{"id":584,"date":"2021-12-17T12:06:00","date_gmt":"2021-12-17T12:06:00","guid":{"rendered":"http:\/\/naturfyn.dk\/?p=584"},"modified":"2022-01-06T15:41:55","modified_gmt":"2022-01-06T15:41:55","slug":"584","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=584","title":{"rendered":"Julefluen"},"content":{"rendered":"\n

Jeg er fluen, jeg har vinger p\u00e5
Derfor gider jeg sku’ ikke g\u00e5
Jeg er ikke skabt til noget stort
Derfor s\u00e6tter jeg mig p\u00e5 en lort<\/p>\n\n\n\n

De fleste kender sikkert Shu-bi-dua\u00b4s sang om fluen, og en af de fluer, man kan tr\u00e6ffe p\u00e5 denne \u00e5rstid, er julefluen. Ganske vist er navnet \u201djulefluen\u201d en uvidenskabelig betegnelse. Blot en betegnelse for en enlig flue, som midt om vinteren flyver rundt indend\u00f8rs. M\u00e5ske har en d\u00f8r eller et vindue st\u00e5et p\u00e5 klem, og fluen har set sit snit til at komme ind i varmen. M\u00e5ske kan den finde et egnet sted til at sikre fremtidige generationer.<\/p>\n\n\n\n

Hvem er julefluen?<\/strong>
Ofte er det en Stueflue Musca momestica<\/em>, der har fundet vej indend\u00f8rs i h\u00e5b om at finde et egnet sted at l\u00e6gge sine \u00e6g, da vinteren ikke er det bedste tidspunkt p\u00e5 \u00e5ret at bringe maddiker til verden.<\/p>\n\n\n\n

Fluerne tilh\u00f8rer den gruppe af insekter, der betegnes tovingede (diptera). Navnet tovinger kan virke lidt misvisende, da insekter normalt har 4 vinger, men hos fluer er det bagerste vingepar omdannet til nogle sm\u00e5 svingk\u00f8ller, som hj\u00e6lper med at stabilisere fluen, n\u00e5r den flyver. I undergruppen af fluer er der beskrevet ca. 3.400 arter, og den flue, vi oftest m\u00f8der indend\u00f8rs, er Stuefluen, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re den Lille Stueflue Fannia canicularis<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Stuefluen er en middelstor flue med en l\u00e6ngde p\u00e5 6-9 mm, hvor hunnen typisk er st\u00f8rre end hannen. Kroppen er gr\u00e5 med fire karakteristiske m\u00f8rke l\u00e6ngdeb\u00e5nd p\u00e5 oversiden af forkroppen. Vingerne er gennemsigtige ofte med orangegul basis, og hele kroppen er d\u00e6kket med sm\u00e5 h\u00e5r. \u00d8jnene hos hannen r\u00f8rer n\u00e6sten hinanden, hos hunnen er de tydeligt adskilte. Den Lille Stueflue ligner Stuefluen, men er slankere, og som navnet antyder lidt mindre og bliver 4-7 mm lang. P\u00e5 oversiden af den gr\u00e5 forkrop hos den Lille Stueflue ses kun tre blege sorte l\u00e6ngdestriber i mods\u00e6tning til de fire hos Stuefluen. Striberne er mest tydelige hos hunnen. Fluerne har nogle f\u00e6nomenale \u00f8jne, som kan d\u00e6kke op mod 80 procent af hanfluens hoved, hvilket g\u00f8r, at de kan se n\u00e6rmest hele vejen rundt.<\/p>\n\n\n\n

