{"id":476,"date":"2021-04-22T12:06:00","date_gmt":"2021-04-22T12:06:00","guid":{"rendered":"http:\/\/naturfyn.dk\/?p=476"},"modified":"2021-05-04T12:12:11","modified_gmt":"2021-05-04T12:12:11","slug":"kvaliteten-af-den-fynske-natur-er-helt-i-bund","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=476","title":{"rendered":"Kvaliteten af den fynske natur er helt i bund"},"content":{"rendered":"\n

Kvaliteten af den fynske natur
<\/strong>Hvis du g\u00e5r rundt med en mavefornemmelse af at kvaliteten af den fynske natur ikke er s\u00e5 god, som man kunne \u00f8nske sig, er der nu kommet resultater, som underbygger den mavefornemmelse.<\/p>\n\n\n\n

Danmark Naturfredningsforening og Aarhus Universitet har lavet en ny kortl\u00e6gning af naturkvaliteten i landets 98 kommuner og det er for den fynske naturs vedkommende nedsl\u00e5ende l\u00e6sning. Det viser resultaterne fra \u201dProjekt Biodiversitet Nu\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Projekt biodiversitet Nu<\/strong>
\u201dProjekt biodiversitet Nu\u201d er et forskningsprojekt, som i \u00e5rene 2015 til 2020 har unders\u00f8gt naturens tilstand og udvikling i Danmark. Projektets form\u00e5l har v\u00e6ret at skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten har det og samtidig inddrage den brede danske befolkning i indsamlingen af naturdata. Resultaterne er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra K\u00f8benhavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er st\u00f8ttet af en bevilling p\u00e5 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond. Over 20.000 danskere har deltaget i projektet og registreret over en million observationer af udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder, som forskerne efterf\u00f8lgende har bearbejdet og analyseret. Dermed er \u201dProjektet Biodiversitet Nu\u201d verdens f\u00f8rste Citizen Science projekt, som har unders\u00f8gt udviklingen for et lands biodiversitet ved hj\u00e6lp af frivillige borgere.<\/p>\n\n\n\n

Kommunernes Naturkapitalindeks<\/strong>
Forskere fra DCE p\u00e5 Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har p\u00e5 baggrund af alle tilg\u00e6ngelige data om biodiversitet fra Det Nationale Biodiversitetskort og Den Danske R\u00f8dliste udarbejdet det s\u00e5kaldte \u2018Naturkapitalindeks\u2019.  Form\u00e5let med opg\u00f8relsen af naturkapital er at skabe overblik over fordelingen og kvaliteten af natur i hver enkelt af de 98 danske kommuner. Naturkapitalindekset afspejler s\u00e5ledes f\u00f8rst og fremmest, hvad kommunens arealer er disponeret til. Dette giver god mening, da den vilde naturs st\u00f8rste problem i Danmark er mangel p\u00e5 plads. Jo h\u00f8jere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve p\u00e5. Naturkvalitetsindekset giver naturen i kommunen en score p\u00e5 mellem 0 og 100 NKI-point. Hver kommune har to placeringer p\u00e5 listen. \u00c9n, der d\u00e6kker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og \u00e9n, der kun fokuserer p\u00e5 kvaliteten af selve naturomr\u00e5derne. Indekset er lavet af forskerne for at give kommunerne bedre mulighed for at sammenligne deres naturv\u00e6rdier med hinanden.<\/p>\n\n\n\n

De fynske kommuner<\/strong>
Resultaterne fra de fynske kommuner er s\u00f8rgelig l\u00e6sning. Ingen af de fynske kommuner bev\u00e6ger sig op over den gennemsnitlige naturkvalitet i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Figur 1<\/strong>. Figuren viser naturkvalitetsindekset for de fynske kommuner, hvor de to streger viser gennemsnittet for alle danske kommuner (hhv. bl\u00e5 i \u00e5r 2015 og brun i \u00e5r 2020).<\/em> De fynske kommuner ligger alts\u00e5 v\u00e6sentligt under landsgennemsnittet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Figur 2.<\/strong> Figuren viser placeringen af de fynske kommuner p\u00e5 naturkvalitetsindekset i sammenligning med de \u00f8vrige 98 danske kommuner<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Behov for handling
<\/strong>De lave fynske placeringer kalder h\u00f8jlydt p\u00e5 handling hos de fynske kommuner. Der findes overordnet set fire m\u00e5der hvorp\u00e5 de fynske kommuner kan forbedre deres lokale natur. Det kan man ved at<\/p>\n\n\n\n

  • forbedre levesteder for s\u00e5rbare og truede arter,<\/li>
  • udtage landbrugsjord og skabe ny natur<\/li>
  • forbedre kortl\u00e6gning af specielt truede og s\u00e5rbare arter<\/li>
  • sikre den bedst mulige beskyttelse af kommunens v\u00e6rdifulde natur<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Projekt Biodiversitet Nu best\u00e5r af yderligere to delprojekter:<\/p>\n\n\n\n

    • Naturens Udviklingsindeks, hvor forskere p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet (CMEC) har unders\u00f8gt, hvordan naturen har udviklet sig p\u00e5 landsplan, i landets fem regioner og fordelt p\u00e5 landskabstyper. Resultaterne kan ses p\u00e5 https:\/\/biodiversitet.nu\/natur-over-tid.<\/li>
    • Levesteder, hvor forskere har ved hj\u00e6lp af borgernes data kunne kortl\u00e6gge kvaliteten af sm\u00e5biotoper i Danmark. Resultaterne for denne del af projektet forventes klar medio 2021<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      Se mere p\u00e5 https:\/\/biodiversitet.nu\/naturkapital<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Kvaliteten af den fynske natur er langt fra s\u00e5 god, som man kunne \u00f8nske sig – faktisk er de fynske kommuner n\u00e6sten helt i bund.<\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":475,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[11,7],"tags":[],"class_list":["post-476","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-biodiversitet","category-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/476","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=476"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/476\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":484,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/476\/revisions\/484"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/475"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=476"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=476"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}