Klokkefrø og geologi ved Klintholm

Dato/tidspunkt
Dato: 7, maj, 2022.
Tidspunkt: 16: 00 - 21: 30.

Kategori


Turguide: Niels Damm og Preben Nielsen
Kontaktperson: Birthe Wallin Rosholt
Mødested og tid: P-pladsen ved Klintholmvej 6, 5874 Hesselager

Googlemaps

Pris: Gratis for medlemmer
Tilmelding: Tilmelding er IKKE nødvendig
HUSK: Madpakke til din aftensmad. Tag godt med tøj på, da aftenerne stadig kan være kolde, når solen går ned.

Stierne er naturstier og kræver solidt – praktisk fodtøj, så tag gummistøvler eller vandrestøvler på. Der er ikke langt at gå, men der er som oftest meget vådt. Husk også kikkert, hvis du er interesseret i fugle.   

Vi mødes ved p-pladsen og går ned til shelterpladsen, som ligger helt tæt ved stranden. I området, som er Natura 2000 område, er der mulighed for at se Majgøgeurt, klokkefrøer, stor vandsalamander samt en helt unik geoprofil. På arealerne går Galloway kvæg, som vedligeholder naturarealerne, så biodiversiteten er størst mulig. Vi starter med at se på geologien og botanikken, hvorefter vi spiser vores medbragte madpakke. Herefter vil Niels Damm fortælle om arbejdet med at sikre klokkefrøen som dansk art.

Fra sidst i april og frem til sidst i juni kan man på varme aftener høre klokkefrøen kvække. Er der mange klokkefrøer i samme vandhul, kan lyden på afstand minde om fjerne kirkeklokker. Hannerne kvækker for at lokke hunnerne til, så de kan parre sig. Men lyden af kvækkende klokkefrøer er ikke en selvfølge – faktisk er arten stadig tæt på at forsvinde fra Danmark. Niels Damm er en af de biologer, som har været med til at sikre, at klokkefrøen fortsat forekommer i Danmark er, og han har lovet at fortælle om arbejdet med at sikre arten.

Tidligere har klokkefrøen været almindeligt udbredt i det sydlige Danmark, især i den østlige del. Men i begyndelsen af 1990 var den danske bestand reduceret til kun omkring 1.000 individer fordelt på 8-9 bestande. 3 i Det Sydfynske Øhav, 1 på Fyn, 3 på øer ved Sjælland og 1 eller 2 bestande på Sjælland. Siden 1990-erne har man ved oprensning af vandhuller, ved gravning af nye huller og ved udsætning forsøgt at vende den negative udvikling. Yderligere er der gennemført et stort projekt, hvor følgende nye dubletbestande er blevet etableret ud fra yngel fra de nærmeste eksisterende bestande. Røsnæs, Asnæs, Knudsskov, én af to bestande på Østfyn, Korshavn, Langeland og Birkholm. De etablerede bestande er blevet suppleret med nye vandhuller. I dag regner man med, at bestanden er fordoblet og udgør op mod 2000 individer.

Selv om der på det overordnede plan synes at være rigeligt med levestedsareal for klokkefrøen, så er det reelt ikke tilfældet. En række delbestande findes således på småøer, hvor mængden af eksisterende eller potentielle levesteder er utilstrækkelig. Dermed er disse bestande i mange tilfælde ikke levedygtige på langt sigt. DNA-analyser har tilmed vist, at de danske bestande har nedsat genetisk variation i forhold til større bestande i udlandet. Det er tidligere vurderet, at det kræver en ”effektiv bestandsstørrelse” på mindst ca. 500 dyr, hvis indavl skal undgås. Da dette formentlig svarer til en faktisk populationsstørrelse på op imod 2000 voksne individer, findes der næppe danske bestande, der kan betegnes som levedygtige på langt sigt.

I Klintholm Kalkgrave kan man få et indblik i jordklodens fantastiske fortid. Fra dengang hajer svømmede omkring i havet, og til vulkaner og jordskælv ændrede det tropiske hav til et iskoldt polarhav. Det helt specielle ved kalkgravene her er, at man tydeligt kan se overgangen mellem to tidsperioder – den 65-61 millioner år gamle Danien Kalk og den 61-56 millioner år gamle Kerteminde Mergel fra perioden Paleocæn. Danien kalken består af de revdannende organismer bryozoer, der dannede langstrakte banker på bunden af et varmt, lavt og turbulent hav. Kalken er rig på fossiler. Over kalken er den lysegrå Kerteminde Mergel, der blev aflejret på bunden af et 100-150 m dybt, koldt hav. Skiftet fra varmt til koldt hav skyldes, at vulkansk lava lukkede havforbindelsen mellem Grønland og England. Det varme tropehav efterlod hvid kalk. Ovenpå dette lag ligger den grå mergel, som blev aflejret i det kolde polarhav.  Preben Nielsen vil fortælle om dette dramatiske skift, som kan ses i kalkgraven.