Gammel f\u00f8lgesvend<\/strong>
Der er fundet fossiler af \u00e6gte fluer helt tilbage fra Perm-perioden for over 250 millioner \u00e5r siden. Derimod er de f\u00f8rste fossiler af husfluer kun omkring 70 millioner \u00e5r gamle. De n\u00e6rmeste sl\u00e6gtninge til nutidens husfluer dukkede alts\u00e5 f\u00f8rst op i kridttiden, kort f\u00f8r en meteor ramte jorden og for\u00e5rsagede dinosaurernes udryddelse. Efter sigende blev fluerne sat i verden af fanden, s\u00e5 de kunne ramme det, han ikke selv kunne g\u00f8re skade p\u00e5. Modtr\u00e6k kom dog hurtigt fra Gud, der skabte en myre, som \u00e5d fluelarverne, mens fluen omvendt ikke kunne skade myrens yngel. Men uanset hvordan fluen er kommet til verden, har den v\u00e6ret en gammel f\u00f8lgesvend, og som navnet stueflue antyder, har vi m\u00e5tte affinde os med, at arten er t\u00e6t knyttet til os. Ark\u00e6ologiske bopladsfund antyder, at fluer i mere end 2.500 \u00e5r har levet t\u00e6t sammen med mennesket og dets husdyr i Nordeuropa. I Skandinavien blev stuefluen almindelig omkring beboelser i den tidlige jernalder, formodentlig fordi man begyndte at holde husdyr p\u00e5 stald om vinteren. At fluen har v\u00e6ret en almindelig f\u00f8lgesvend, viser beskrivelsen fra en visitats i Skydebjerg kirke p\u00e5 Vestfyn i 1589. Biskoppen skrev at: \u201dder p\u00e5 alle fire hv\u00e6lvinger sad fluer s\u00e5 tr\u00e6t, at man intet hvidt kunne se derp\u00e5, afr\u00f8get svamp hjalp intet, men s\u00e5 afbr\u00e6ndte man langhalm, og fluerne faldt s\u00e5 mangfoldig ned, at de m\u00e5tte b\u00e6re dem ud i trug\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men fluen har langt fra v\u00e6ret en yndet f\u00f8lgesvend. I ugebladet Illustreret Tidende, der bragte nyhedsstof, litteratur og underholdning fra hele verden, kunne man sidst i 1800-tallet l\u00e6se: \u00bbFluen er af naturen begavet med en ond samvittighed og kan ikke sove. Den st\u00e5r op klokken 4-5 om morgenen og s\u00e6tter sig p\u00e5 ens n\u00e6se. Det kan ikke nytte man vil drive den bort … den kommer altid tilbage. Somme p\u00e5st\u00e5r, det er fordi fluerne har en s\u00e5 d\u00e5rlig hukommelse. Jeg tror snarere det skyldes egensindighed og ondskabsfuld lyst til at drille\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 grund af fluens ondskabsfulde drillelyst og ikke mindst frygten for overf\u00f8rsel af sygdomme har man fors\u00f8gt p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der at holde den fra d\u00f8ren. Eksempelvis skulle den klassiske bl\u00e5 k\u00f8kkenfarve efter sigende afskr\u00e6kke fluer, fordi fluer skulle v\u00e6re mindre tilb\u00f8jelige til at s\u00e6tte sig p\u00e5 denne bl\u00e5 overflade. Der er dog en del forskellige opfattelser af denne p\u00e5stand i den videnskabelige litteratur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stor k\u00f8dflue Sarcopharia carnaria<\/em> er meget almindelig forekommende i hele Danmark, hvor der er registeret omkring 30 arter. P\u00e5 samme m\u00e5de som spyfluerne ops\u00f8ger hunnen, d\u00f8de dyr og l\u00e6gger sine \u00e6g her. K\u00f8dfluernes \u00e6g kl\u00e6kker i samme \u00f8jeblik, de bliver lagt, s\u00e5 i princippet f\u00f8der de levende unger.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Varsler fra julefluen<\/strong>
Eftersom fluen er en gammel f\u00f8lgesvend, er folkloren ogs\u00e5 fyldt med varsler om julefluen: Man skal frede den enlige vinterflue, for ellers kommer der n\u00f8d i huset, hvis man lader sig friste til at klaske den med avisen. En af folkefort\u00e6llingerne gik ud p\u00e5, at man ikke m\u00e5tte sl\u00e5 en juleflue ihjel juleaften, for gjorde man det, varslede det sygdom og d\u00f8d i det kommende \u00e5r. Freder man julefluen, kan den til geng\u00e6ld se lykkelige tider i m\u00f8de. For \u201dJo flere fluer der til jul var i et hjem, desto tryggere kunne man se det ny \u00e5r i m\u00f8de, thi lige s\u00e5 mange fluer der var ved juletid, lige s\u00e5 mange specier kunne n\u00e6ste \u00e5r gemmes hen i sengehalmen<\/em>\u201d (En \u201dspecie\u201d er identisk med en rigsdaler efter m\u00f8ntforordningen af 1625 red.)<\/p>\n\n\n\n

