Tid til at knække anemoner med nakken

Hvid Anemone. Foto: Preben Nielsen

Man ved med sikkerhed, at det er forår, når anemonerne med sit store hvide tæppe indtager skovbunden i de fynske skove. Eller som nogen udtrykker det: Det er tid til at knække anemoner med nakken.

Tager man sig en forårstur i de fynske skove i april eller begyndelsen af maj måned, vil man næsten med sikkerhed få øje på nogle af de mest karakteristiske skovbundsplanter – anemonerne. Ofte er det den hvide anemone, man først får øje på. Men navnet Hvid Anemone snyder lidt, for den er ikke altid helt hvid – ofte kan blomsterne sidst i blomstringstiden have et næsten lilla skær på ydersiden. Hvid Anemone er udbredt over det meste af Fyn, hvor der findes en næringsrig muldbund i skoven. Ser man lidt nærmere efter i skovbunden, får man med lidt held øje på Gul Anemone, selv om den blomstrer lidt senere end den hvide. Den er ikke så udbredt på Fyn som Hvid Anemone, men forekommer alligevel en hel del steder. Har man fået øje på både Hvid og Gul Anemone i skovbunden, er der ekstra god grund til at se nærmere efter. Måske kan man være heldig at få øje på Svovlgul Anemone – den sjældne krydsning mellem Hvid og Gul Anemone

Et flot anemonetæppe i Longelse Bondegårdsskov, selvom forårets fugle tiltrækker sig mere opmærksomhed. Foto: Preben Nielsen

Vinden hvisker anemonens historie
Lægger man sig på det hvide skovtæppe af anemoner og lytter til vinden, kan vinden fortælle, at man har placeret sig oven på dens datter. Legenden fortæller nemlig, at navnet ”anemone” stammer fra det græske ” Anemos“, hvilket betyder “vindens datter” og skulle repræsenterer, hvor kortvarigt liv er. Lytter man videre, får man en anden fortælling om, at anemoner ifølge den græske mytologi blev født af Adonis´ blod og betyder død. En tredje historie handler om Venus, der græd over tabet af sin elskede Adonis, og hvor hendes tårer ramte jorden, spirede anemonerne frem.

At anemoner er forbundet med død, er ikke helt forkert. Hele planten er giftig og indeholder giftstofferne anemonol og protoanemonin i så store mængder, at den dødelige dosis for mennesker angives til at være fra 20 til 30 planter. Listen med symptomer på selv mindre forgiftninger er også lang og omfatter bl.a. kvalme, diarré, tendens til blødning og nyreskade. Derfor har levnedsmiddelstyrelsen også udstedt forbud mod at bruge planten i f.eks. urtete eller andre levnedsmidler.

Danske anemonearter
På verdensplan rummer anemoneslægten omkring 150 forskellige arter, som er udbredt på alle kontinenter på nær Antarktis. I Danmark findes der til gengæld kun fem forskellige anemonearter. Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Gul Anemone (Anemone ranunculoides), Blå Anemone, som kun findes i gamle løvskove (Heptica nobilis), den forvildede Balkan-Anemone (Anemone blanda) og endelig Blegblå Anemone (Anemone appennina var pallida), som kun vokser på Bornholm. Den Svovlgule Anemone (Anemone nemorosa x ranunculoides) anses ikke for en egentlig art, men en krydsning.

Forårets anemoneflor planlægges allerede om efteråret
Anemonerne vokser hurtigt frem om foråret, før løvtræernes blade springer ud og forhindrer, at sollyset når ned på skovbunden til anemonerne. Derfor må anemonerne være tilpasset en kort hektisk sæson, hvor de hurtigt skal fange solenergi, hvis de skal nå at blomstre og sætte frø. I denne hektiske proces er anemonernes rodnet særligt vigtigt. Det består af nogle vandrette, krybende jordstængler, hvor anemonerne oplagrer den stivelse, som planterne næste forår skal anvende til en hurtig opvækst. Derfor er anemonerne også særligt tilpasset til at kunne udnytte de næringsstoffer, som i løbet af efteråret og det tidlige forår er blevet nedbrudt fra de nedfaldne blade.  Når løvtræerne senere springer ud, visner anemonerne, mens jordstænglerne opbevarer næringen til næste år.  Sommeren over er jordstænglen i dvale, men i løbet af efteråret starter forberedelserne til næste forår allerede under jorden, hvor der dannes blomsterknopper, så de er klar til den hurtige fremblomstring i løbet af foråret. Man kan allerede i løbet af efteråret begynde at planlægge skovturen, for jo længere efteråret er, jo mildere begyndelsen på vinteren er, jo tidligere begynder dens blomstring. Derfor kan anemonernes blomstringstidspunkt også anvendes som indikator for klimaændringerne.

