{"id":1047,"date":"2025-04-13T17:54:57","date_gmt":"2025-04-13T17:54:57","guid":{"rendered":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=1047"},"modified":"2025-05-02T05:46:06","modified_gmt":"2025-05-02T05:46:06","slug":"oliebiller-karakteristiske-foraarsbebudere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=1047","title":{"rendered":"Oliebiller \u2013 karakteristiske for\u00e5rsbebudere"},"content":{"rendered":"\n

For\u00e5ret er en tid, hvor naturen v\u00e5gner op, og en af de fascinerende skabninger, du kan st\u00f8de p\u00e5, er oliebillen. Disse imponerende biller har deres h\u00f8js\u00e6son i april og maj, og de er et perfekt m\u00e5l for en sp\u00e6ndende udflugt med familie eller venner. Udstyr dig med kamera eller lup, s\u00e5 du kan f\u00e5 et n\u00e6rmere kig p\u00e5 disse fascinerende skabninger<\/em>

Af entomolog Preben Nielsen<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r for\u00e5ret melder sin ankomst, og naturen v\u00e5gner til live, dukker oliebillen op som en farverig og fascinerende skabning. Disse majest\u00e6tiske skabninger fanger straks \u00f8jet med deres imponerende st\u00f8rrelse og i\u00f8jnefaldende udseende. Det er som om, de b\u00e6rer et skjold af sk\u00f8nhed og mystik, der skinner i for\u00e5rets solskin. Deres tilstedev\u00e6relse er en slags \u00e5rligt ritual, der markerer for\u00e5rets komme. De voksne oliebiller kan undertiden ses allerede i starten af marts. Det er dog gerne i april og maj, de har deres \u201dh\u00f8js\u00e6son\u201d, og i l\u00f8bet af juni forsvinder de igen.<\/p>\n\n\n\n

Selvom de fremst\u00e5r kluntede og s\u00e5rbare, undg\u00e5r oliebillen at blive et let bytte. Ved fare udskiller oliebillen sm\u00e5 gullige dr\u00e5ber af en giftig olie med en skarp smag. Olien produceres i s\u00e6rlige kirtler, der sidder i bughulen p\u00e5 oliebillen, og udskilles gennem sm\u00e5 porer i deres benled. Det gullige sekret best\u00e5r af en blanding af forskellige kemiske forbindelser, hvoraf den vigtigste aktive ingrediens er cantharidin, som er kendt for at v\u00e6re s\u00e6rdeles giftigt. Dermed fungerer olien som en forsvarsmekanisme for oliebillen, der sender et klart signal til rovdyr om at holde sig v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Anvendt fra f\u00f8dsler til henrettelser
<\/strong>If\u00f8lge folkloren er oliebiller blevet anvendt til “medicinsk behandling” af forskellige sygdomme, s\u00e5som reumatisme, gigt og hudinfektioner. Olien blev betragtet som sved- og urindrivende, og den blev endda brugt til at modvirke virkningerne af en “gal hunds bid”. Giftstoffet cantharidin er ogs\u00e5 kendt fra den berygtede ‘Spanske flue’. Derfor blev oliebiller ogs\u00e5 brugt som afrodisiakum, p\u00e5 samme m\u00e5de som den Spanske flue. Billerne blev t\u00f8rret og malet til et pulver, som efterf\u00f8lgende blev blandet med honning og indtaget som en stimulerende k\u00e6rlighedsdrik. Desv\u00e6rre kan denne elskovsdrik have utilsigtede og yderst alvorlige konsekvenser, da cantharidin er en st\u00e6rk nervegift, der kan for\u00e5rsage irritation p\u00e5 hud og slimhinder og endda v\u00e6re d\u00f8delig i sm\u00e5 doser. S\u00e5 lidt som 0,03 gram af giften kan v\u00e6re d\u00f8deligt for mennesker, hvilket betyder, at indtagelse af blot \u00e9n bille er nok til at dr\u00e6be en voksen person. P\u00e5 grund af dens d\u00f8delige virkninger blev oliebillerne ogs\u00e5 brugt til henrettelser i det antikke Gr\u00e6kenland. I mods\u00e6tning hertil brugte de gamle egyptere oliebiller til at fremkalde f\u00f8dsler. I dag unders\u00f8ges cantharidin som et muligt l\u00e6gemiddel til behandling af lungekr\u00e6ft, da stoffet kan h\u00e6mme proteinsyntesen og dermed for\u00e5rsage celled\u00f8d i kr\u00e6ftceller. Der er dog stadig behov for yderligere forskning for at evaluere dens effektivitet og sikkerhed til kr\u00e6ftbehandling. Konklusionen m\u00e5 derfor v\u00e6re, at det er bedst at undg\u00e5 kontakt med olien og lade oliebillerne v\u00e6re i fred.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oliebille udskiller olie fra kn\u00e6led<\/strong><\/em> Foto: Preben Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fascinerende livscyklus
<\/strong>Oliebillerne har en meget fascinerende og s\u00e6rpr\u00e6get levevis, hvor larver lever som parasitter hos enlige bier, og larverne gennemlever flere meget forskellige stadier. De voksne oliebiller er plante\u00e6dere og \u00e6der mange forskellige slags planter. S\u00e6rligt hunnen har behov for store m\u00e6ngder energi, n\u00e5r hun producerer \u00e6g. Hannerne virker som sm\u00e5 skravl i forhold til hunnerne, idet hunnernes bagkrop er lang og voldsomt opsvulmet af de mange \u00e6g, hvilket g\u00f8r, at hunnen egentlig bare er en k\u00e6mpe \u00e6gl\u00e6gningsmaskine.<\/p>\n\n\n\n

