{"id":713,"date":"2022-12-25T11:49:35","date_gmt":"2022-12-25T11:49:35","guid":{"rendered":"http:\/\/naturfyn.dk\/?p=713"},"modified":"2022-12-28T12:09:51","modified_gmt":"2022-12-28T12:09:51","slug":"biodiversitetsraadet-dumper-den-danske-indsats-for-biodiversiteten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=713","title":{"rendered":"Biodiversitetsr\u00e5det dumper den danske indsats for biodiversiteten"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Hvis du ikke orker at l\u00e6se mere om, hvor elendigt det st\u00e5r til med beskyttelse og bevarelsen af biodiversiteten i Danmark, skal du holde dig langt v\u00e6k fra Biodiversitetsr\u00e5dets f\u00f8rste rapport \u201dFra tab til fremgang &#8211; beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv\u201d som netop er offentliggjort.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">V\u00e6lger du alligevel at l\u00e6se den 168 sider lange rapport, st\u00f8der du p\u00e5 f\u00f8lgende s\u00e6tning \u201dDen overordnede konklusion for alle de unders\u00f8gte aspekter af Danmarks biodiversitet, herunder arter og levesteder samt de tilgrundliggende naturlige processer, er at det ikke er lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark\u201d. Det kommer n\u00e6ppe som en overraskelse for de fleste, at naturen i Danmark er under et massivt pres, og at indsatserne for at sikre biodiversiteten er sm\u00e5 og mangelfulde. Faktisk konkluderer biodiversitetsr\u00e5det, at naturbeskyttelsen i Danmark i praksis mange steder er s\u00e5 ringe, at det formentligt slet ikke kan betragtes som naturbeskyttelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r rapporten alligevel er meget anbefalelsesv\u00e6rdig l\u00e6sning trods dens nedsl\u00e5ende konklusioner, skyldes det, at den er fagligt velunderbygget med en solid evidens, som underbygger konklusionerne og ikke lader sig forf\u00f8re af enkeltinteresser eller str\u00f8mninger p\u00e5 sociale medier. Rapporten vil fremover kunne danne grundlaget for faglige diskussioner om sikringen af biodiversiteten i Danmark. Her kommer rapporten ogs\u00e5 med et sp\u00e6ndende input med et solidt fagligt bud p\u00e5 indholdet og strukturen til diskussionerne om en ny biodiversitetslov.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Dybdeg\u00e5ende analyse<br><\/strong>Biodiversitetsr\u00e5dets rapport tager udgangspunkt i en dybdeg\u00e5ende analyse af Danmarks bidrag til de internationale arealm\u00e5ls\u00e6tninger. I FN-regi er det foresl\u00e5et, at 30 % af verdens land- og havareal beskyttes af hensyn til biodiversiteten. I EU-regi er det besluttet, at 30 % af land- og havarealet skal beskyttes af hensyn til biodiversiteten, samt at en tredjedel af de beskyttede arealer, dvs. 10 %, skal underl\u00e6gges streng beskyttelse. Analysen opg\u00f8r, hvilke arealer der p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er underlagt en eller flere former for naturbeskyttelse i Danmark. Med udgangspunkt i denne kvantitative analyse vurderes det, hvilke typer beskyttede arealer, der ud fra en bred biodiversitetsm\u00e6ssig og \u00f8kosystembaseret betragtning, med rimelighed kan siges at bidrage til, at Danmark kan leve op til arealm\u00e5ls\u00e6tningerne p\u00e5 henholdsvis 30 % beskyttet natur og 10 % strengt beskyttet natur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Resultatet af analysen er, at Biodiversitetsr\u00e5det vurderer, at h\u00f8jst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed bidrager til arealm\u00e5ls\u00e6tningerne for beskyttede omr\u00e5der, mens det p\u00e5 havet drejer sig om 12 procent, hvoraf en stor del faktisk ikke er beskyttet endnu. Desuden finder Biodiversitetsr\u00e5det ikke, at Danmark pt. har noget areal, der med sikkerhed kan siges at leve op til kriterierne for at v\u00e6re \u201cstrengt beskyttet\u201d. \u00c5rsagen er bl.a., at omr\u00e5derne ikke er store nok til at underst\u00f8tte uforstyrrede, naturlige \u00f8kologiske processer. Det eneste, der muligvis kan rubriceres som strengt beskyttet natur, er naturnationalparkerne og statslig ur\u00f8rt skov samt arealer ejet af fonde. Men de fleste af naturnationalparkerne og de ur\u00f8rte skove, er reelt for sm\u00e5 til at leve op til kriterierne og ikke alle ur\u00f8rte skove er retsligt beskyttet. Dermed bliver Biodiversitetsr\u00e5dets deprimerende konklusion, at Danmark er langt fra at leve op til EU&#8217;s m\u00e5l for beskyttet natur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Behov