Julefluen

Jeg er fluen, jeg har vinger på
Derfor gider jeg sku’ ikke gå
Jeg er ikke skabt til noget stort
Derfor sætter jeg mig på en lort

De fleste kender sikkert Shu-bi-dua´s sang om fluen, og en af de fluer, man kan træffe på denne årstid, er julefluen. Ganske vist er navnet ”julefluen” en uvidenskabelig betegnelse. Blot en betegnelse for en enlig flue, som midt om vinteren flyver rundt indendørs. Måske har en dør eller et vindue stået på klem, og fluen har set sit snit til at komme ind i varmen. Måske kan den finde et egnet sted til at sikre fremtidige generationer.

Hvem er julefluen?
Ofte er det en Stueflue Musca momestica, der har fundet vej indendørs i håb om at finde et egnet sted at lægge sine æg, da vinteren ikke er det bedste tidspunkt på året at bringe maddiker til verden.

Fluerne tilhører den gruppe af insekter, der betegnes tovingede (diptera). Navnet tovinger kan virke lidt misvisende, da insekter normalt har 4 vinger, men hos fluer er det bagerste vingepar omdannet til nogle små svingkøller, som hjælper med at stabilisere fluen, når den flyver. I undergruppen af fluer er der beskrevet ca. 3.400 arter, og den flue, vi oftest møder indendørs, er Stuefluen, men det kan også være den Lille Stueflue Fannia canicularis.

Stuefluen er en middelstor flue med en længde på 6-9 mm, hvor hunnen typisk er større end hannen. Kroppen er grå med fire karakteristiske mørke længdebånd på oversiden af forkroppen. Vingerne er gennemsigtige ofte med orangegul basis, og hele kroppen er dækket med små hår. Øjnene hos hannen rører næsten hinanden, hos hunnen er de tydeligt adskilte. Den Lille Stueflue ligner Stuefluen, men er slankere, og som navnet antyder lidt mindre og bliver 4-7 mm lang. På oversiden af den grå forkrop hos den Lille Stueflue ses kun tre blege sorte længdestriber i modsætning til de fire hos Stuefluen. Striberne er mest tydelige hos hunnen. Fluerne har nogle fænomenale øjne, som kan dække op mod 80 procent af hanfluens hoved, hvilket gør, at de kan se nærmest hele vejen rundt.

Gammel følgesvend
Der er fundet fossiler af ægte fluer helt tilbage fra Perm-perioden for over 250 millioner år siden. Derimod er de første fossiler af husfluer kun omkring 70 millioner år gamle. De nærmeste slægtninge til nutidens husfluer dukkede altså først op i kridttiden, kort før en meteor ramte jorden og forårsagede dinosaurernes udryddelse. Efter sigende blev fluerne sat i verden af fanden, så de kunne ramme det, han ikke selv kunne gøre skade på. Modtræk kom dog hurtigt fra Gud, der skabte en myre, som åd fluelarverne, mens fluen omvendt ikke kunne skade myrens yngel. Men uanset hvordan fluen er kommet til verden, har den været en gammel følgesvend, og som navnet stueflue antyder, har vi måtte affinde os med, at arten er tæt knyttet til os. Arkæologiske bopladsfund antyder, at fluer i mere end 2.500 år har levet tæt sammen med mennesket og dets husdyr i Nordeuropa. I Skandinavien blev stuefluen almindelig omkring beboelser i den tidlige jernalder, formodentlig fordi man begyndte at holde husdyr på stald om vinteren. At fluen har været en almindelig følgesvend, viser beskrivelsen fra en visitats i Skydebjerg kirke på Vestfyn i 1589. Biskoppen skrev at: ”der på alle fire hvælvinger sad fluer så træt, at man intet hvidt kunne se derpå, afrøget svamp hjalp intet, men så afbrændte man langhalm, og fluerne faldt så mangfoldig ned, at de måtte bære dem ud i trug”

Men fluen har langt fra været en yndet følgesvend. I ugebladet Illustreret Tidende, der bragte nyhedsstof, litteratur og underholdning fra hele verden, kunne man sidst i 1800-tallet læse: »Fluen er af naturen begavet med en ond samvittighed og kan ikke sove. Den står op klokken 4-5 om morgenen og sætter sig på ens næse. Det kan ikke nytte man vil drive den bort … den kommer altid tilbage. Somme påstår, det er fordi fluerne har en så dårlig hukommelse. Jeg tror snarere det skyldes egensindighed og ondskabsfuld lyst til at drille”.

