Dato/tidspunkt
Dato: 19, marts, 2025.
Tidspunkt: 19: 00 - 22: 00.
Lokation
Idrætscenter Midtfyn
Kategori
Generalforsamlingen afholdes i år i Midtfyns Fritidscenter
onsdag den 19. marts kl. 19:00 – 22:00
Foråret nærmer sig, og vi kan allerede ane de første tegn på en ny sæson fyldt med naturoplevelser. Fuglene synger mere livligt, dagene bliver længere, og snart spirer foråret frem i det fynske landskab.
Vi inviterer jer hermed til vores årlige, hvor vi ser tilbage på det forgangne år og ser frem mod nye spændende aktiviteter. Det bliver en oplagt mulighed for at høre mere om foreningens arbejde, komme med input og møde andre naturinteresserede.
Derudover glæder vi os til at tage jer med på årets ekskursioner, hvor vi dykker ned i det fynske kystlandskab – årets tema. Her vil vi opleve de smukke kyster, unikke naturtyper og rige dyre- og planteliv, der kendetegner vores region.
Vi håber at se mange af jer både til generalforsamlingen og ude i naturen!
Dagsordenen for generalforsamlingen følger foreningens vedtægter § 5. Generalforsamlingen, hvor der anføres, at dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab, herunder fastsættelse af kontingent efter bestyrelsens indstilling.
4. Forhandling af spørgsmål og forslag fremsat af bestyrelsen eller medlemmer.
Ethvert medlem kan skriftligt til bestyrelsen indsende forslag senest 14 dage før den varslede generalforsamling. Normalt godkender vi dog spørgsmål og forslag indtil generalforsamlingens start.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, en suppleant, 2 revisorer
Birthe Rosholt, Lone Skov og Flemming Christiansen, er på valg som bestyrelsesmedlemmer
Børge Jensen på valg som suppleant.
Claus Dalskov og Morten Rygaard Jerris er først på valg næste år
6. Eventuelt