Om for\u00e5ret parrer de voksne biller sig kort efter at v\u00e6re kommet frem. Ud over st\u00f8rrelsesforskellen er en af de mest markante k\u00f8nsforskelle, at hannernes antenner har et kn\u00e6k ca. midt p\u00e5. Dette kn\u00e6k bruger hannen til at gribe fat i hunnens antenner under frieriet. Parringen starter med, at hannen frigiver det kemiske stof cantharidin gennem kn\u00e6kket p\u00e5 sine antenner, mens han masserer og tr\u00e6kker hunnens antenner tilbage. Under selve parringen afgiver hannen yderligere cantharidin til hunnen, som hun sm\u00f8rer ud over sine \u00e6g for at beskytte dem mod rovdyr. Efter parringen forbliver de sammen i over en time, og hannen sl\u00e6bes med bag ved hunnen, hvor end hun g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Efter hunnen har parret sig, begynder hun at grave sm\u00e5 redehuller i jorden, hvor hun l\u00e6gger sine \u00e6g. En enkelt hun kan producere op til flere tusinde \u00e6g ved gentagne \u00e6gl\u00e6gningsprocesser. P\u00e5 grund af de reducerede vinger er de voksne oliebiller ikke i stand til at flyve, s\u00e5 de er afh\u00e6ngige af andre udspekulerede metoder til at sprede sig til nye omr\u00e5der. Dette ansvar er overladt til de nykl\u00e6kkede larver, der skal finde deres v\u00e6rtsbiers rede for at kunne udvikle sig videre. For at klare denne opgave benytter larverne sig af sofistikerede metoder for at spredes over st\u00f8rre afstande.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r oliebillelarver kl\u00e6kkes fra deres \u00e6g om for\u00e5ret, g\u00e5r de ind i deres f\u00f8rste larvestadium, som er meget specielt. Disse ganske sm\u00e5, langbenede, gullige larver blev oprindeligt forvekslet med lus p\u00e5 grund af deres form. Dette larvestadium kaldes triungulin-larver, og navnet refererer til, at benene ud over den normale enkeltklo ogs\u00e5 har to kraftige b\u00f8rster, som f\u00e5r larven til at se ud, som om den har tre kl\u00f8er. “Triungulin” betyder “tre kl\u00f8er” p\u00e5 latin. Triungulin-larver kravler op i blomsterhoveder p\u00e5 kurvblomster som m\u00e6lkeb\u00f8tter og f\u00f8lfod og andre nektarholdige blomster, hvor de venter p\u00e5 v\u00e6rtsbier, der s\u00f8ger nektar eller pollen. Desv\u00e6rre ender livet for langt de fleste oliebillelarver i dette stadie, da de griber fat i alle insekter, der s\u00e6tter sig p\u00e5 blomsten. Kun nogle f\u00e5 larver f\u00e5r fat i den rigtige v\u00e6rt – en levende bi. For de heldige f\u00e5, som f\u00e5r fat i en passende v\u00e6rtsbi, griber billelarverne med deres veludviklede kl\u00f8er fat i v\u00e6rtsbiens krop og lader sig transportere til biens rede. Desv\u00e6rre er det mindre heldigt for v\u00e6rtsbien, fordi oliebillelarven gennemg\u00e5r en kompleks udvikling kaldet hypermetamorfose, hvor larverne gennemg\u00e5r flere forskellige stadier med forskelligt udseende og adf\u00e6rd, inden de n\u00e5r deres voksne form.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Triungulin-larver<\/strong><\/em> Foto Grethe Bergholdt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I de f\u00f8rste stadier udvikler oliebillelarven sig til en tyk, maddikelignende larve med en ret begr\u00e6nset mobilitet. Billelarven lever nu som parasit i biens cellekamre og benytter dem som spisekammer. Her \u00e6der den ikke kun v\u00e6rtsbiens \u00e6g og larver, men ogs\u00e5 den nektar og honning, som v\u00e6rtsbien har oplagret som foder til sine egne larver i biboet. Efter nogle hudskifter g\u00e5r billelarven i en hviletilstand, hvor den i l\u00f8bet af vinteren ikke spiser. Men tidligt om for\u00e5ret bliver larven igen aktiv og g\u00e5r ind i et \u00e6dende stadie. Efter dette stadie forvandler larven sig til en puppe, hvorfra den endelige, fuldt udviklede oliebille kl\u00e6kkes. Den nye oliebille kravler ud af puppen, typisk langt v\u00e6k fra det omr\u00e5de, hvor dens for\u00e6ldre levede \u00e5ret f\u00f8r. De voksne biller lever i op til to m\u00e5neder, hvorefter cyklussen gentages med \u00e6gl\u00e6gning og skabelse af nye generationer af oliebiller.<\/p>\n\n\n\n