På grund af fluens ondskabsfulde drillelyst og ikke mindst frygten for overførsel af sygdomme har man forsøgt på mange forskellige måder at holde den fra døren. Eksempelvis skulle den klassiske blå køkkenfarve efter sigende afskrække fluer, fordi fluer skulle være mindre tilbøjelige til at sætte sig på denne blå overflade. Der er dog en del forskellige opfattelser af denne påstand i den videnskabelige litteratur.

Stor kødflue Sarcopharia carnaria er meget almindelig forekommende i hele Danmark, hvor der er registeret omkring 30 arter. På samme måde som spyfluerne opsøger hunnen, døde dyr og lægger sine æg her. Kødfluernes æg klækker i samme øjeblik, de bliver lagt, så i princippet føder de levende unger.

Varsler fra julefluen
Eftersom fluen er en gammel følgesvend, er folkloren også fyldt med varsler om julefluen: Man skal frede den enlige vinterflue, for ellers kommer der nød i huset, hvis man lader sig friste til at klaske den med avisen. En af folkefortællingerne gik ud på, at man ikke måtte slå en juleflue ihjel juleaften, for gjorde man det, varslede det sygdom og død i det kommende år. Freder man julefluen, kan den til gengæld se lykkelige tider i møde. For ”Jo flere fluer der til jul var i et hjem, desto tryggere kunne man se det ny år i møde, thi lige så mange fluer der var ved juletid, lige så mange specier kunne næste år gemmes hen i sengehalmen” (En ”specie” er identisk med en rigsdaler efter møntforordningen af 1625 red.)

Men efterhånden som naturvidenskaben forstod fluens betydning for spredning af sygdomme, var det ikke alle, der var glade for denne omsorg for julefluen. I folk og fauna kan man læse denne opfordring: ”Vinterfluen – julefluen – det søde lille væsen, der fodres med sukker og fløde når som helst, den viser sig. Tantes lille forkælede protege! Den er stammoder til den kommende sommers millioner og atter millioner af fluer, årsag måske til flere småbørns død end tante selv kunne have født til verden, dersom guderne havde skænket hende mand og børn og dermed noget fornuftigere at tage sig til end at fodre julefluen med sukker. Ja, julefluen! Slå den flad, når tante vender ryggen til!”

Luftakrobatik hos Lille Stueflue
Muligvis synes du, at en summende flue virker irriterende, men tænk på at denne summen opstår pga. fluen er i stand til at bevæge vingerne op til 1.000 gange i minuttet. Skulle en han af Lille Stueflue snige sig ind i din stue, kan du overveje at vente lidt med at finde fluesmækkeren frem og i stedet nyde dens fantastiske luftakrobatik. Måske kan du være heldig at observere det specielle flyvemønster hos hannen. Ofte vil hannen flyve i geometriske mønstre ofte bestående af fire- eller femkanter omkring et bestemt punkt, som en lampe eller lign. Desuden er de i stand til at flyve lodret op, ned og endda lave saltomortaler i luften. For at gøre dem i stand til at foretage disse elegante flyvemønstre kræver det, at fluen kan dreje i et skarpt 90 graders sving. Ved hjælp af højhastighedskameraer har fysikere fra Cornell University nærstuderet fluernes vingemotorik i luften. Deres undersøgelser viste, at fluerne kunne ændre vingernes position uafhængigt af hinanden. Hvis fluen skulle dreje, ændrede den vinklen på den ene vinge med omkring ni grader, hvilket medførte et skift i luftmodstanden, som så fik fluen til at svinge rundt. Men hvorfor spilde tid på denne luftakrobatik. Svaret er enkelt: Det handler om SEX.  Flyvemønstret er en del af hannernes forsøg på at tiltrække hunnernes opmærksomhed. Hunnerne har et veludviklet syn, og hannens luftakrobatik og elegante flyvemønstre tiltrækker hunnerne. Når hunnen får kontakt med en hanflue, så handler det for hannen om at slå til hurtigst muligt for tiden er kort.