Men efterh\u00e5nden som naturvidenskaben forstod fluens betydning for spredning af sygdomme, var det ikke alle, der var glade for denne omsorg for julefluen. I folk og fauna kan man l\u00e6se denne opfordring: \u201dVinterfluen – julefluen – det s\u00f8de lille v\u00e6sen, der fodres med sukker og fl\u00f8de n\u00e5r som helst, den viser sig. Tantes lille fork\u00e6lede protege! Den er stammoder til den kommende sommers millioner og atter millioner af fluer, \u00e5rsag m\u00e5ske til flere sm\u00e5b\u00f8rns d\u00f8d end tante selv kunne have f\u00f8dt til verden, dersom guderne havde sk\u00e6nket hende mand og b\u00f8rn og dermed noget fornuftigere at tage sig til end at fodre julefluen med sukker. Ja, julefluen! Sl\u00e5 den flad, n\u00e5r tante vender ryggen til!\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Luftakrobatik hos Lille Stueflue<\/strong>
Muligvis synes du, at en summende flue virker irriterende, men t\u00e6nk p\u00e5 at denne summen opst\u00e5r pga. fluen er i stand til at bev\u00e6ge vingerne op til 1.000 gange i minuttet. Skulle en han af Lille Stueflue snige sig ind i din stue, kan du overveje at vente lidt med at finde fluesm\u00e6kkeren frem og i stedet nyde dens fantastiske luftakrobatik. M\u00e5ske kan du v\u00e6re heldig at observere det specielle flyvem\u00f8nster hos hannen. Ofte vil hannen flyve i geometriske m\u00f8nstre ofte best\u00e5ende af fire- eller femkanter omkring et bestemt punkt, som en lampe eller lign. Desuden er de i stand til at flyve lodret op, ned og endda lave saltomortaler i luften. For at g\u00f8re dem i stand til at foretage disse elegante flyvem\u00f8nstre kr\u00e6ver det, at fluen kan dreje i et skarpt 90 graders sving. Ved hj\u00e6lp af h\u00f8jhastighedskameraer har fysikere fra Cornell University n\u00e6rstuderet fluernes vingemotorik i luften. Deres unders\u00f8gelser viste, at fluerne kunne \u00e6ndre vingernes position uafh\u00e6ngigt af hinanden. Hvis fluen skulle dreje, \u00e6ndrede den vinklen p\u00e5 den ene vinge med omkring ni grader, hvilket medf\u00f8rte et skift i luftmodstanden, som s\u00e5 fik fluen til at svinge rundt. Men hvorfor spilde tid p\u00e5 denne luftakrobatik. Svaret er enkelt: Det handler om SEX.  Flyvem\u00f8nstret er en del af hannernes fors\u00f8g p\u00e5 at tiltr\u00e6kke hunnernes opm\u00e6rksomhed. Hunnerne har et veludviklet syn, og hannens luftakrobatik og elegante flyvem\u00f8nstre tiltr\u00e6kker hunnerne. N\u00e5r hunnen f\u00e5r kontakt med en hanflue, s\u00e5 handler det for hannen om at sl\u00e5 til hurtigst muligt for tiden er kort.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
R\u00f8d snylteflue Eriothrix rufomaculata<\/em> er meget almindelig i hele Danmark og ses ofte p\u00e5 blomster, hvor de henter nektar og pollen. Arten er en parasit, hvor larverne udvikler sig inde i larver af forskellige m\u00f8l og natsv\u00e6rmere<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Renlighed er en god ting – selv hos stuefluen<\/strong>
Lander fluen p\u00e5 lampesk\u00e6rmen, mens du sidder og observerer den, vil du opleve, at den begynder at gnide benene mod hinanden, hen over vingerne og hovedet, som om den \u201dvaskede sig\u201d som en anden kat. For et dyr, der har et ry for at v\u00e6re bef\u00e6ngt med bakterier, kan det virke underligt, men det handler faktisk om at v\u00e6re ren. Fluer har en r\u00e6kke lugte- og smagsreceptorer fordelt p\u00e5 hele kroppen, som g\u00f8r fluen i stand til at identificere, om en genstand er spiselig, blot ved at lande p\u00e5 overfladen eller g\u00e5 hen over den.  Lugt- og smagsreceptorer skal v\u00e6re s\u00e5 rene som muligt for, at fluens lugte- og smagssans fungerer effektivt og hurtigt. En af de f\u00f8rste ting en flue vil g\u00f8re, n\u00e5r den lander p\u00e5 en overflade, er at gnide sine ben for at rense lugte- og smagsreceptorer. Ikke kun det, den vil ogs\u00e5 fors\u00f8ge at fjerne snavs fra hovedet, vingerne, \u00f8jnene, maven og resten af \u200b\u200blemmerne.<\/p>\n\n\n\n

