{"id":612,"date":"2022-04-10T11:08:14","date_gmt":"2022-04-10T11:08:14","guid":{"rendered":"http:\/\/naturfyn.dk\/?p=612"},"modified":"2022-04-10T12:46:43","modified_gmt":"2022-04-10T12:46:43","slug":"tid-til-at-knaekke-anemoner-med-nakken","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=612","title":{"rendered":"Tid til at kn\u00e6kke anemoner med nakken"},"content":{"rendered":"\n

Man ved med sikkerhed, at det er for\u00e5r, n\u00e5r anemonerne med sit store hvide t\u00e6ppe indtager skovbunden i de fynske skove. Eller som nogen udtrykker det: Det er tid til at kn\u00e6kke anemoner med nakken<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Tager man sig en for\u00e5rstur i de fynske skove i april eller begyndelsen af maj m\u00e5ned, vil man n\u00e6sten med sikkerhed f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 nogle af de mest karakteristiske skovbundsplanter \u2013 anemonerne. Ofte er det den hvide anemone, man f\u00f8rst f\u00e5r \u00f8je p\u00e5. Men navnet Hvid Anemone snyder lidt, for den er ikke altid helt hvid \u2013 ofte kan blomsterne sidst i blomstringstiden have et n\u00e6sten lilla sk\u00e6r p\u00e5 ydersiden. Hvid Anemone er udbredt over det meste af Fyn, hvor der findes en n\u00e6ringsrig muldbund i skoven. Ser man lidt n\u00e6rmere efter i skovbunden, f\u00e5r man med lidt held \u00f8je p\u00e5 Gul Anemone, selv om den blomstrer lidt senere end den hvide. Den er ikke s\u00e5 udbredt p\u00e5 Fyn som Hvid Anemone, men forekommer alligevel en hel del steder. Har man f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 b\u00e5de Hvid og Gul Anemone i skovbunden, er der ekstra god grund til at se n\u00e6rmere efter. M\u00e5ske kan man v\u00e6re heldig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Svovlgul Anemone – den sj\u00e6ldne krydsning mellem Hvid og Gul Anemone<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Et flot anemonet\u00e6ppe i Longelse Bondeg\u00e5rdsskov, selvom for\u00e5rets fugle tiltr\u00e6kker sig mere opm\u00e6rksomhed<\/strong><\/em>. Foto: Preben Nielsen<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vinden hvisker anemonens historie<\/strong>
L\u00e6gger man sig p\u00e5 det hvide skovt\u00e6ppe af anemoner og lytter til vinden, kan vinden fort\u00e6lle, at man har placeret sig oven p\u00e5 dens datter. Legenden fort\u00e6ller nemlig, at navnet \u201danemone\u201d stammer fra det gr\u00e6ske ” Anemos<\/em>“, hvilket betyder \u201cvindens datter\u201d og skulle repr\u00e6senterer, hvor kortvarigt liv er. Lytter man videre, f\u00e5r man en anden fort\u00e6lling om, at anemoner if\u00f8lge den gr\u00e6ske mytologi blev f\u00f8dt af Adonis\u00b4 blod og betyder d\u00f8d. En tredje historie handler om Venus, der gr\u00e6d over tabet af sin elskede Adonis, og hvor hendes t\u00e5rer ramte jorden, spirede anemonerne frem.

At anemoner er forbundet med d\u00f8d, er ikke helt forkert. Hele planten er giftig og indeholder giftstofferne anemonol og protoanemonin i s\u00e5 store m\u00e6ngder, at den d\u00f8delige dosis for mennesker angives til at v\u00e6re fra 20 til 30 planter. Listen med symptomer p\u00e5 selv mindre forgiftninger er ogs\u00e5 lang og omfatter bl.a. kvalme, diarr\u00e9, tendens til bl\u00f8dning og nyreskade. Derfor har levnedsmiddelstyrelsen ogs\u00e5 udstedt forbud mod at bruge planten i f.eks. urtete eller andre levnedsmidler.

Danske anemonearter<\/strong>
P\u00e5 verdensplan rummer anemonesl\u00e6gten omkring 150 forskellige arter, som er udbredt p\u00e5 alle kontinenter p\u00e5 n\u00e6r Antarktis. I Danmark findes der til geng\u00e6ld kun fem forskellige anemonearter. Hvid Anemone (Anemone nemorosa<\/em>), Gul Anemone (Anemone ranunculoides<\/em>), Bl\u00e5 Anemone, som kun findes i gamle l\u00f8vskove (Heptica nobilis<\/em>), den forvildede Balkan-Anemone (Anemone blanda<\/em>) og endelig Blegbl\u00e5 Anemone (Anemone appennina var pallida<\/em>), som kun vokser p\u00e5 Bornholm. <\/strong>Den Svovlgule Anemone (Anemone nemorosa x ranunculoides<\/em>) anses ikke for en egentlig art, men en krydsning.