Blomstertæppe af Hvid Anemone Foto: Preben Nielsen

Svovlgul Anemone
Allerede den navnkundige botaniker Emil Rostrup havde fokus på den svovlgule anemone. Det fortælles, at han ofte botaniserede langs Vejstrup å, hvorfra han har skrevet en lille afhandling i 1879, som også omfatter ”Svovlgul anemone” (Anemone nemorosa × ranunculoides). I et brev til Johan Lange skriver han bl.a. I frisk Tilstand er de saa kjendelige, at mine Elever aarlig bringer mig dem med Forespørgsel, om det er den ”svovlgule Anemone”, med hvilket Navn jeg har betegnet den paa Exkursionerne. Svovlgul Anemone har bleggule blomster, som undertiden kan være rødlige på ydersiden og ofte med bleggrønne blade. Den trives i halvskygge, bliver ca. 15-20 cm høj og blomstrer i april-maj præcis som Hvid og Gul Anemone.

Svovlgul Anemone. Foto: Bodil Schrøder

Svovlgul Anemone er en hybrid mellem Hvid og Gul Anemone og opstår sommetider spontant, hvor de to arter vokser tæt på hinanden. Som hybrid er Svovlgul Anemone steril og danner derfor ikke frø, men spreder sig i stedet vegetativt. Også med kromosom-antallet skiller den sig ud. Hos Gul Anemone findes der 32 kromosomer, men der i Hvide Anemone kun findes 30 kromosomer. Svovlgul Anemone bliver som hydrid en blanding af kromosom-antallet med 31 kromosomer. Det betyder, at arten er steril og kan ikke frembringe spiredygtige frø. I steder formere den sig vegetativt ved deling af den vandrettet krybende jordstængel.

Langsom spredning hos anemonerne indikerer skovkontinuitet
Både Hvid og Gul Anemone er begge fertile, og selv om de danner en hel del frø, er frøspredningen ikke særligt effektiv. Anemonens frø har et olieholdigt vedhæng, som tiltrækker myrer, der efterfølgende spreder frøene. Myrerne slæber frøet væk for at spise det olieholdige vedhæng og efterlader frøet intakt, så det kan spire et nyt sted. Undersøgelser tyder på, at frøene ikke er særlig tolerante overfor udtørring, så efterlader myren det et tørt sted, kommer der måske ikke nogen ny plante ud af det. I steder er det den vegetative formering – dannelsen af en anemoneklon -ved vækst og deling af jordstænglen, som har den største betydning for spredning af planten.  Undersøgelser af naturlige bestande viser, at anemonekloner vokser stråleformet ud fra centrum og efterhånden udvikler et tomt center.

Anemone-klon Foto: Preben Nielsen

Det betyder, at efterhånden som der opstår huller i anemoneklonen, og de bliver mere fragmenterede, er gamle anemonekloner ofte blandet sammen med deres naboer. Dermed udgør en “anemone-klump” ofte flere forskellige anemone-kloner. I de undersøgte bestande voksede individuelle jordstængler med gennemsnitligt 2,5 cm om året. Det ældste jordstængel, der blev fundet, var 7 år, hvor de fleste jordstængler var 3 eller 4 år gamle. Eftersom der ikke er nogen synlig alderdom, kan individuelle anemonekloner eksistere i meget lange perioder, muligvis hundreder af år. En enkelt anemone-klon kan fylde mange kvadratmeter, og en optælling har vist, at på en hektar kan der være op til 7500 stilke med blomster foruden et bladareal på to hektar, dvs. et ”dobbelt bladdække”. Derfor er det heller ikke overraskende, at anemonerne kan skygge alt anden vegetation væk.

Den langsomme spredning gør, at store arealer med hvide anemoner er en god indikator for, at der har været skov gennem mange år, eller at der ikke har været foretaget en massiv jordbehandling som pløjning eller harvning for at opnå en selvforyngelse af træerne.

Forskellige morfologiske kendetegn for Hvid, Svovlgul og Gul anemone

 Hvid anemoneSvovlgul anemoneGul anemone
Antal blomster pr skud11-22
Blomstens farveHvidSvovlgulGul
Blomstens diameter2,0 – 4,5 cm cm5-7 cm5 cm
Antal kronblade6-85-75
Længde af stængel6,5-8,0 cm4,5-6,0 cm3,0-4,0cm
Kromosomantal303132
Tabellen viser nogle forskellige morfologiske kendetegn for Hvid, Svovlgul og Gul anemone