{"id":1025,"date":"2025-03-02T17:34:46","date_gmt":"2025-03-02T17:34:46","guid":{"rendered":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=1025"},"modified":"2025-03-02T17:37:48","modified_gmt":"2025-03-02T17:37:48","slug":"fossiler-fra-kerteminde-mergelen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/naturfyn.dk\/?p=1025","title":{"rendered":"Fossiler fra Kerteminde Mergelen"},"content":{"rendered":"\n

I forordet til Fossiler fra Kerteminde Mergelen<\/em> skriver Peter Tang Mortensen: “Det er snart 35 \u00e5r siden, jeg begyndte systematisk at lede efter fossiler i Kerteminde Mergelen i Gundestrup-grusgravene. Dengang vidste jeg ikke, hvor betydningsfuldt et arbejde det skulle vise sig at blive<\/strong><\/em>“<\/p>\n\n\n\n

Resten af bogen understreger kun, at det er en betydningsfuld udgivelse, der kaster nyt lys over et hidtil overset omr\u00e5de inden for dansk og fynsk geologi. Bogen er samtidig resultatet af et unikt samarbejde mellem amat\u00f8rgeologer og professionelle, hvilket giver den en s\u00e6rlig dybde og bredde i sin tilgang til emnet.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rket pr\u00e6senterer en overraskende rig fossilfauna fra Kerteminde Mergelen, som indtil 1990’erne blev anset for at v\u00e6re fossilfattig. Dette g\u00f8r bogen til et vigtigt bidrag til vores forst\u00e5else af Danmarks geologiske historie. Den detaljerede gennemgang af forskellige dyregrupper, kombineret med den geologiske og videnskabelige baggrund, giver l\u00e6seren et omfattende indblik i emnet. De store, flotte billeder af fossiler er ikke kun \u00e6stetisk tiltalende, men ogs\u00e5 informative.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er bogens fokus p\u00e5 Danekr\u00e6-fund. Med over 80 fund af Danekr\u00e6 fra Kerteminde Mergelen understreger bogen sin betydning for dansk pal\u00e6ontologi. Inklusionen af Danekr\u00e6-numre i figurteksterne giver en ekstra dimension til illustrationerne og fremh\u00e6ver fundenes videnskabelige v\u00e6rdi. Samtidig er en af bogens styrker dens praktiske tilgang. Den indeholder v\u00e6rdifulde tips til indsamling og pr\u00e6paration af fossiler, hvilket g\u00f8r den nyttig for b\u00e5de amat\u00f8rer og professionelle.<\/p>\n\n\n\n

Bogen bygger p\u00e5 \u00e5rtiers dedikeret arbejde, is\u00e6r fra amat\u00f8rgeologer som Peter Tang Mortensen. Hans systematiske s\u00f8gen efter fossiler i Kerteminde Mergelen i Gundestrup-grusgravene gennem 35 \u00e5r har vist sig at v\u00e6re af stor videnskabelig betydning. Peter Tang Mortensen har sammen med Mogens Stentoft Nielsen fundet ikke mindre end 65 Danekr\u00e6 og har v\u00e6ret med til at opdage 27 nye arter, hvilket understreger den videnskabelige v\u00e6rdi af hans arbejde. Hans dedikation og passion for pal\u00e6ontologi har ikke blot beriget videnskaben, men ogs\u00e5 inspireret andre og velfortjent f\u00f8rt til international anerkendelse.<\/p>\n\n\n\n

I Gundestrup-blokkene er der fundet gravegange efter den specielle bobbitorm, som stadig findes levende p\u00e5 havbunden, blandt andet i Atlanterhavet. Bobbitormen lever det meste af sit liv nedgravet i havbunden og jager ved at ligge skjult med kun k\u00e6ber og tentakler over sandet. Hvis en fisk r\u00f8rer en tentakel, springer ormen op som en fjeder, griber fisken og tr\u00e6kker den ned under sandet for at \u00e6de den. Ormen er opkaldt efter Lorena Bobbitt, der i en retssag i 1993 blev tiltalt for at have sk\u00e5ret sin mand John Bobbitts penis af, mens han sov.<\/p>\n\n\n\n

Til trods for denne opsigtsv\u00e6kkende navngivning var bobbitormens gravegange aldrig blevet videnskabeligt beskrevet f\u00f8r 2021. I et internationalt studie har Werner Schwarzhans fra Statens Naturhistoriske Museum, Giorgio Carnevale fra Torino i Italien og Jesper Mil\u00e0n fra Geomuseum Faxe udgivet en videnskabelig artikel om bobbitormene. Disse gravegange b\u00e6rer det videnskabelige navn Lepidenteron mortenseni<\/em> som en hyldest til Peter Tang Mortensens arbejde og som anerkendelse af hans store bidrag. Selvom forskerne tilb\u00f8d at inkludere Peter Tang Mortensen som medforfatter, afslog han beskedent dette tilbud. <\/p>\n\n\n\n

Studiet af disse gravegange har yderligere f\u00f8rt til identifikationen af en ny fiskeart, \u201dBobbitichthys\u201d, som var bobbitormens foretrukne bytte. Man har kunnet fastsl\u00e5 dette, fordi sporfossilerne indeholder et stort antal knogler fra fisken. Bobbitormen har nemlig brugt dem til at forst\u00e6rke sine gange.<\/p>\n\n\n\n

For enhver med interesse i geologi \u2013 s\u00e6rligt den fynske \u2013 er denne bog et must-have. Den form\u00e5r at formidle kompleks videnskabelig information p\u00e5 en tilg\u00e6ngelig m\u00e5de, samtidig med at den inspirerer til yderligere udforskning og opdagelse. \u201dFossiler fra Kerteminde Mergelen\u201d er ikke blot en bog \u2013 det er et vidnesbyrd om v\u00e6rdien af samarbejde mellem amat\u00f8rer og professionelle i videnskabelig forskning og et vigtigt bidrag til dansk pal\u00e6ontologi.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I forordet til Fossiler fra Kerteminde Mergelen skriver Peter Tang Mortensen: “Det er snart 35 \u00e5r siden, jeg begyndte systematisk at lede efter fossiler i Kerteminde Mergelen i Gundestrup-grusgravene. Dengang vidste jeg ikke, hvor betydningsfuldt et arbejde det skulle vise sig at blive”<\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":1030,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[65,45],"tags":[],"class_list":["post-1025","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boganmeldelse","category-naturhistorie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1025","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1025"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1025\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1036,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1025\/revisions\/1036"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1030"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1025"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1025"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/naturfyn.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1025"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}