for Biodiversitetslov med bindende m\u00e5ls\u00e6tninger<br><\/strong>Men r\u00e5det kommer ogs\u00e5 med anbefalinger til, hvordan tabet \u00e6ndres til fremgang. Hvis biodiversitetskrisen skal vendes, er der behov for, at der udl\u00e6gges langt mere plads til natur i Danmark &#8211; natur med mere kvalitet og som er mere beskyttet. For at opn\u00e5 dette anbefaler Biodiversitetsr\u00e5det, at man politisk vedtager en biodiversitetslov med bindende m\u00e5ls\u00e6tninger. Der er brug for en retslig ramme i forhold til at beskytte biodiversiteten, som sikrer fastsat m\u00e5lbare m\u00e5ls\u00e6tninger og delm\u00e5l. Men ogs\u00e5 at de n\u00f8dvendige biodiversitetsindsatser igangs\u00e6ttes, moniteres, og evalueres.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 den m\u00e5de kommer Biodiversitetsloven f\u00f8rst og fremmest til at udg\u00f8re rygraden i den nationale biodiversitetsindsats og dermed s\u00f8ge at sikre, at der igangs\u00e6ttes de tiltag og indsatser, som sikrer opn\u00e5else af de opstillede m\u00e5ls\u00e6tninger. Loven skal fremme tilvejebringelsen af et fagligt velfunderet og sammenh\u00e6ngende beslutningsgrundlag for den nationale politik p\u00e5 biodiversitetsomr\u00e5det samt bidrage til, at befolkningen og erhvervslivet kan have tillid til, at de fastsatte m\u00e5ls\u00e6tninger oms\u00e6ttes til handling, dvs. b\u00e5de de langsigtede m\u00e5l og de fastsatte delm\u00e5l. Det g\u00f8r den politiske styring frem mod de langsigtede m\u00e5l mere h\u00e5ndgribelig. Det minder om den retlige ramme og det styringsredskab, som man fik med Klimaloven.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>I det nedenst\u00e5ende er Biodiversitetsr\u00e5det hovedkonklusion fremh\u00e6vet<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er forsat under stort pres i Danmark.<\/li>\n\n\n\n<li>De igangsatte biodiversitetsindsatser, herunder indsatserne i natur- og biodiversitetspakken, vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men er utilstr\u00e6kkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang.<\/li>\n\n\n\n<li>Biodiversitetsr\u00e5det estimerer, at h\u00f8jst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed kan siges at bidrage til de internationale arealm\u00e5ls\u00e6tninger for beskyttede omr\u00e5der, imens yderligere 5,3 % kr\u00e6ver en n\u00f8jere vurdering af de enkelte omr\u00e5der. Ingen landarealer kan for nuv\u00e6rende med sikkerhed siges at opfylde kravene til at v\u00e6re strengt beskyttet, men op mod 2,3 % af landarealet kan potentielt komme i betragtning. For havet kan h\u00f8jst 12 % med sikkerhed betragtes som beskyttet og h\u00f8jst 4,1 % som strengt beskyttet. Danmark er s\u00e5ledes meget langt fra arealm\u00e5ls\u00e6tningerne i EU\u2019s biodiversitetsstrategi for 2030 om 30 % beskyttet natur, hvoraf en tredjedel skal v\u00e6re strengt beskyttet.<\/li>\n\n\n\n<li>Der skal afs\u00e6ttes markant mere plads til naturen i Danmark, hvis tabet af Danmarks biodiversitet skal vendes til fremgang. De st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der af h\u00f8j kvalitet, der repr\u00e6sentativt og tilsammen er n\u00f8dvendige for at beskytte og \u00f8ge biodiversiteten i Danmark, kan ikke opn\u00e5s alene ved eksisterende naturomr\u00e5der. Hvis man vil sikre fremgang i biodiversiteten, kr\u00e6ver det, at arealer, der i \u00f8jeblikket anvendes til bl.a. landbrug, skovbrug og fiskeri, m\u00e5lrettet og permanent oml\u00e6gges til natur. Udpegning af nye omr\u00e5der til natur b\u00f8r foretages ud fra en omkostningseffektivitetsanalyse, med inddragelse af viden om naturkvalitet, repr\u00e6sentativitet, st\u00f8rrelse og biologisk sammenh\u00e6ng.<\/li>\n\n\n\n<li>Kvaliteten af den beskyttede natur skal ogs\u00e5 sikres. Mere plads er en foruds\u00e6tning for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, men det er ikke i sig selv nok. Det er n\u00f8dvendigt, at de udlagte naturomr\u00e5der genoprettes med fokus p\u00e5 \u00f8kosystemernes naturlige processer og funktioner, samt at udefrakommende og lokale presfaktorer reduceres markant.<\/li>\n\n\n\n<li>Biodiversiteten b\u00f8r ogs\u00e5 styrkes uden for de beskyttede omr\u00e5der. Indsatser her kan medvirke til at forbedre biodiversiteten generelt og \u00f8ge den funktionelle sammenh\u00e6ng imellem de adskilte beskyttede naturomr\u00e5der samt g\u00f8re naturen mere tilpasningsdygtig over for klimaforandringer og deraf afledte effekter.