Fossiler fra Kerteminde Mergelen

I forordet til Fossiler fra Kerteminde Mergelen skriver Peter Tang Mortensen: “Det er snart 35 år siden, jeg begyndte systematisk at lede efter fossiler i Kerteminde Mergelen i Gundestrup-grusgravene. Dengang vidste jeg ikke, hvor betydningsfuldt et arbejde det skulle vise sig at blive

Resten af bogen understreger kun, at det er en betydningsfuld udgivelse, der kaster nyt lys over et hidtil overset område inden for dansk og fynsk geologi. Bogen er samtidig resultatet af et unikt samarbejde mellem amatørgeologer og professionelle, hvilket giver den en særlig dybde og bredde i sin tilgang til emnet.

Værket præsenterer en overraskende rig fossilfauna fra Kerteminde Mergelen, som indtil 1990’erne blev anset for at være fossilfattig. Dette gør bogen til et vigtigt bidrag til vores forståelse af Danmarks geologiske historie. Den detaljerede gennemgang af forskellige dyregrupper, kombineret med den geologiske og videnskabelige baggrund, giver læseren et omfattende indblik i emnet. De store, flotte billeder af fossiler er ikke kun æstetisk tiltalende, men også informative.

Særligt bemærkelsesværdigt er bogens fokus på Danekræ-fund. Med over 80 fund af Danekræ fra Kerteminde Mergelen understreger bogen sin betydning for dansk palæontologi. Inklusionen af Danekræ-numre i figurteksterne giver en ekstra dimension til illustrationerne og fremhæver fundenes videnskabelige værdi. Samtidig er en af bogens styrker dens praktiske tilgang. Den indeholder værdifulde tips til indsamling og præparation af fossiler, hvilket gør den nyttig for både amatører og professionelle.

Bogen bygger på årtiers dedikeret arbejde, især fra amatørgeologer som Peter Tang Mortensen. Hans systematiske søgen efter fossiler i Kerteminde Mergelen i Gundestrup-grusgravene gennem 35 år har vist sig at være af stor videnskabelig betydning. Peter Tang Mortensen har sammen med Mogens Stentoft Nielsen fundet ikke mindre end 65 Danekræ og har været med til at opdage 27 nye arter, hvilket understreger den videnskabelige værdi af hans arbejde. Hans dedikation og passion for palæontologi har ikke blot beriget videnskaben, men også inspireret andre og velfortjent ført til international anerkendelse.

I Gundestrup-blokkene er der fundet gravegange efter den specielle bobbitorm, som stadig findes levende på havbunden, blandt andet i Atlanterhavet. Bobbitormen lever det meste af sit liv nedgravet i havbunden og jager ved at ligge skjult med kun kæber og tentakler over sandet. Hvis en fisk rører en tentakel, springer ormen op som en fjeder, griber fisken og trækker den ned under sandet for at æde den. Ormen er opkaldt efter Lorena Bobbitt, der i en retssag i 1993 blev tiltalt for at have skåret sin mand John Bobbitts penis af, mens han sov.

Til trods for denne opsigtsvækkende navngivning var bobbitormens gravegange aldrig blevet videnskabeligt beskrevet før 2021. I et internationalt studie har Werner Schwarzhans fra Statens Naturhistoriske Museum, Giorgio Carnevale fra Torino i Italien og Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe udgivet en videnskabelig artikel om bobbitormene. Disse gravegange bærer det videnskabelige navn Lepidenteron mortenseni som en hyldest til Peter Tang Mortensens arbejde og som anerkendelse af hans store bidrag. Selvom forskerne tilbød at inkludere Peter Tang Mortensen som medforfatter, afslog han beskedent dette tilbud.

Studiet af disse gravegange har yderligere ført til identifikationen af en ny fiskeart, ”Bobbitichthys”, som var bobbitormens foretrukne bytte. Man har kunnet fastslå dette, fordi sporfossilerne indeholder et stort antal knogler fra fisken. Bobbitormen har nemlig brugt dem til at forstærke sine gange.

For enhver med interesse i geologi – særligt den fynske – er denne bog et must-have. Den formår at formidle kompleks videnskabelig information på en tilgængelig måde, samtidig med at den inspirerer til yderligere udforskning og opdagelse. ”Fossiler fra Kerteminde Mergelen” er ikke blot en bog – det er et vidnesbyrd om værdien af samarbejde mellem amatører og professionelle i videnskabelig forskning og et vigtigt bidrag til dansk palæontologi.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.