Et kort hektisk flueliv<\/strong>
Stuefluen har en kort levetid p\u00e5 ca. 14 dage og i l\u00f8bet af den korte levetid, skal fluen finde en mage, parre sig \u2013 og for hunnens vedkommende ogs\u00e5 l\u00e6gge \u00e6g. Den korte levetid g\u00f8r ogs\u00e5, at parringen er en hurtig aff\u00e6re, som kun varer fra et par sekunder op til et par minutter. Herefter f\u00e5r hunnen travlt med at finde et velegnet sted at l\u00e6gge de befrugtede \u00e6g. N\u00e5r hunnen har fundet et egnet sted, l\u00e6gges \u00e6ggene i klumper af ca. 100 \u00e6g. En hun kan n\u00e5 at l\u00e6gge 10 \u00e6ggeklumper i l\u00f8bet af sin korte levetid. Det betyder, at hun kan n\u00e5 at l\u00e6gge op mod 1000 \u00e6g i l\u00f8bet af sin levetid. N\u00e5r man s\u00e5 tager i betragtning, at stuefluerne i det danske klima kan have mellem 10 og 12 generationer p\u00e5 et \u00e5r, betyder det, at en enkelt hunflue kan blive til milliarder af nye fluer p\u00e5 \u00e9t \u00e5r! Hvem siger, at flueknepperi er en ligegyldighed og ikke kan blive til noget?<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Gulvinget flue Mesembrina meridiana<\/em> er meget almindeligt forekommende i hele Danmark. Arten forekommer altid i forbindelse med fritg\u00e5ende kv\u00e6g, hvilket skyldes at hunnerne l\u00e6gger deres \u00e6g i kolorte. Gulvinget flue er dermed en god indikator for kreaturer i omr\u00e5det.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Temperaturafh\u00e6ngig udvikling<\/strong>
\u00c6gl\u00e6gningen kan ske i g\u00f8dning, men ogs\u00e5 k\u00f8kkenaffald, \u00e5dsler, ekskrementer og andet organisk materiale i forr\u00e5dnelse. Fordelen ved forr\u00e5dnelsen er, at temperaturen i det forr\u00e5dnende materiale er betydelig h\u00f8jere end i luften, s\u00e5 udviklingen af \u00e6ggene og larverne foreg\u00e5r meget hurtigere. En temperatur p\u00e5 ca. 30 grader er de optimale forhold for \u00e6ggenes udvikling, og s\u00e5 kan de kl\u00e6kke til larver allerede efter blot 6-8 timer. Er temperaturen lavere som f.eks. i en k\u00f8lig sommer med kun 18 grader, tager udviklingen fra \u00e6g til larve op til 3 uger. De velkendte hvide larver, ogs\u00e5 kendt som maddiker, lever efter kl\u00e6kningen af det materiale, som \u00e6ggende blev lagt i. <\/p>\n\n\n\n