<\/li>\n\n\n\n<li>Der er behov for en lov, der fasts\u00e6tter m\u00e5l og rammer for den nationale biodiversitetsindsats. Loven b\u00f8r sikre, at de n\u00f8dvendige indsatser igangs\u00e6ttes, moniteres og evalueres, s\u00e5 tabet af biodiversitet er vendt til fremgang inden 2030 med det langsigtede m\u00e5l, at naturlige \u00f8kosystemer genoprettes, s\u00e5 de lever op til deres fulde biodiversitetspotentiale inden 2050.<\/li>\n\n\n\n<li>Biodiversitet b\u00f8r indt\u00e6nkes i forbindelse med klimatilpasning og \u00f8vrige \u00e6ndringer i arealanvendelse. De gennemgribende \u00e6ndringer, der skal til for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, kr\u00e6ver revidering af eksisterende incitamentsstrukturer, der skader biodiversitet, og etablering af nye incitamentsstrukturer, der fremmer biodiversitet.<\/li>\n\n\n\n<li>\u00d8get viden og bevidsthed om biodiversitet skal forankres i befolkningen, og der b\u00f8r gives muligheder for at engagere sig og bidrage til forbedringer af biodiversiteten. Uddannelse, naturbes\u00f8g og friluftsaktiviteter er vigtige elementer i denne naturdannelse.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group has-vivid-green-cyan-background-color has-background is-vertical is-layout-flex wp-container-core-group-is-layout-4fc3f8e1 wp-block-group-is-layout-flex\">\n<p class=\"has-medium-font-size wp-block-paragraph\"><strong>Fakta om Biodiversitetsr\u00e5det<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Biodiversitetsr\u00e5det er et uafh\u00e6ngigt og forskningsbaseret ekspertorgan, der r\u00e5dgiver Regeringen og Folketinget om indsatser inden for natur og biodiversitet. R\u00e5det best\u00e5r af en formand og otte medlemmer fra de danske universiteter. Medlemmerne indstilles af universiteterne og udpeges af milj\u00f8ministeren. Formand og medlemmer v\u00e6lges for fire \u00e5r ad gangen, f\u00f8rste gang 2021 til 2024.<br><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Formand for r\u00e5det er professor Signe Nordmand.<\/li>\n\n\n\n<li>De otte menige medlemmer er:<\/li>\n\n\n\n<li>Lektor Sara Egemose fra Syddansk Universitet<\/li>\n\n\n\n<li>Professor og centerleder Carsten Rahbek fra K\u00f8benhavns Universitet<\/li>\n\n\n\n<li>Professor og centerleder Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet<\/li>\n\n\n\n<li>Biodiversitet i indre farvande og \u00e5bent hav:<\/li>\n\n\n\n<li>Professor Karen Timmermann fra Danmarks Tekniske Universitet<\/li>\n\n\n\n<li>Professor Niels Madsen fra Aalborg Universitet<\/li>\n\n\n\n<li>Professor Birgitte Egelund fra Aarhus Universitet<\/li>\n\n\n\n<li>Professor Niels Strange fra K\u00f8benhavns Universitet<\/li>\n\n\n\n<li>Seniorforsker Berit Kaae fra K\u00f8benhavns Universitet<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">L\u00e6s mere om r\u00e5det p\u00e5 deres hjemmeside: <a href=\"https:\/\/www.biodiversitetsraadet.dk\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">https:\/\/www.biodiversitetsraadet.dk<\/a><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<div class=\"mh-excerpt\"><p>Hvis du ikke orker at l\u00e6se mere om, hvor elendigt det st\u00e5r til med beskyttelse og bevarelsen af biodiversiteten i Danmark, skal du holde dig langt v\u00e6k fra Biodiversitetsr\u00e5det f\u00f8rste rapport \u201dFra tab til fremgang &#8211; beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv\u201d. N\u00e5r rapporten alligevel er meget anbefalelsesv\u00e6rdig l\u00e6sning, skyldes det, at den er fagligt velunderbygget med en solid evidens, som underbygger konklusionerne og ikke lader sig forf\u00f8re af enkeltinteresser eller str\u00f8mninger p\u00e5 sociale medier. <\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":722,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[11,7],"tags":[],"class_list":["post-713","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-biodiversitet","category-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/713","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=713"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/713\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":726,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/713\/revisions\/726"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/722"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=713"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=713"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=713"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}