Enebærodde rundt

Dato/tidspunkt
Dato: søndag, 9. august, 2020.
Tidspunkt: 10: 00 - 17: 00.

Kategori


Turguide: Preben Nielsen
Kontaktperson: Birthe Rosholt
Pris: Gratis for medlemmer
Tilmelding: Ingen
HUSK: Stierne er naturstier  og kræver solidt – praktisk fodtøj, så tag gummistøvler eller vandrestøvler på.                                         Medbring frokost og drikkelse evt. andre forfriskninger til dagen.
Husk også kikkert, hvis du er interesseret i fugle. 
VIGTIGT: Turen foregår til fods, men hvis man ikke orker eller er i stand til at gå så langt, kan man medbringe sin cykel og cykle rundt til stoppepunkterne undervejs.

Rundturen på Enebærodde er ca. 12 km. Stien går langs kysten på begge sider af odden, hvor man
kommer gennem løvskov, nåleskov og mose. På den yderste del af odden kommer man til Fyns
største hedeareal og de enebærbuske, der har givet odden dens navn. Enebærodde blev fredet i 1980
som et af de få fynske områder med lynghede og enebærbevoksning. I fredningen indgår desuden
strandenge langs den nordvestlige del af Odense Fjord, i alt 296 ha. Der er mange forskellige
naturtyper på Enebærodde, som gør, at der forekommer et meget varieret dyre- og planteliv.
Enebærodde er ikke kun en meget vigtig ornitologisk og botanisk, men også en vigtig herpetologisk
og entomologisk lokalitet.

Aflejringskyst
Enebærodde er opbygget af sand-, grus- og rullestensstrandvolde, som er dannet ved havets
nedbrydning langs den fynske nordkyst, og materialet er efterfølgende aflejret mellem det åbne
Kattegat og den mere rolige fjord. På den smalleste del er der kun én enkelt strandvold, mens der på
det bredeste sted findes op til 12 strandvolde. Ud mod Kattegatkysten en smal sandstrand, mens den
ind mod den beskyttede fjord består af strandenge, små holme og lavvandede vader.

Fyns største hedeareal
Den yderste del af Enebærodde er et hedeareal domineret af enebær og hedelyng, klokkelyng og
revling. På tørre dele vokser hedelyng, revling, sand-star og i de mere fugtige er klokkelyng
karakterplanten. Vi kigger nærmere på, hvordan fugtigheden og jordbundsforholdene gør heden til
en helt speciel biotop. En biotop, der uden naturpleje vil springe i skov.

Fuglereservater
Det lavvandede fjordområde i Odense Fjord syd for Enebærodde er fuglereservat. Om efterår kan
der være tusinder af især vadefugle og svømmeænder, ligesom mange svaner opholder sig her
vinteren over her i Egensedybet. Vi håber at se forskellige vadefugle som bl.a. strandskade, stor
præstekrave, vibe, almindelig ryle, storspove og rødben. Af ænder håber vi på at se pibeand,
krikand og gråand.

Skanseanlæg
For enden af odden kommer vi ud til Gabet – den kun ca. 400 meter brede åbning mellem
Enebærodde og halvøen Skoven, hvor der ved tidevandsskiftet passerer 30 millioner m³ vand
igennem. Ved Gabet finder man det 14 meter høje fyrtårn fra 1869. Yderligere findes resterne af de
skanser, som under Englænderkrigene fungerede som en del af forsvaret af den fynske kyst. Vi
kigger nærmere på, hvorfor det var nødvendigt og smart at etablere disse skanseanlæg.

Hofmansgave
Tæt ved Enebærodde findes Hofmansgave og hvis du vil læse mere om Hofmansgave, kan du gøre det på http://www.dettabteland.dk/fyn/hofmansgave.pdf