Rød snylteflue Eriothrix rufomaculata er meget almindelig i hele Danmark og ses ofte på blomster, hvor de henter nektar og pollen. Arten er en parasit, hvor larverne udvikler sig inde i larver af forskellige møl og natsværmere

Renlighed er en god ting – selv hos stuefluen
Lander fluen på lampeskærmen, mens du sidder og observerer den, vil du opleve, at den begynder at gnide benene mod hinanden, hen over vingerne og hovedet, som om den ”vaskede sig” som en anden kat. For et dyr, der har et ry for at være befængt med bakterier, kan det virke underligt, men det handler faktisk om at være ren. Fluer har en række lugte- og smagsreceptorer fordelt på hele kroppen, som gør fluen i stand til at identificere, om en genstand er spiselig, blot ved at lande på overfladen eller gå hen over den.  Lugt- og smagsreceptorer skal være så rene som muligt for, at fluens lugte- og smagssans fungerer effektivt og hurtigt. En af de første ting en flue vil gøre, når den lander på en overflade, er at gnide sine ben for at rense lugte- og smagsreceptorer. Ikke kun det, den vil også forsøge at fjerne snavs fra hovedet, vingerne, øjnene, maven og resten af ​​lemmerne.

Et kort hektisk flueliv
Stuefluen har en kort levetid på ca. 14 dage og i løbet af den korte levetid, skal fluen finde en mage, parre sig – og for hunnens vedkommende også lægge æg. Den korte levetid gør også, at parringen er en hurtig affære, som kun varer fra et par sekunder op til et par minutter. Herefter får hunnen travlt med at finde et velegnet sted at lægge de befrugtede æg. Når hunnen har fundet et egnet sted, lægges æggene i klumper af ca. 100 æg. En hun kan nå at lægge 10 æggeklumper i løbet af sin korte levetid. Det betyder, at hun kan nå at lægge op mod 1000 æg i løbet af sin levetid. Når man så tager i betragtning, at stuefluerne i det danske klima kan have mellem 10 og 12 generationer på et år, betyder det, at en enkelt hunflue kan blive til milliarder af nye fluer på ét år! Hvem siger, at flueknepperi er en ligegyldighed og ikke kan blive til noget?

Gulvinget flue Mesembrina meridiana er meget almindeligt forekommende i hele Danmark. Arten forekommer altid i forbindelse med fritgående kvæg, hvilket skyldes at hunnerne lægger deres æg i kolorte. Gulvinget flue er dermed en god indikator for kreaturer i området.

Temperaturafhængig udvikling
Æglægningen kan ske i gødning, men også køkkenaffald, ådsler, ekskrementer og andet organisk materiale i forrådnelse. Fordelen ved forrådnelsen er, at temperaturen i det forrådnende materiale er betydelig højere end i luften, så udviklingen af æggene og larverne foregår meget hurtigere. En temperatur på ca. 30 grader er de optimale forhold for æggenes udvikling, og så kan de klække til larver allerede efter blot 6-8 timer. Er temperaturen lavere som f.eks. i en kølig sommer med kun 18 grader, tager udviklingen fra æg til larve op til 3 uger. De velkendte hvide larver, også kendt som maddiker, lever efter klækningen af det materiale, som æggende blev lagt i. 

Fuldstændig forvandling
Når larverne er fuldt udvoksede, har de en længde på omkring en cm. Nu begynder de at søge efter mere kølige og tørre steder, hvor de forvandles til brune tøndeformede pupper. Stuefluen har en såkaldt fuldstændig forvandling, hvilket betyder, at larve- og voksenstadiet er helt forskellige. Derfor sker der i puppestadiet en omfattende ombygning af organismen, hvor larvens cellulære opbygning nedbrydes og tjener som byggesten for de celler, som den voksne organisme udvikles ud fra. Efter blot et par dage i puppestadiet har larven udviklet sig til en fuldt udvokset flue. Når fluen kommer ud af puppen, leder den efter et mørkt beskyttet sted, hvor den kan sidde i fred, mens vingerne og bagkroppen foldes ud, og hudskelettet hærdes. Derefter er fluerne i stand til at flyve, og når der er gået ca. et døgn, begynder de at tage næring til sig og parre sig. Et par dage senere er hunnen klar til æglægning, og hele processen kan starte forfra.