Fuldst\u00e6ndig forvandling<\/strong>
N\u00e5r larverne er fuldt udvoksede, har de en l\u00e6ngde p\u00e5 omkring en cm. Nu begynder de at s\u00f8ge efter mere k\u00f8lige og t\u00f8rre steder, hvor de forvandles til brune t\u00f8ndeformede pupper. Stuefluen har en s\u00e5kaldt fuldst\u00e6ndig forvandling, hvilket betyder, at larve- og voksenstadiet er helt forskellige. Derfor sker der i puppestadiet en omfattende ombygning af organismen, hvor larvens cellul\u00e6re opbygning nedbrydes og tjener som byggesten for de celler, som den voksne organisme udvikles ud fra. Efter blot et par dage i puppestadiet har larven udviklet sig til en fuldt udvokset flue. N\u00e5r fluen kommer ud af puppen, leder den efter et m\u00f8rkt beskyttet sted, hvor den kan sidde i fred, mens vingerne og bagkroppen foldes ud, og hudskelettet h\u00e6rdes. Derefter er fluerne i stand til at flyve, og n\u00e5r der er g\u00e5et ca. et d\u00f8gn, begynder de at tage n\u00e6ring til sig og parre sig. Et par dage senere er hunnen klar til \u00e6gl\u00e6gning, og hele processen kan starte forfra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Bl\u00e5 Spyflue Calliphora vomitoria<\/em> er almindeligt forekommende i hele Danmark. Spyfluer l\u00e6gger \u00e6g eller “spy” i d\u00f8dt k\u00f8d, ekskrementer og \u00e5dsler, men den er ogs\u00e5 en art, man kan se p\u00e5 stinksvampe, som de finder ved hj\u00e6lp af deres fremragende lugtesans.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Uden mad og drikke flyver fluen ikke<\/strong>
If\u00f8lge en af Storm P\u00b4s talrige fluer g\u00e6lder, at \u201dfluer kan leve i fjorten dage uden at tage f\u00f8de til sig \u2013 men de vil ikke!\u201d<\/em> Stuefluer er meget aktive under deres f\u00f8des\u00f8gning, hvor de flyver nysgerrigt rundt og unders\u00f8ger alt nyt. Stuefluens syns- og lugtesans er meget veludviklet, og n\u00e5r de har fundet et potentiel f\u00f8de-emne, unders\u00f8ger fluen kvaliteten af f\u00f8de-emnet ved at smage p\u00e5 det ved hj\u00e6lp af smagsorganerne p\u00e5 f\u00f8dderne og i sugesnablen. Fluens munddele er kun egnet til at optage flydende f\u00f8de, hvilket g\u00f8r, at alle faste f\u00f8deemner f\u00f8rst skal opl\u00f8ses til flydende form. For at opl\u00f8se maden og g\u00f8re den ford\u00f8jelig benytter fluen sin sugesnabel, hvor igennem den spytter ford\u00f8jelsesenzymer og delvist ford\u00f8jet mad op fra dens mave ned p\u00e5 det faste f\u00f8de-emne. N\u00e5r det faste f\u00f8de-emne er nedbrudt til flydende sukkerstoffer og proteiner ved hj\u00e6lp af ford\u00f8jelsesenzymerne, kan fluen suge maden op med sin snabel.  Det er herfra, at navnet spyflue kommer, idet \u201dspyja\u201d if\u00f8lge \u00e6ldre nydansk betyder \u201dopkastning\u201d eller at spytte.<\/p>\n\n\n\n

