Overdrev, ogs\u00e5 kendt som gr\u00e6sland, er en menneskeskabt naturtype, der er opst\u00e5et gennem generationer ved afgr\u00e6sning af de n\u00e6ringsfattige omr\u00e5der \u2013 typisk med kreaturer. Oprindeligt kommer ordet overdrev af gammeldansk “oredrif”, af “ore” for “udyrket areal” og “drif” for “drift” eller “drivning”. Det refererede til landsbyernes f\u00e6lles gr\u00e6sningsarealer for alle landsbyens husdyr uden for de dyrkede vange. Det historiske overdrev omfattede et sammenh\u00e6ngende, overvejende gr\u00e6sset omr\u00e5de, som ogs\u00e5 kunne rumme skove og krat, s\u00f8er og moser samt h\u00f8enge, som var for sv\u00e6re at opdyrke p\u00e5 grund af vanskeligt terr\u00e6n eller mager jord. N\u00e5r b\u00f8nderne udnyttede overdrevene til gr\u00e6sning, stoppede den naturlige succession, og dermed blev den tr\u00e6agtige opv\u00e6kst fjernet eller holdt nede. Det har yderligere f\u00f8rt til en udpining af jordbunden, som er en foruds\u00e6tning for overdrevenes s\u00e6rlige vegetation og store artsrigdom. P\u00e5 \u00e5rets ekskursioner ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 den historiske drift og til nutidens sikring af artsrigdommen p\u00e5 overdrevene. Vi drager uden\u00f8\u00b4s p\u00e5 en heldagsekskursion til Give Egnsmuseum og Randb\u00f8l Hede, og selv om det er hede og ikke overdrev, vi skal se p\u00e5, giver det et godt indblik i den historiske betydning af driften for udviklingen og vedligeholdelsen af en menneskeskabt naturtype.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6st efter skov er overdrev den naturtype, som rummer flest, r\u00f8dlistede arter. Overdrevenes vegetation er typisk artsrig og domineret af en r\u00e6kke almindelige danske gr\u00e6sser og urter, som er lyselskende og t\u00f8rkeelskende – alle arter, som er n\u00f8jsomme og tilpasset gr\u00e6sning. Arterne er typisk lave og med mange rosetplanter i mods\u00e6tning til konkurrenceplanters voldsomme oprette v\u00e6kst. P\u00e5 ekskursionerne skal vi naturligvis sv\u00e6lge i b\u00e5de de sj\u00e6ldne overdrevsarter, men ogs\u00e5 have \u00f8je for hvilke arter, der er karakteristiske for overdrev, og hvilke arter der anvendes til adskillelse af de forskellige overdrevstyper. Nogle af de sj\u00e6ldne karakterarter p\u00e5 overdrevene er vokshatte, som vi skal se n\u00e6rmere p\u00e5 i Casanovabakkerne p\u00e5 T\u00e5singe. I R\u00f8dme Svinehave \u201dn\u00f8jes\u201d vi bare med at sv\u00e6lge i artsrigdommen p\u00e5 et af Fyns allerbedste overdrev. I Bjarne grusgrav har vi lovet at registrere alle de arter, vi finder \u2013 lidt som en mini-bioblitz.<\/p>\n\n\n\n
Resterne af fortidens store sammenh\u00e6ngende overdrevsomr\u00e5der ligger i dag fragmenteret i landskabet, hvor adgangs- eller terr\u00e6nforholdene har umuliggjort dyrkning. Dermed er de blevet opdelt i sm\u00e5 enklaver som f\u00f8lge af den menneskelige aktivitet, s\u00e5som opf\u00f8relse af veje, boliger eller landbrugsdrift. Dette har haft negative konsekvenser for biodiversiteten p\u00e5 overdrevene, da det kan g\u00f8re det vanskeligere for dyr og planter at bev\u00e6ge sig mellem de forskellige isolerede overdrevsarealer. Fragmentering har ogs\u00e5 \u00f8get risikoen for genetisk isolation og reduktion af populationernes st\u00f8rrelse, hvilket har medf\u00f8rt en \u00f8get s\u00e5rbarhed overfor milj\u00f8\u00e6ndringer og sygdomme. Det har ogs\u00e5 reduceret den \u00f8kologiske funktionalitet af overdrevet som et sammenh\u00e6ngende \u00f8kosystem, der kan underst\u00f8tte en bred vifte af plantearter, insekter og fugle. Derfor er det vigtigt at minimere fragmenteringen af overdrev og sikre, at overdrevene forbliver s\u00e5 sammenh\u00e6ngende som muligt. Vi skal p\u00e5 flere af ekskursionerne se, hvordan brandmandens lov kan anvendes til at forst\u00e5, hvilke indsatser der er n\u00f8dvendige, og hvad man konkret g\u00f8r for at sikre den \u00f8kologiske funktionalitet af nytidens overdrev. Det g\u00f8r vi bl.a. ved bes\u00f8g i Bjarnes grusgrav og p\u00e5 Br\u00e6ndholt Bjerg, foruden vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 Naturstyrelsens bestr\u00e6belserne p\u00e5 at genoprette et artsrigt overdrev p\u00e5 Ristinge Klint.<\/p>\n\n\n\n
Overdrev er en driftsbetinget naturtype, som betyder, at naturtypen er afh\u00e6ngig af at blive afgr\u00e6sset af kreaturer, heste eller f\u00e5r for ikke at gro til i h\u00f8jtvoksende planter og tr\u00e6er. I dag er denne landbrugsdrift ikke l\u00e6ngere rentabel, og hvis vi \u00f8nsker at bevare de artsrige overdrev, m\u00e5 driften erstattes af en eller anden form for naturpleje. Eksempelvis skal vi p\u00e5 Dalby H\u00f8j ved Munkebo h\u00f8re n\u00e6rmere om, hvordan et gr\u00e6sningslaug bidrager til at opretholde biodiversiteten. Men den urentable landbrugsdrift kan ogs\u00e5 give udfordringer. P\u00e5 Mejl\u00f8 ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 artsrigdommen, og hvordan udfordringer med at bringe gr\u00e6ssende dyr til \u00f8en kan udfordre sikringen af biodiversiteten. P\u00e5 Kullerupbjerg kommer medlemmerne til at deltage aktivt i plejen af et meget v\u00e6rdifuldt overdrev, samtidig med at vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 omr\u00e5dets biodiversitet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00e6st efter skov er overdrev den naturtype, som rummer flest, r\u00f8dlistede arter. Overdrevenes vegetation er typisk artsrig og domineret af en r\u00e6kke almindelige danske gr\u00e6sser og urter, som er lyselskende og t\u00f8rkeelskende \u2013 alle arter, som er n\u00f8jsomme og tilpasset gr\u00e6sning. P\u00e5 ekskursionerne skal vi naturligvis sv\u00e6lge i b\u00e5de de sj\u00e6ldne overdrevsarter, men ogs\u00e5 have \u00f8je for hvilke arter, der er karakteristiske for overdrev, og hvilke arter der anvendes til adskillelse af de forskellige overdrevstyper.<\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":754,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[51,50],"tags":[],"class_list":["post-750","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ekskursion","category-overdrev"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/750","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=750"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/750\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":756,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/750\/revisions\/756"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/754"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=750"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=750"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=750"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}