter kan n\u00e6vnes Stor G\u00f8dningsrovflue, som er i tilbagegang mange steder i Nordeuropa. Stor G\u00f8dningsrovflue er t\u00e6t knyttet til kokasser, hvor \u00e6ggene l\u00e6gges i kanten af t\u00f8rre kokasser. N\u00e5r larven kl\u00e6kker, arbejder den sig ned i jorden og lever af mider, springhaler og andre sm\u00e5insekter, inden den i de st\u00f8rre larvestadier kaster sig over m\u00f8gbille- og eventuelt skarnbasselarver. Den voksne flue kommer frem i juni og jager bytte i \u00e5bent land.<\/p>\n\n\n\n

Et af de insekter, der ved f\u00f8rste \u00f8jekast ikke p\u00e5kalder sig den store opm\u00e6rksomhed er den ca. 3 mm. store Gul Engmyre. Men ser man lidt n\u00f8jere efter, vil man opdage, at omr\u00e5det domineres af hundredvis af de karakteristiske tuer fra Den Gule Engmyre, som lever hele sit liv under jorden.
Selv om de enkelte individer ikke er ret store, kan der i de op til 40 cm. h\u00f8je myretuer leve op til 25.000 gule engmyrer. Myretuen er opbygget af jord som de hentet p\u00e5 arealet under og omkring tuen. Under tuen er der masser af gange, hvor myrerne holder deres husdyr. Gul Engmyre passer og plejer rodlusene – flytter dem rundt, hvor der er bedst at v\u00e6re, s\u00e5 de f\u00e5r de bedst mulige leveforhold. Til geng\u00e6ld leverer rodlusene honningdug, rodlusenes sukkerholdige ekskrementer, som er myrernes vigtigste n\u00e6ring. Dette samarbejde resulterer ofte i, at der bliver produceret mere myrek\u00f8d under jorden end oksek\u00f8d over.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
tuerne er gul engmyre er yderst karakteristisk i R\u00f8dme Svinehaver. Den gule engmyre lever en fuldst\u00e6ndig underjordisk tilv\u00e6relse. I tuerne findes en st\u00f8r m\u00e6ngde bladlus, som myrerne anbringer p\u00e5 planter\u00f8dder. Myrernes v\u00e6sentligste f\u00f8de kommer fra disse bladlus, dels i form af honningdug og dels ved pr\u00e6dation p\u00e5 bladlusene. Foto: Preben Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selv om myretuen kan synes, giver den alligevel mange forskellige levemuligheder for insekter og planter. Det skyldes det meget forskellige mikroklima p\u00e5 tuen. Mod syd og sydvest er tuens overflade meget varm, og man kan se plantearter som H\u00e5ret H\u00f8geurt og forskellige laver. Mod nord er det mere k\u00f8ligt og fugtigt, som favoriserer f.eks. mosser.<\/p>\n\n\n\n

Overdrevene er ikke s\u00e5 artsrige som mange andre naturtyper, men tre tornfugle \u2013 R\u00f8drygget Tornskade, Tornirisken og Tornsangeren er karakteristiske for overdrevslokaliteterne. Den ret sj\u00e6ldne R\u00f8drygget Tornskade fanger store insekter i luften og spidder dem p\u00e5 grentorne fra Hvidtj\u00f8rn eller Sl\u00e5en til senere brug. Tornirisken og Tornsangeren er mindre \u201dvoldelige\u201d, selv om de ogs\u00e5 har insekter p\u00e5 menuen. Tornirisken lever dog mest af fr\u00f8, som de b\u00e5de finder p\u00e5 jorden og i fr\u00f8stande, men tager en del insekter i forsommeren. Tornsangeren \u2013 som er den mest almindelige sanger i Danmark – lever i hovedsagen af insekter, som den om efter\u00e5ret supplerer med en del b\u00e6r. Ofte vil kan kunne opdage den p\u00e5 sangen, hvor den vedholdende meddeler \u201dVil De, vil De bare se..!\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

R\u00f8dme Svingehaver rummer biotoper som overdrev vandhuller, rigk\u00e6r, h\u00e6nges\u00e6k, skovsumpe og b\u00f8geskov. Overalt er omr\u00e5det overs\u00e5et med store sten, som giver et hint om, at der sandsynligvis aldrig har v\u00e6ret sat en plov i de stejle og h\u00f8jtbeliggende bakker siden istiden, men arealet kun har v\u00e6ret anvendt til gr\u00e6sning. Netop den kombination g\u00f8r, at der forekommer en meget stor biodiversitet.<\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":776,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[11,52],"tags":[],"class_list":["post-775","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-biodiversitet","category-naturlokalitet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/775","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=775"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/775\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":781,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/775\/revisions\/781"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/776"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=775"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=775"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=775"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}