Spyt-afk\u00f8ling<\/strong>
Men fluen benytter ogs\u00e5 deres evne til at \u201dspytte\u201d til en helt anden opgave.  Den kan bl\u00e6se sm\u00e5 bobler ud af snablen, hvorefter noget af v\u00e6sken i spyttet vil fordampe, hvorved det resterende spyt bliver k\u00f8ligere. Herefter kan fluen suge det k\u00f8ligere spyt tilbage i kroppen og dermed blive afk\u00f8let. Jo varmere det er i luften, jo oftere vil man se fluer bl\u00e6se disse slimbobler for at blive afk\u00f8let.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Guldflue Lucillia sp<\/em>. De syv danske arter af guldfluer er meget vanskelige at adskille fra hinanden, men de to mest almindelige er formodentlig ret udbredte p\u00e5 Fyn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Er stuefluer skadelige?<\/strong>
Skulle en enkelt juleflue snige sig ind i stuen, vil de f\u00e6rreste sikkert reagere, hvilket skyldes at k\u00f8leskabet og fryseren for l\u00e6ngst er opfundet, og vi ikke l\u00e6ngere opfatter fluer som en alvorlig smittespreder. Men man skal alligevel v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at stuefluer kan v\u00e6re mulige smitteb\u00e6rere for mange sygdomme. Fluens egne madvaner er en af grundene til, at det kan v\u00e6re en god id\u00e9 at holde den v\u00e6k fra din madpakke.<\/p>\n\n\n\n

Stuefluen ops\u00f8ger som tidligere beskrevet bakteriefyldte ting som r\u00e5ddent k\u00f8kkenaffald, g\u00f8dning, \u00e5dsler, ekskrementer, opkast og affald. Dermed kan fluen v\u00e6re spredningsmedie for mange former for bakterier og virus, som kan forvolde sygdomme hos mennesker. Det kan v\u00e6re bakterier som Salmonella og Campylobacter, som spredes af fluer til vore f\u00f8devarer, is\u00e6r hvis sygdomsbakterierne f\u00e5r tid til at formere sig i en dag eller to i de inficerede f\u00f8devarer. Yderligere har fluer den vane, at de j\u00e6vnligt skider over alt, hvilket er en yderligere spredningsmulighed for forskellige sygdomsbakterier.<\/p>\n\n\n\n

I disse Corona-epidemi-tider kan man naturligvis frygte, at der skulle opst\u00e5 flueb\u00e5rne epidemier, men heldigvis regner man dog ikke med, at det kan ske i Danmark. Blandt andet fordi bakterier og andre mikroorganismer, der sidder p\u00e5 fluens overflade, kun har en kort levetid.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 grund af de hygiejniske problemer er stuefluer uvelkomne i vore stuer og bek\u00e6mpes intensivt med mange forskellige insektbek\u00e6mpelsesmidler. Stuefluen er imidlertid kendt for meget hurtigt at udvikle modstandsdygtige stammer over for bek\u00e6mpelsesmidler. Dog ikke overfor det velafpr\u00f8vede bek\u00e6mpelsesmiddel fluesm\u00e6kkerne – alts\u00e5 n\u00e5r tante vender ryggen til.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Julefluen eller vinterfluen er ikke en ikke en videnskabelig betegnelsen. Men alligevel er den interessant b\u00e5de set ud fra et videnskabeligt og historisk perspektiv. <\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":585,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-584","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/584","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=584"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/584\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":604,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/584\/revisions\/604"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/585"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=584"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=584"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=584"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}