For\u00e5rets anemoneflor planl\u00e6gges allerede om efter\u00e5ret<\/strong>
Anemonerne vokser hurtigt frem om for\u00e5ret, f\u00f8r l\u00f8vtr\u00e6ernes blade springer ud og forhindrer, at sollyset n\u00e5r ned p\u00e5 skovbunden til anemonerne. Derfor m\u00e5 anemonerne v\u00e6re tilpasset en kort hektisk s\u00e6son, hvor de hurtigt skal fange solenergi, hvis de skal n\u00e5 at blomstre og s\u00e6tte fr\u00f8. I denne hektiske proces er anemonernes rodnet s\u00e6rligt vigtigt. Det best\u00e5r af nogle vandrette, krybende jordst\u00e6ngler, hvor anemonerne oplagrer den stivelse, som planterne n\u00e6ste for\u00e5r skal anvende til en hurtig opv\u00e6kst. Derfor er anemonerne ogs\u00e5 s\u00e6rligt tilpasset til at kunne udnytte de n\u00e6ringsstoffer, som i l\u00f8bet af efter\u00e5ret og det tidlige for\u00e5r er blevet nedbrudt fra de nedfaldne blade.\u00a0 N\u00e5r l\u00f8vtr\u00e6erne senere springer ud, visner anemonerne, mens jordst\u00e6nglerne opbevarer n\u00e6ringen til n\u00e6ste \u00e5r. \u00a0Sommeren over er jordst\u00e6nglen i dvale, men i l\u00f8bet af efter\u00e5ret starter forberedelserne til n\u00e6ste for\u00e5r allerede under jorden, hvor der dannes blomsterknopper, s\u00e5 de er klar til den hurtige fremblomstring i l\u00f8bet af for\u00e5ret. Man kan allerede i l\u00f8bet af efter\u00e5ret begynde at planl\u00e6gge skovturen, for jo l\u00e6ngere efter\u00e5ret er, jo mildere begyndelsen p\u00e5 vinteren er, jo tidligere begynder dens blomstring. Derfor kan anemonernes blomstringstidspunkt ogs\u00e5 anvendes som indikator for klima\u00e6ndringerne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Blomstert\u00e6ppe af Hvid Anemone Foto: Preben Nielsen <\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Svovlgul Anemone<\/strong>
Allerede den navnkundige botaniker Emil Rostrup havde fokus p\u00e5 den svovlgule anemone. Det fort\u00e6lles, at han ofte botaniserede langs Vejstrup \u00e5, hvorfra han har skrevet en lille afhandling i 1879, som ogs\u00e5 omfatter \u201dSvovlgul anemone\u201d (Anemone nemorosa \u00d7 ranunculoides). I et brev til Johan Lange skriver han bl.a. I frisk Tilstand er de saa kjendelige, at mine Elever aarlig bringer mig dem med Foresp\u00f8rgsel, om det er den \u201dsvovlgule Anemone\u201d, med hvilket Navn jeg har betegnet den paa Exkursionerne<\/em>. Svovlgul Anemone har bleggule blomster, som undertiden kan v\u00e6re r\u00f8dlige p\u00e5 ydersiden og ofte med bleggr\u00f8nne blade. Den trives i halvskygge, bliver ca. 15-20 cm h\u00f8j og blomstrer i april-maj pr\u00e6cis som Hvid og Gul Anemone.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Svovlgul Anemone. Foto: Bodil Schr\u00f8der<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Svovlgul Anemone er en hybrid mellem Hvid og Gul Anemone og opst\u00e5r sommetider spontant, hvor de to arter vokser t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Som hybrid er Svovlgul Anemone steril og danner derfor ikke fr\u00f8, men spreder sig i stedet vegetativt. Ogs\u00e5 med kromosom-antallet skiller den sig ud. Hos Gul Anemone findes der 32 kromosomer, men der i Hvide Anemone kun findes 30 kromosomer. Svovlgul Anemone bliver som hydrid en blanding af kromosom-antallet med 31 kromosomer. Det betyder, at arten er steril og kan ikke frembringe spiredygtige fr\u00f8. I steder formere den sig vegetativt ved deling af den vandrettet krybende jordst\u00e6ngel.<\/p>\n\n\n\n

