Kvaliteten af den fynske natur
Hvis du går rundt med en mavefornemmelse af at kvaliteten af den fynske natur ikke er så god, som man kunne ønske sig, er der nu kommet resultater, som underbygger den mavefornemmelse.
Danmark Naturfredningsforening og Aarhus Universitet har lavet en ny kortlægning af naturkvaliteten i landets 98 kommuner og det er for den fynske naturs vedkommende nedslående læsning. Det viser resultaterne fra ”Projekt Biodiversitet Nu”.
Projekt biodiversitet Nu
”Projekt biodiversitet Nu” er et forskningsprojekt, som i årene 2015 til 2020 har undersøgt naturens tilstand og udvikling i Danmark. Projektets formål har været at skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten har det og samtidig inddrage den brede danske befolkning i indsamlingen af naturdata. Resultaterne er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er støttet af en bevilling på 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond. Over 20.000 danskere har deltaget i projektet og registreret over en million observationer af udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder, som forskerne efterfølgende har bearbejdet og analyseret. Dermed er ”Projektet Biodiversitet Nu” verdens første Citizen Science projekt, som har undersøgt udviklingen for et lands biodiversitet ved hjælp af frivillige borgere.
Kommunernes Naturkapitalindeks
Forskere fra DCE på Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har på baggrund af alle tilgængelige data om biodiversitet fra Det Nationale Biodiversitetskort og Den Danske Rødliste udarbejdet det såkaldte ‘Naturkapitalindeks’. Formålet med opgørelsen af naturkapital er at skabe overblik over fordelingen og kvaliteten af natur i hver enkelt af de 98 danske kommuner. Naturkapitalindekset afspejler således først og fremmest, hvad kommunens arealer er disponeret til. Dette giver god mening, da den vilde naturs største problem i Danmark er mangel på plads. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på. Naturkvalitetsindekset giver naturen i kommunen en score på mellem 0 og 100 NKI-point. Hver kommune har to placeringer på listen. Én, der dækker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og én, der kun fokuserer på kvaliteten af selve naturområderne. Indekset er lavet af forskerne for at give kommunerne bedre mulighed for at sammenligne deres naturværdier med hinanden.
De fynske kommuner
Resultaterne fra de fynske kommuner er sørgelig læsning. Ingen af de fynske kommuner bevæger sig op over den gennemsnitlige naturkvalitet i Danmark.
Figur 1. Figuren viser naturkvalitetsindekset for de fynske kommuner, hvor de to streger viser gennemsnittet for alle danske kommuner (hhv. blå i år 2015 og brun i år 2020). De fynske kommuner ligger altså væsentligt under landsgennemsnittet.
Figur 2. Figuren viser placeringen af de fynske kommuner på naturkvalitetsindekset i sammenligning med de øvrige 98 danske kommuner.
Behov for handling
De lave fynske placeringer kalder højlydt på handling hos de fynske kommuner. Der findes overordnet set fire måder hvorpå de fynske kommuner kan forbedre deres lokale natur. Det kan man ved at
- forbedre levesteder for sårbare og truede arter,
- udtage landbrugsjord og skabe ny natur
- forbedre kortlægning af specielt truede og sårbare arter
- sikre den bedst mulige beskyttelse af kommunens værdifulde natur
Projekt Biodiversitet Nu består af yderligere to delprojekter:
- Naturens Udviklingsindeks, hvor forskere på Københavns Universitet (CMEC) har undersøgt, hvordan naturen har udviklet sig på landsplan, i landets fem regioner og fordelt på landskabstyper. Resultaterne kan ses på https://biodiversitet.nu/natur-over-tid.
- Levesteder, hvor forskere har ved hjælp af borgernes data kunne kortlægge kvaliteten af småbiotoper i Danmark. Resultaterne for denne del af projektet forventes klar medio 2021
Se mere på https://biodiversitet.nu/naturkapital