Blå Spyflue Calliphora vomitoria er almindeligt forekommende i hele Danmark. Spyfluer lægger æg eller “spy” i dødt kød, ekskrementer og ådsler, men den er også en art, man kan se på stinksvampe, som de finder ved hjælp af deres fremragende lugtesans.

Uden mad og drikke flyver fluen ikke
Ifølge en af Storm P´s talrige fluer gælder, at ”fluer kan leve i fjorten dage uden at tage føde til sig – men de vil ikke!” Stuefluer er meget aktive under deres fødesøgning, hvor de flyver nysgerrigt rundt og undersøger alt nyt. Stuefluens syns- og lugtesans er meget veludviklet, og når de har fundet et potentiel føde-emne, undersøger fluen kvaliteten af føde-emnet ved at smage på det ved hjælp af smagsorganerne på fødderne og i sugesnablen. Fluens munddele er kun egnet til at optage flydende føde, hvilket gør, at alle faste fødeemner først skal opløses til flydende form. For at opløse maden og gøre den fordøjelig benytter fluen sin sugesnabel, hvor igennem den spytter fordøjelsesenzymer og delvist fordøjet mad op fra dens mave ned på det faste føde-emne. Når det faste føde-emne er nedbrudt til flydende sukkerstoffer og proteiner ved hjælp af fordøjelsesenzymerne, kan fluen suge maden op med sin snabel.  Det er herfra, at navnet spyflue kommer, idet ”spyja” ifølge ældre nydansk betyder ”opkastning” eller at spytte.

Spyt-afkøling
Men fluen benytter også deres evne til at ”spytte” til en helt anden opgave.  Den kan blæse små bobler ud af snablen, hvorefter noget af væsken i spyttet vil fordampe, hvorved det resterende spyt bliver køligere. Herefter kan fluen suge det køligere spyt tilbage i kroppen og dermed blive afkølet. Jo varmere det er i luften, jo oftere vil man se fluer blæse disse slimbobler for at blive afkølet.

Guldflue Lucillia sp. De syv danske arter af guldfluer er meget vanskelige at adskille fra hinanden, men de to mest almindelige er formodentlig ret udbredte på Fyn

Er stuefluer skadelige?
Skulle en enkelt juleflue snige sig ind i stuen, vil de færreste sikkert reagere, hvilket skyldes at køleskabet og fryseren for længst er opfundet, og vi ikke længere opfatter fluer som en alvorlig smittespreder. Men man skal alligevel være opmærksom på, at stuefluer kan være mulige smittebærere for mange sygdomme. Fluens egne madvaner er en af grundene til, at det kan være en god idé at holde den væk fra din madpakke.

Stuefluen opsøger som tidligere beskrevet bakteriefyldte ting som råddent køkkenaffald, gødning, ådsler, ekskrementer, opkast og affald. Dermed kan fluen være spredningsmedie for mange former for bakterier og virus, som kan forvolde sygdomme hos mennesker. Det kan være bakterier som Salmonella og Campylobacter, som spredes af fluer til vore fødevarer, især hvis sygdomsbakterierne får tid til at formere sig i en dag eller to i de inficerede fødevarer. Yderligere har fluer den vane, at de jævnligt skider over alt, hvilket er en yderligere spredningsmulighed for forskellige sygdomsbakterier.

I disse Corona-epidemi-tider kan man naturligvis frygte, at der skulle opstå fluebårne epidemier, men heldigvis regner man dog ikke med, at det kan ske i Danmark. Blandt andet fordi bakterier og andre mikroorganismer, der sidder på fluens overflade, kun har en kort levetid.

På grund af de hygiejniske problemer er stuefluer uvelkomne i vore stuer og bekæmpes intensivt med mange forskellige insektbekæmpelsesmidler. Stuefluen er imidlertid kendt for meget hurtigt at udvikle modstandsdygtige stammer over for bekæmpelsesmidler. Dog ikke overfor det velafprøvede bekæmpelsesmiddel fluesmækkerne – altså når tante vender ryggen til.