Langsom spredning hos anemonerne indikerer skovkontinuitet<\/strong>
B\u00e5de Hvid og Gul Anemone er begge fertile, og selv om de danner en hel del fr\u00f8, er fr\u00f8spredningen ikke s\u00e6rligt effektiv. Anemonens fr\u00f8 har et olieholdigt vedh\u00e6ng, som tiltr\u00e6kker myrer, der efterf\u00f8lgende spreder fr\u00f8ene. Myrerne sl\u00e6ber fr\u00f8et v\u00e6k for at spise det olieholdige vedh\u00e6ng og efterlader fr\u00f8et intakt, s\u00e5 det kan spire et nyt sted. Unders\u00f8gelser tyder p\u00e5, at fr\u00f8ene ikke er s\u00e6rlig tolerante overfor udt\u00f8rring, s\u00e5 efterlader myren det et t\u00f8rt sted, kommer der m\u00e5ske ikke nogen ny plante ud af det. I steder er det den vegetative formering – dannelsen af en anemoneklon -ved v\u00e6kst og deling af jordst\u00e6nglen, som har den st\u00f8rste betydning for spredning af planten. \u00a0Unders\u00f8gelser af naturlige bestande viser, at anemonekloner vokser str\u00e5leformet ud fra centrum og efterh\u00e5nden udvikler et tomt center.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Anemone-klon<\/em><\/strong> Foto: Preben Nielsen<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det betyder, at efterh\u00e5nden som der opst\u00e5r huller i anemoneklonen, og de bliver mere fragmenterede, er gamle anemonekloner ofte blandet sammen med deres naboer. Dermed udg\u00f8r en “anemone-klump” ofte flere forskellige anemone-kloner. I de unders\u00f8gte bestande voksede individuelle jordst\u00e6ngler med gennemsnitligt 2,5 cm om \u00e5ret. Det \u00e6ldste jordst\u00e6ngel, der blev fundet, var 7 \u00e5r, hvor de fleste jordst\u00e6ngler var 3 eller 4 \u00e5r gamle. Eftersom der ikke er nogen synlig alderdom, kan individuelle anemonekloner eksistere i meget lange perioder, muligvis hundreder af \u00e5r. En enkelt anemone-klon kan fylde mange kvadratmeter, og en opt\u00e6lling har vist, at p\u00e5 en hektar kan der v\u00e6re op til 7500 stilke med blomster foruden et bladareal p\u00e5 to hektar, dvs. et \u201ddobbelt bladd\u00e6kke\u201d. Derfor er det heller ikke overraskende, at anemonerne kan skygge alt anden vegetation v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Den langsomme spredning g\u00f8r, at store arealer med hvide anemoner er en god indikator for, at der har v\u00e6ret skov gennem mange \u00e5r, eller at der ikke har v\u00e6ret foretaget en massiv jordbehandling som pl\u00f8jning eller harvning for at opn\u00e5 en selvforyngelse af tr\u00e6erne.<\/p>\n\n\n\n

Forskellige morfologiske kendetegn for Hvid, Svovlgul og Gul anemone<\/strong><\/p>\n\n\n\n

 <\/td>Hvid anemone<\/strong><\/td>Svovlgul anemone<\/strong><\/td>Gul anemone<\/strong><\/td><\/tr>
Antal blomster pr skud<\/strong><\/td>1<\/td>1-2<\/td>2<\/td><\/tr>
Blomstens farve<\/strong><\/td>Hvid<\/td>Svovlgul<\/td>Gul<\/td><\/tr>
Blomstens diameter<\/strong><\/td>2,0 – 4,5 cm cm<\/td>5-7 cm<\/td>5 cm<\/td><\/tr>
Antal kronblade<\/strong><\/td>6-8<\/td>5-7<\/td>5<\/td><\/tr>
L\u00e6ngde af st\u00e6ngel<\/strong><\/td>6,5-8,0 cm<\/td>4,5-6,0 cm<\/td>3,0-4,0cm<\/td><\/tr>
Kromosomantal<\/strong><\/td>30<\/td>31<\/td>32<\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Tabellen viser nogle forskellige morfologiske kendetegn for Hvid, Svovlgul og Gul anemone<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Man ved med sikkerhed, at det er for\u00e5r, n\u00e5r anemonerne med sit store hvide t\u00e6ppe indtager skovbunden i de fynske skove. Eller som nogen udtrykker det: Det er tid til at kn\u00e6kke anemoner med nakken.<\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":619,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[45],"tags":[],"class_list":["post-612","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-naturhistorie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/612","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=612"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/612\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":639,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/612\/revisions\/639"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/619"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=612"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=612"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=612"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}