Udbredelse og levested
<\/strong>Oliebillerne forekommer typisk p\u00e5 omr\u00e5der med sandet jordbund og foretr\u00e6kker prim\u00e6rt sydeksponerede overdrev og skr\u00e6nter, men kan ogs\u00e5 findes i solrige skovlysninger og p\u00e5 kystoverdrev og kystskr\u00e6nter, is\u00e6r i den nedb\u00f8rsfattige Storeb\u00e6ltsregion. Biotopen er karakteriseret ved at v\u00e6re en solrig og t\u00f8r lokalitet med en lav vegetation af gr\u00e6sser og urter. Tidligere var oliebillerne langt mere udbredte og kunne findes p\u00e5 overdrev inde i landet, p\u00e5 brakmarker og i skovlysninger. Men i takt med overdrevenes tilbagegang og tilgroning er ogs\u00e5 oliebillerne blevet sj\u00e6ldnere. De er is\u00e6r blevet truet og s\u00e5rbare p\u00e5 indenlandske lokaliteter, dog kan de stadig v\u00e6re talrige lokalt p\u00e5 gode biotoper.<\/p>\n\n\n\n

Der er registreret op mod 150 arter af oliebiller (Meloe) p\u00e5 verdensplan, og de er udbredt i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika. I Danmark forekommer der fire arter af oliebiller: Gr\u00f8n Oliebille (Meloe variegatus), Korthalset Oliebille (Meloe brevicollis), Sort Oliebille (Meloe proscarabaeus) og Bl\u00e5 Oliebille (Meloe violaceus). Bl\u00e5 Oliebille og Sort Oliebille er begge p\u00e5 R\u00f8dlisten fra 2019 vurderet som livskraftige, mens Korthalset Oliebille er vurderet som truet, og Gr\u00f8n Oliebille er vurderet som kritisk truet. Alle 4 arter er tidligere registret p\u00e5 Fyn og \u00f8erne omkring Fyn, men ogs\u00e5 her er tilbagegangen sl\u00e5et kraftigt igennem. Gr\u00f8n Oliebille blev sidst registreret p\u00e5 Fyn p\u00e5 Voderup Klint i 1987, formodentlig som den sidste reelle lokalitet for arten. Siden 2003 er arten med sikkerhed ikke fundet i Danmark og m\u00e5 anses for at v\u00e6re forsvundet. Korthalset Oliebille er i de seneste \u00e5rtier kun kendt fra nogle ganske f\u00e5 lokaliteter p\u00e5 Fyn, nemlig Ristinge Klint, Fyns Hoved og S\u00f8nderby Klint ved Assens.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Bl\u00e5 oliebille<\/strong><\/em> (Meloe violaceus<\/em>). Foto: Preben Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvilken art??
<\/strong>De fire danske arter af oliebiller kan relativt let kendes fra hinanden, hvis man ser n\u00f8jere efter. Det kan dog v\u00e6re n\u00f8dvendigt at bruge lup eller foto for at se nogle af kendetegnene p\u00e5 forbrystets overside, som skal benyttes for at opn\u00e5 en sikker artsbestemmelse. Nedenst\u00e5ende n\u00f8gle og tegninger skulle g\u00f8re det muligt at skelne arterne fra hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Finder du en oliebille p\u00e5 din n\u00e6ste tur ud i naturen eller i haven, s\u00e5 husk at indrapportere den \u2013 ligesom alle dine andre fund \u2013 p\u00e5 arter.dk. Tag f.eks. et foto af arten, og se om appen kommer frem til den samme artsbestemmelse, som du g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Artsn\u00f8gle<\/strong>
1a. Forbrystet er omtrent dobbelt s\u00e5 bredt som langt eller endnu bredere. G\u00e5 til pkt. 2.
1b. Forbrystet er kortere end bredt – ca. s\u00e5 langt som bredt. F\u00f8lehornenes 8-9 led er meget kortere og smallere end 3-5 led G\u00e5 til pkt. 3.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n

2a. Blanke dele af oversiden har et metalgr\u00f8nt eller kobberglinsende metalsk\u00e6r.<\/bdo><\/p>\n\n\n\n


Forbrystets er ca. dobbelt s\u00e5 bredt som langt. Oversiden af forbrystet er relativt fladt.<\/bdo>
F\u00f8lehornenes 8-9 led er ikke v\u00e6sentligt kortere eller smallere end 3-5 led.<\/bdo>
Den voksne bille ses fra begyndelsen af april til begyndelsen af juni m\u00e5ned.<\/bdo>

Gr\u00f8n oliebille (Meloe variegatus<\/em>)<\/strong><\/bdo>
<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\n

2b. Forbrystet er meget kort, mindst dobbelt s\u00e5 bredt som langt og omtrent nyreformet.<\/p>\n\n\n\n

Blanke dele af oversiden er sorte eller har bl\u00e5ligt metalsk\u00e6r.
F\u00f8lehornene bliver lidt tykkere ud mod spidsen
Den voksne bille ses fra begyndelsen af marts til midt i juli m\u00e5ned.

Korthalset oliebille (Meloe brevicollis<\/em>)<\/strong><\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\n

3a. Oversidens blanke dele har i reglen et kraftigt bl\u00e5t metalsk\u00e6r.
Forbrystets bagkant er altid tydeligt og i reglen st\u00e6rkt stumpvinklet indsk\u00e5ret. Foran bagkanten findes altid et tydeligt og ofte ret kraftigt tv\u00e6rg\u00e5ende indtryk. (se ved pil)
Overfladestrukturen p\u00e5 hoved og forbrystet har gennemg\u00e5ende nogle relativt fine punktlignende fordybninger og overfladen mellem punkterne er svagt silkeskinnende p\u00e5 grund af mikroskulptur.
Den voksne bille ses fra begyndelsen af marts til midt i juni m\u00e5ned.

Bl\u00e5 oliebille (Meloe violaceus<\/em>)<\/strong><\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\n

3b. Oversidens blanke dele er i reglen et helt sort eller kun et svagere bl\u00e5t metalsk\u00e6r.
Forbrystets bagkant er lige eller ret svagt indsk\u00e5ret. Foran bagkanten mangler et tv\u00e6rg\u00e5ende indtryk helt eller er kun ganske svagt til stede. (se ved pil)
Overfladestrukturen p\u00e5 hoved og forbrystet har gennemg\u00e5ende nogle relativt grove punktlignende fordybninger, og overfladen mellem punkterne er helt blank uden mikroskulptur.
Den voksne bille ses fra begyndelsen af marts til sidst i maj m\u00e5ned.

Sort oliebille (Meloe proscarabaeus)<\/em><\/strong><\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Bem\u00e6rk at en del af artsforskellene mellem Bl\u00e5 Oliebille og Sort oliebille prim\u00e6rt bygger p\u00e5, hvor kraftigt bestemt karaktertr\u00e6k er udviklet. Disse karaktertr\u00e6k kan variere betragteligt mellem forskellige individer hos den enkelte arts. Det kan besv\u00e6rligg\u00f8re en sikker artsbestemmelse. Derfor kan det v\u00e6re en hj\u00e6lp at sammenligne med flere forskellige fotos af arterne i tvivlstilf\u00e6lde. En anden mulighed er at tage et foto af arten og uploade det til arter.dk, og se om appen komme frem til den samme artsbestemmelse som du g\u00f8r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For\u00e5ret er en tid, hvor naturen v\u00e5gner op, og en af de fascinerende skabninger, du kan st\u00f8de p\u00e5, er oliebillen. Disse imponerende biller har deres […]<\/a><\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":1067,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[45],"tags":[],"class_list":["post-1047","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-naturhistorie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1047","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1047"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1047\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1080,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1047\/revisions\/1080"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1067"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1047"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1047"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1047"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}